”Vi bruger mange penge hver måned på vikarer. Så vi skal sørge for at få det bedste ud af dem”.

Sådan siger Morten Korsbakke, der er lærer på Dybkærskolen i Silkeborg Kommune. Det er en stor skole med over 600 elever og tilsvarende mange lærere og derfor også et rimeligt stort behov for vikarer. Så skolen har lagt en strategi for at tiltrække og holde på vikarerne – også dem uden læreruddannelse – og det har virket, fortæller Morten Korsbakke.

Han mener, at de unge vikarer generelt gør det godt. Hvis de gennem nogle måneder kan holde til at blive smidt rundt mellem forskellige fag og klasser, har de potentiale til at blive meget dygtige lærere. Og vikartimer behøver hverken at blive til aktivering med rundbold, passivisering med film på smartboardet eller udarte sig til vikarens mareridt – en lektion, der går i opløsning i kaos og afprøvning af den uprøvede vikars grænser.

Gør man det op i fuldtidsstillinger, er antallet af lærerjob varetaget af timelønnede fordoblet fra 940 til lige under 2.000 på ti år, viser tal fra Danmarks Lærerforening. Langt de fleste har ikke en læreruddannelse eller anden videregående uddannelse, mange er såkaldte 4.g’ere, der tager et sabbatår efter gymnasiet, eller lærerstuderende.

Det kan give frustrationer blandt de faste lærere, at vikarerne ikke har de faglige kvalifikationer, som de selv har. Omvendt kan vikarerne føle sig på tålt ophold blandt deres midlertidige kollegaer. Ofte er der også stor udskiftning i vikargruppen på den enkelte skole, hvilket igen fører til, at det faste personale ikke orker at opbygge relationer til vikarerne, som så er mere tilbøjelige til at søge andre job.

Tilde Mardahl-Hansen, adjunkt på Roskilde Universitet, forsker blandt andet i læreres faglighed. Hun kan godt se de udfordringer, der knytter sig til hyppig brug af vikarer, der passerer gennem folkeskolen.

”Der er en grund til, at lærere har en uddannelse – det er ikke et let job, de har”, slår hun fast.

Guide

6 tip til skolen: Sådan får vikaren en god oplevelse

”Lærernes kendskab til elever og opbygning af praksis er helt afgørende for, at eleverne engagerer sig i undervisningen. Derfor – og af mange andre gode grunde – er det selvfølgelig langt at foretrække, at børn har de lærere, de plejer at have. Det er jo bare ikke altid muligt”.

Tilde Mardahl-Hansen har i sin forskning observeret, at vikarer kommer i klasser, der i forvejen er udfordret:

Potentielle vikarer kommer til samtale med en leder, hvor de får en lille pædagogisk case, de skal forholde sig til.

Morten Korsbakke, lærer på Dybkærskolen

”Det kan for eksempel være klasser, hvor læreren er gået ned med stress. Så har der været et forløb op til sygemeldingen, som ikke har været ideelt, og at bygge sådan en klasse op igen er ofte ikke en opgave, vikaren kan løfte. Det betyder igen, at der kan være et stort opsamlingsarbejde for den sygemeldte lærer, når hun vender tilbage, eller når en ny fast lærer på et tidspunkt overtager klassen”.

En vindende vikarstrategi

Når det er sagt, er det heller ikke let at være lærervikar, mener Tilde Mardahl-Hansen.

”Man kan nemt komme ind i en klasse, hvor tre børn har særaftaler om, hvad de må og ikke må – det ved man ikke noget om som vikar – ligesom der er sociale dynamikker, rutiner og organiseringer, som kan være centralt at kende for at få hverdagen til at fungere. Ideelt set bør vikarerne blive klædt på til opgaven af for eksempel skoleledelsen, men det sker langtfra altid”, siger hun.

Hun understreger også, at det kan være nødvendigt og relevant at bruge vikarer ved for eksempel midlertidig sygdom for ikke at skulle trække andre resurser i skolen væk fra deres planlagte opgaver for at agere vikarer. Afbrydelser i eksempelvis forebyggende indsatser og væsentlige igangværende aktiviteter varetaget af interne resursepersoner i skolen kan være en uhensigtsmæssig konsekvens af et ”vikarstop”.

På Dybkærskolen forsøger ledelsen at forberede de ofte uuddannede og unge vikarer på det, de skal i gang med, siger Morten Korsbakke.

”Før i tiden var en god ansøgning nok til, at vi ringede til vikaren om morgenen og så kastede dem ud i det uden mere forberedelse. Det gør vi ikke mere. Nu kommer de potentielle vikarer til samtale med en leder, hvor de får en lille pædagogisk case, de skal forholde sig til. Det betyder, at vi får en ide om, hvem de er, og om vi tror, at de vil gøre det godt som vikarer”, siger Morten Korsbakke.

Forberedelsen går videre end til en samtale. Dybkærskolen sørger også for, at vikarerne får en lille introduktion til skolen og en rundvisning, inden de bliver brugt som vikarer første gang.

Ideelt set bør vikarerne blive klædt på til opgaven af for eksempel skoleledelsen, men det sker langtfra altid.

Tilde Mardahl-Hansen, adjunkt på Roskilde Universitet

Vikarerne får også en lille guide, hvor det bliver beskrevet, hvad skolen forventer af dem – for eksempel at de møder, 15 minutter før undervisningen begynder, og ikke har mobilen fremme i timerne – og hvad de kan forvente af skolen – blandt andet at der bliver udarbejdet en vikarplan til dem, at de altid kan få hjælp på kontoret, og at der er gratis kaffe og te.

Vikarstrategien betyder også, at vikarerne aldrig er alene, den første gang de møder op, at de bliver præsenteret for eleverne på en morgensamling, og at skolens pædagogiske leder holder fællesmøder for de faste vikarer cirka hver tredje måned, så de kan få sparring og udveksle erfaringer.

Glade vikarer vender tilbage

Morten Korsbakke mener, at det er med til at få de unge vikarer til at føle sig som en del af det kollegiale fællesskab på skolen.

Debat

Vikar: ”Lynhurtigt og uden pædagogisk erfaring blev jeg kastet ud i lærerrollen”

”Vi sørger for, at deres billede kommer op i personalerummet, vi opfordrer dem til at være med som ledere på vores årlige sommerlejr, og vi prøver i det hele taget at se dem som kollegaer på lige fod med de fastansatte. Vi prøver at få vikarerne til at føle sig værdsatte og som en del af skolens fællesskab”.

Det er en strategi, der har virket, mener Morten Korsbakke. Den store gennemstrømning af vikarer er afløst af de seks faste, skolen har lige nu. Fire af dem har været tilknyttet længere end et år.

”Og så har vi flere, der vender tilbage, hvis de for eksempel har været ude at rejse i længere tid”, fortæller han. ”De kigger lige forbi skolen, dagen efter at de er landet, og melder sig klar til at træde til igen”.