Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Det er en måned siden, jeg startede som lærervikar, og det har i sandhed været en øjenåbner. Her har jeg fået et indblik i en ny generation af unge mennesker og opdaget nye sider af mig selv i en uvant rolle. Samtidig har jeg også fået lov til at løfte låget på klem og kigge direkte ind i den omdiskuterede institution, vi kalder folkeskolen.

Jeg blev overrasket med det samme. Lynhurtigt og uden pædagogisk erfaring blev jeg kastet ud i lærerrollen – endda helt uden oplæring. Samtidig oplevede jeg en forventning om, at vi som lærervikarer fra første dag skal kunne håndtere børn med meget forskellige behov.

Indtil videre har jeg erfaret, at det er afgørende at kunne balancere mellem at være en autoritet og være i øjenhøjde med eleverne. Jeg ser det som en fordel, at jeg er ung og dermed også forstår eleverne på et andet plan. Realiteten er dog, at rollen som vikar kan være en vanskelig størrelse, for eleverne ser os ofte ikke som autoriteter.

Kunne let være undgået

Jeg oplever, at det fungerer bedst, når man som vikar er velforberedt til timerne og har modtaget klare instruktioner fra læreren om, hvad der skal foregå. Det gør det meget lettere at skabe en god struktur og samtidig sikre, at eleverne går fra timen med ny faglig viden. Derudover mener jeg, at der bør være en overlevering fra den lærer, hvis klasse man skal undervise.

Guide

Tag godt imod de unge vikarer – det er hjælp til selvhjælp

For jeg oplever ofte, at vigtig information, som vikaren burde være bekendt med, ikke bliver videregivet. 

For nylig havde jeg en klasse, hvor en elev med ADHD havde et hjælpemiddel i skabet, som jeg ikke var informeret om. Da eleven spurgte, om han måtte hente det, afviste jeg, da han ikke forklarede, hvad det skulle bruges til. Det førte til en konflikt, og jeg måtte tilkalde en anden lærer, som tog en samtale med eleven udenfor. 

Situationen kunne let være undgået, hvis jeg på forhånd havde kendt til elevens diagnose og behov.

Uden oplæring

Vi vikarer er ikke klædt godt nok på til at skulle indtage rollen som lærer uden nogen form for oplæring.

I min optik er forudsætningen for at være en god lærervikar først og fremmest, at man forinden er blevet forberedt på, hvad det indebærer – eventuelt via råd, vejledning eller sparring fra lærerne. Undervisningen fungerer simpelthen bedst, når man fra begyndelsen præsenterer en klar og struktureret plan for timen og samtidig fastsætter sine egne rammer.

Det er vigtigt for mig at sige, at jobbet indtil videre har givet mig et dybere indblik i en profession, der både rummer faglig formidling, relationelle kompetencer og ikke mindst et effektivt samarbejde mellem kolleger.

Jeg håber fremadrettet på et styrket samarbejde mellem lærere og vikarer, for der er et klart potentiale for forbedringer. Vi lærervikarer har brug for tydelige rammer, overlevering og indsigt for at kunne hjælpe dem, det hele handler om: Eleverne.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk