I et forsøg på at løse udfordringen med for mange vikartimer, har man på flere skoler indført fleksible skemaer. Blandt andet på Arenaskolen i Greve, hvor det ifølge skolens leder er lykkedes at nedbringe antallet af vikartimer med 30 procent.

Fleksible skemaer kan reducere brugen af vikarer

Mens nogle lærere er tilfredse med fleksible skemaer, hvor lærernes undervisningstid typisk kun er planlagt 3-4 uger frem, er andre mindre glade for denne ordning.

Lærerne dækker hinandens timer

På Tagensbo Skole i København har man valgt at gå en anden vej i kampen for at nedbringe behovet for at hyre eksterne vikarer ind. Her dækker lærerne i stedet for hinandens lektioner på mere fast basis - og uden de meget varierende skemaer.

Fravær dækkes nu for majoritetens vedkommende med uddannet personale og også i vid udstrækning med linjefagsuddannet personale.

Danske skoleelever har vikar en måned om året

Det foregår sådan, at næsten alle lærere nedjusteres med 1,5 lektioner om ugen, og denne tid kan så i stedet anvendes til at dække hinandens undervisning, når behovet opstår ved f.eks. efteruddannelse, andet planlagt fravær, eller når en kollega er syg i mere end én dag. 1. sygedag og langtidsfravær læses af eksterne vikarer, der ofte er læreruddannede eller -studerende.

Bred tilfredshed med ordningen

Lærer og skemaplanlægger på Tagensbo Skole, Jacob Holthe Bro, er meget tilfreds med ordningen, som lægger sig i grænselandet mellem fast og fleksibelt skema.

"For det første er vores model god, fordi du ved, det er en kollega, som skal dække undervisningen for dig. Det er oftest en faglinjelærer, og så er det ikke mindst en lærer, som har en relation til eleverne allerede, så det er en god ordning for både fagligheden og for trivslen", siger han.

"Vi har kunnet mærke et meget positivt aftryk på elevernes trivsel. Mange lærere kender til at tage over efter en ekstern vikar, der har haft 6 lektioner, hvilket kan være svært, og det er sjældent tifældet med denne ordning. Konfliktniveaet i forbindelse med fraværsdækning er faldet markant, når nu lærere, elever og ikke mindst hjemmet allerede har relationer".

"Vi bruger stadig vikarer, men langt færre end tidligere, og jeg har ikke hørt nogen sige, at de hellere vil have helt fast skema, som vi tidligere har haft her på skolen".

Tillidsrepræsentant på skolen, Christopher O'Connell, mener også, at ordningen i det store hele er fornuftig.

"Mit indtryk er, at de fleste lærere er tilfredse med den her ordning. I perioder uden så mange 'vikartimer' er der mere tid til forberedelse, forældremøder og andre ting, men det er klart, at det kan være hårdt i de perioder, hvor man skal dække op til 5-6 ekstra lektioner i en uge", siger han.

Netop det er skolens ledelse opmærksom på, siger skoleleder Tommy Christiansen.

"Den negative side i forhold til lærerne er, at der er en vis uforudsigelighed forbundet med ordningen, så man ikke altid kan det, man havde planlagt, man ville. Jeg har oplevet lærere komme til mig og sige, at de har haft otte vikarlektioner i denne uge og derfor ikke har kunne nå at forberede sig. Vi forsøger selvfølgelig at undgå, at det sker".

Ordningen blev indført på Tagensbo Skole for fire år siden, før Tommy Christiansen blev leder, men han han synes, den fungerer godt.

"Det er en drømmeordning, fordi det er åbenlyst for alle, at selv om vi hyrer læreruddannede eller lærerstuderende ind som vikarer, så kan de ikke levere samme kvalitet som vores egne lærere med flere års erfaring på skolen og med den relation til eleverne, som erfaringen bringer med sig. Lærernes kendskab til børnene og årgangene er med til at sikre en høj kvalitet i undervisningen", siger han.

En spørgsmål om prioritering

Ordningen på Tagensbo Skole koster nogle penge, men Tommy Christiansens vurdering er, at det ikke er en stor omkostning - især ikke, hvis man medregner de positive faktorer.

"Det er dyrere end at ansætte vikarer, men en af vores opgaver som ledelse er at prioritere vores midler. Med lidt hurtig hovedregning koster det cirka to årsværk at kompensere, at vores læreres undervisningstid sættes ned med 1,5 lektioner om ugen. Til gengæld bruger vi langt færre penge på at hyre eksterne vikarer ind, vores ledelse er meget lille, og så bruger jeg f.eks. ikke ret meget tid på forældre, som klager over brug af vikarer", siger han.

DLF: Gør noget ved lærermanglen - så løser vi også vikarproblemet

De fleste af Tagensbo Skoles knap 50 lærere er med i den tvungne ordning, men ikke musiklærerne og heller ikke lærere med mange ekstraopgaver.

"Derudover tager vi hensyn til den enkelte, hvis behovet opstår. God ledelse handler bl.a. om at føre en tæt dialog med de ansatte, og det forsøger vi at gøre", siger Tommy Christiansen.

Dækker kun lektioner i egen afdeling

Tagensbo Skole er inddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling, og lærerne dækker som udgangspunkt kun lektioner i deres egen afdeling. Hver afdeling har egen skemaplanlægger, og lektionerne fordeles efter nogle pædagogiske og didaktiske principper, som er aftalt på den enkelte afdeling.

I indskolingen har det førsteprioritet, at læreren har en relation til eleverne, mens det på mellemtrinnet og i udskolingen er linjefagskompetence, der vægter tungest.

Lærerne skriver sit kendte fravær ind i et Office-dokument, hvorfra det bliver hentet ind i et Excel-ark, som er koblet sammen med skemaerne. Dermed kan skemalæggerne let se, hvilke lærere der skal dækkes i hvilke lektioner - og samtidig også let vælge lærere, der er til rådighed i forhold til dækning.

Sådan går skemaet op

I de fleste uger får lærerne et skema for den kommende uge om torsdagen, men nogle gange dog først om fredagen. Som skemaplanlægger er Jacob Holthe Bro glad for, at Tagensbo Skole ikke opererer med deciderede fleksible skemaer.

"Flexskemaer kan være et mareridt som skemalægger. Især på vores skole, hvor eleverne i nogle fag er holdinddelt efter niveau, sociale hensyn og andre forhold. Det gør det rigtig svært at lægge et ugeskema. En anden ting er, at vores elever har ekstremt stort behov for struktur. Struktur er godt i indskolingen, og til en vis grad også på mellemtrinnet", siger han.

Lærer dropper folkeskolen: "Man bliver syg af at være lærer"

"Derudover kan man som lærer havne i en uheldig situation, hvis der puljes nogle timer sammen efter en længere periodes fravær - så kan man ende med at skulle læse mange lektioner på kort tid. Og så er der selvfølgelig også et problem i, at man som lærer, elev eller forælder ikke kender til skemaet mere end 3-4 uger ud i fremtiden".

Hvert halve år planlægges et nyt skema for at sikre, at ingen kommer til at dække væsentlig flere lektioner end det planlagte.

"Hvis nogle lærere er spændt hårdt for i en periode, så forsøger vi at tilpasse skemaet til det. Man kan altid gå til sin leder eller skemaplanlægger", siger Jacob Holthe Bro.

Èn gang om året vurders det, om lærerne skal have justeret det ugentlige antal lektioner, som bruges til den interne vikardækning.