Jacob Bøgh Andersen begyndte at arbejde som lærer i august. Han nikker genkendende til de læreragtige virkemidler, som Martha Mottelson lister op. For eksempel det med at bevæge sig rundt i klasselokalet.

»Jeg bevæger mig rundt i lokalet, når jeg underviser, men ikke med det primære formål at forhindre eleverne i at tale privat sammen. Grunden til, at jeg går rundt i lokalet, er, at jeg prøver at gøre undervisningen mere levende for elever, i håb om at de vil leve sig ind i historien eller i den opgave, jeg er ved at stille«, siger Jacob Bøgh Andersen.

»Når eleverne sidder og løser opgaver, går jeg også rundt. Så de kan se, at jeg er der, hvis de har brug for hjælp. Det der med at sidde ved katederet oppe ved tavlen, hvis der er behov for hjælp, det virker ikke for mig. At de skal rejse sig og forlade det, de er i gang med, det fungerer ikke for mig«.

»Generelt er der mange af de virkemidler, som Martha Mottelson beskriver her, som, jeg tror, de fleste lærere bruger uden nødvendigvis at være klar over det. Det har man taget som naturligt. At det var en af de ting, som man bare tog med ind i klasselokalet«.

Jacob Bøgh Andersen er mere kritisk over for Martha Mottelsons term læreragtighed.

»Min første tanke, da jeg så udtrykket lærer­agtighed, var faktisk, at jeg syntes, det var et lidt negativt ladet ord«.

»Nu har hun sat læreragtighed op på virkemidler, men for mig er læreragtighed også, at jeg stiller mig op som det gode eksempel for mine elever. Og at jeg er ærlig over for dem. Og har et venskabeligt forhold til dem. Men også et professionelt forhold, så jeg samtidig værner om mine personlige grænser«.

Jacob Bøgh Andersen giver Martha Mottelson fuldstændig ret i, at det at få en skoletime til at glide er en undervurderet side af lærernes kunnen.

»Det er superfint, hvis du som lærer er klog på de områder, du underviser i. Men hvis du ikke er i stand til at videregive din viden på en måde, som kan fastholde elever og få dem til at interessere sig for emnet, så har du som lærer tabt den kamp«, mener han.

»Hvis du skal have en time til at glide, kræver det netop, at du har elevernes opmærksomhed, så de kører noget fokus ind på emnet og gider det. Du skal være i stand til at formulere dig, så eleverne kan fange det, du mener. Hvis de ikke forstår dine spørgsmål, så taber de lynhurtigt fokus, og så kan det være lige meget, og så er det, de begynder at sidde og smalltalke nede i hjørnet«.

Jacob Bøgh Andersen mener, at Martha Mottelson rammer hovedet på sømmet, når hun siger, at hun har det dobbelt med de høje idealer for skole. På den ene side skal de være der, på den anden side trækker de opmærksomheden væk fra nuet.

»Der er mange, der tænker, at uanset hvad vi gør, så kan vi som lærere aldrig gøre det godt nok. Og det er i øvrigt en af grundene til, at flere og flere studerende falder fra læreruddannelsen. De bliver frustrerede over, at det virker som om, at uanset hvad de kommer ud og gør, så vil det ikke være godt nok«.

»Martha Mottelson har ret, når hun siger, at man skal huske de glæder, der er i hverdagen. Man er nødt til at have tid til at nyde de glæder og de sejre, man har haft i løbet af dagen«.

»Når du kommer hjem fra arbejde som lærer og har haft en dag, hvor alt bare flaskede sig - eleverne levede sig ind i undervisningen og medvirkede og kom med nye synspunkter på både det ene og det andet - jamen, så skal du som lærer have lov til at nyde det. Og du skal kunne fortsætte opbygningen af din undervisning på en måde, der gør, at måske hver dag kunne gå hen og blive sådan«.

»I stedet for at så snart man meddeler et eller andet sted, at nu kører det bare fantastisk det her, så sidder der en eller anden person på et kontor og tænker: Nå, men så får de lige noget mere, de skal arbejde med«.

»De lærere, der ikke får det til at fungere i første omgang med de nye krav, der bliver stillet til dem, de ender med at drukne i krav, de skal leve op til, fordi de lige når at opfylde de første, før nummer to og tre og fire kommer flyvende«.

Der er et sted i interviewet med Martha Mottelson, der har gjort særligt indtryk på Jacob Bøgh Andersen. Han læser det op:

»Man kan kun blive ulykkelig, hvis man hele tiden skal opnå noget, man ikke kan opnå. Hvis man hele tiden søger noget, som er umuligt«.

Det er lærergerningen, som den er i dag, mener Jacob Bøgh Andersen.

»De krav, der hele tiden bliver trukket ned over hovedet på os, gør, at vi hele tiden bliver efterladt med en tanke om, at vi aldrig kan gøre det godt nok«, siger han.

»Jeg tænker, at vi som lærere er nødt til selv at sætte os ned og huske de gode ting, vi gør, for der er ikke nogen andre, der kommer og fortæller os det«.

»Hvis jeg har haft en rigtig god dag, så er jeg nødt til hver gang at huske, hvad det var, jeg gjorde godt dér. Der er ikke nogle andre, der kommer og fortæller os det. Tværtimod, så kommer de bare med nogle nye krav«, siger Jacob Bøgh Andersen. |

Praktikeren

Jacob Bøgh Andersen blev færdig som lærer fra læreruddannelsen i Vordingborg her i sommer. Han underviser tosprogede elever på Marienberg Skole i Vordingborg og begynder i december som lærer i udskolingen på Karrebæk Skole ved Næstved. Han har siddet i bestyrelsen i Lærerstuderendes Landskreds og i bestyrelsen på UC Sjælland.

»Min første tanke, da jeg så udtrykket læreragtighed, var faktisk, at jeg syntes, det var et lidt negativt ladet ord« Jacob Bøgh Andersen»Der er mange, der tænker, at uanset hvad vi gør, så kan vi som lærere aldrig gøre det godt nok. Og det er i øvrigt en af grundene til, at flere og flere studerende falder fra læreruddannelsen« Jacob Bøgh Andersen