Til sommer har Nete Maegaard været viceskoleleder på Firhøjskolen i Kalundborg Kommune i to år.

Hun blev færdiguddannet lærer i 2007, og arbejdede en årrække på diverse skoler. Lederdrømmene tog for alvor fart i forbindelse med, at hun i 2018 blev matematikvejleder.

”Når man bliver vejleder, får man en mellemlederfunktion uden egentlig at have lederbeføjelser. Når man har siddet til – i citationstegn – det ’samme’ møde mange gange, så kunne man godt tænke sig at få en anden position”, siger hun.

Samtidig havde Nete Maegaards børn nået en alder, hvor der var plads til at gøre sig tanker om, hvilken retning hendes arbejdsliv skulle tage i fremtiden, fortæller hun:

”Der kommer et tidspunkt, hvor børnene bliver lidt større, og man får noget pusterum og begynder at tænke nogle andre tanker. Man begynder at tænke på, at man kan gøre noget andet”.

Lærerkarriere: Det første skridt

Skolelederen på Firhøjskolen havde tidligere været viceskoleleder på Nete Maegaards børns skole.

Da viceskolelederjobbet blev opslået, søgte hun det, selv om hun ingen forudgående ledelseserfaring havde.

”Vi blev enige om, at det skulle vi nok finde ud af”, siger hun og tilføjer:

”Og det gjorde vi heldigvis - efter et par samtalerunder”.

Skolelederdrømme deles ikke

Det kan være ensomt at gå rundt med en skolelederdrøm i maven. Det viser resultatet af en rundspørge til Folkeskolens lærerpanel, som 386 ud af 1.404 har svaret på.

Her svarer 29,8 procent, at de har overvejet at blive leder. Af dem holder 42,3 procent af dem deres overvejelser for sig selv.

44,1 procent snakker med familie eller venner om det, 28,8 procent har fortalt det til deres leder, og færrest – 26,1 procent – har snakket med en kollega om det.

Nete Maegaard griner lidt over Teams-forbindelsen fra Vestsjælland, da hun bliver forelagt tallene fra lærerpanelets undersøgelse.

Hun puttede nemlig også selv med lederdrømmene, fortæller hun. Hun vendte dem med sit bagland og fik fuld opbakning. Men ellers indviede hun ikke andre.

”Jeg tror, det især er meget typisk for kvinder, at man går med det selv. For hvad nu, hvis det ikke bliver til noget?”, siger hun. Den sidste, der fik besked, var faktisk hendes mest fortrolige kollega.

Kun hver tredje er tilfreds med karrieremulighederne som lærer

”Jeg var i et kærlighedsteam, hvor jeg arbejdede meget tæt sammen med én kollega. Hende tror jeg godt, jeg ville kunne have talt med om det. Men vi havde valgt jo at få nogle klasser sammen, så jeg følte jo et eller andet sted, at jeg svigtede hende”, siger Nete Maegaard.

”Og sådan, tror jeg, det er med lærere. Vi er selvfølgelig professionelle, men man har jo med levende mennesker at gøre. Og i det arbejde kommer man både ind under huden på dem og på hinanden”.

Kollegaen blev til gengæld den første til at få et opkald, da Nete Maegaard endelig havde fået stillingen som viceskoleleder.

”Og også før min familie. Jeg havde ikke fortalt hende, at jeg havde søgt. Så det var en stor lettelse, og hun var heldigvis glad på mine vegne”, siger hun.

Leder helt tæt på undervisningen

Ambitionen med at skifte vejleder-kasketten ud med jobbet som viceskoleleder var for Nete Maegaard at få flere beføjelser i den faglige ledelse, end hun oplevede at have som vejleder. Og det oplever hun at have fået.

Firhøjskolen er nemlig i gang med et projekt om datainformeret ledelse, som betyder, at skoleledelsen skal tæt på undervisningen. Også endog meget tæt. Som led i projektet har alle medlemmer af skoleledelsen nemlig faste undervisningstimer.

”Jeg underviser stadigvæk i matematik ti timer om ugen og er også stadig vejleder i faget”, fortæller Nete Maegaard. Skolelederen er medlærer i to-lærertimerne på et matematikhold og har et valghold i madkundskab.

”Ambitionen er, at vi leder helt ned på klasse- og elevniveau. Som matematikvejleder og leder er jeg inde at kigge på de enkelte klassers matematikresultater sammen med lærerne. Det er en stor mundfuld og ledelse meget tæt på, men meget givende. Vi sparer nogle penge og kommer samtidig helt tæt på undervisningen og den faglige ledelse”, siger viceskolelederen.

Ledelseskurser er efteruddannelse

Lærerpanelet er også blevet bedt om at svare på, om de har været på lederkursus. Det har 28,8 pct af de lærere, der overvejer at blive ledere. Godt seks ud af ti tog selv initiativ til at få kurset. Knap 70 procent føler, at kurset har klædt dem godt på til et fremtidigt lederjob.

Af de nuværende skoleledere i panelet svarer knap 85 procent, at de tog lederuddannelsen, efter de var startet som leder.

Det gør sig også gældende for Nete Maegaard. Hun er i dette skoleår begyndt på en diplomuddannelse i skoleledelse ved professionshøjskolen Absalon.

På sin vis mener hun, at hun har nydt godt af at vente et år med at påbegynde lederuddannelsen.

Der er i forvejen så meget nyt at sætte sig ind i, når man kommer til en ny skole, at det var godt at kunne koncentrere sig om det, fortæller Nete Maegaard.

Nu mærker hun til gengæld, at hun nyder godt af at have andre nye skoleledere at spejle sig i.

”Der er en gren af uddannelsen kun for skoleledere, så det bliver meget praksisnært. Når man bliver mellemleder, bliver man udsat for et krydspres. Der er det godt at være sammen med nogle, der oplever at være presset på samme måde. Det er nærmest terapi”, siger Nete Maegaard.

Vil have det øverste ansvar en dag

Blot 27 procent af de adspurgte i rundspørgen, som svarer at have lederdrømme, har oplevet, at de har fået en opfordring af deres leder til at gå vedkommende i bedene en dag. 34,2 pct svarer, at de har fået opfordringer af kollegaer til at gå ledervejen.

Nete Maegaard kan godt genkende billedet. Ønsket om at blive leder opstod hos hende selv, og var primært født ud af en følelse af ikke at kunne komme videre som faglig vejleder uden formelle ledelseskompetencer, fortæller hun.

”Det er noget helt andet, når man så bliver viceskoleleder. Der har jeg fået masser af opfordringer til, at jeg da på et tidspunkt skal have ’min egen skole’. Også af min egen skoleleder. Hun siger, at hun håber, at jeg bliver længe - men også at hun synes, jeg skal have min egen skole en dag”, siger Nete Maegaard, inden en eftertanke melder sig:

”Jeg må indrømme, at jeg heller ikke selv har sagt til nogen af mine medarbejdere, at de da ville være gode som ledere. Jeg har faktisk ikke tænkt over det”.

Og bider de så, opfordringerne? Vil du gerne have ’din egen’ skole en dag?

”Ja, bestemt! Det er ambitionen. Og jeg synes, det er fedt, at man har lov til at tale om ambitioner. Inden for lærerverden er det meget de bløde værdier, der hersker. Det, der virkelig betyder noget, er elevernes udvikling – ikke ens egen”, siger Nete Maegaard, som tilføjer:

”At snakke om karriere lugter lidt af konkurrence, og det bryder vi os ikke rigtig om som lærere. I det forum, jer er i nu, er det i orden at sige, at man har ambitioner, og at man har lyst til mere. For eksempel vil jeg gerne have et større indblik i den økonomiske del af at lede en skole. Den del har jeg ikke noget med at gøre i dag”.

Nete Maegaard understreger dog, at hun ikke har travlt. Firhøjskolen er på vej i en god retning, synes hun, men det kan snildt være, at det på et tidspunkt vil trække at hjælpe andre skoler med at komme det samme:

”Jeg vil gerne være med til at udbrede det med datainformeret ledelse andre steder. Jeg tror på, det virker”.