OECD-tal fra 2012: Danske lærere læser og regner dårligere end lærerne i andre nordiske lande
"Nu har projektet Small Great Nation sat sig for at teste skolelærernes faglige færdigheder. Det viser sig, at danske lærere er dårligere end i vores nabolande", skriver Berlingske i dag. Læs her, hvad der er op og ned i den påstand.
PIAAC
7000 voksne danskere blev i 2008-2012 testet som led i OECD'sPiaac-undersøgelse.
Samlet set deltog 157.000 personer mellem 16 og 65 år,fordelt på 24 lande.
Data er kodet med deltagernes angivne beskæftigelse. Cirka 26procent af deltagerne har ikke angivet nogen beskæftigelse.
"Voksen-Pisa": Danske voksne læser dårligere endOECD-gennemsnittet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Selv om eleverne bliver testet igen og igen, har ingen rigtigt forsøgt at teste lærernes faglige kundskaber. Før nu. I projektet Small Great Nation har tænketanken Kraka i samarbejde med Deloitte sat sig for at teste velfærdsstatens holdbarhed, og i den forbindelse spiller folkeskolelærerne en nøglerolle. De er blandt velfærdsstatens kernetropper, fordi de sikrer fremtidige generationers produktionsevne, og det står ganske skidt til, for kvaliteten af kernetropperne - folkeskolelærerne - bliver dårligere og dårligere, viser Small Great Nations gennemgang af den danske lærerstand", skriver Berlingske Tidende i dag.
Men nej, Small Great Nation har ikke været ude på de danske folkeskoler og taget Pisa-test på lærerne.
I stedet har projektet, som er et samarbejde mellem tænketanken Kraka og firmaet Deloitte, taget et kig dybt i OECD-undersøgelsen af voksnes kompetencer fra 2012, Piaac. Her har de trukket de deltagere ud, som er angivet med beskæftigelsen 'lærer'. Her kan folkeskolelærere altså ikke skelnes fra fx efterskolelærere, og man kan heller ikke skelne mellem læreruddannede og ikke-læreruddannede lærere.
Resultatet er, at danske læreres færdigheder ligger nogenlunde i midten af de undersøgte landes lærere, men at de ligger lavt i forhold til de øvrige nordiske lande både i læsning, matematik og naturfag.
Figuren til venstre viser medianscoren for alle lærere i landet. Figuren til højre viser forholdet mellem medianscoren for alle lærere og for alle "college graduates" i landet.
Trækket fra denne undersøgelse sammenholdes i rapporten med statistikdata om studentereksamensniveauet hos de optagne på landets læreruddannelser.
Kraka påpeger, at studentereksamensgennemsnittet for de optagne på læreruddannelsen faldt i perioden fra 1997 til 2011. Rapporten kommer dog ikke ind på, at man siden 2013 har haft et optagelseskrav til læreruddannelsen (kvote 1) på 7 i karaktergennemsnit i den adgangsgivende eksamen, og at dette karakterkrav har højnet gennemsnitskaraktererne blandt de optagne på læreruddannelsen.
2014: Over halvdelen af de nye lærerstuderende har 7 i snit
Og så påviser rapporten, at de dygtigste lærere - målt på deres gymnasiekarakterer - forlader folkeskolen hurtigere end de mindst dygtige. Det er ifølge rapporten et faktum, der ikke har forandret sig over tid.
Læs mere
Analyse: Lærerkvalitet og folkeskolen
Berlingske
