Jonna Borglykke (t.v. i billedet) og Kamilla Winther (t.h. i billedet) mener, at tolærerordningen har givet både større trvisel og bedre resultater i klassen.

Tolærerordningen gav ro i klassen

Pædagogmedhjælperen kan være med til at tage problemer i opløbet, og så er det en fordel, når hun i forvejen er i skolens SFO og dermed kender eleverne. Det er erfaringen fra en klasse, der fik en resurseperson ind i klassen under forsøget med tolærerordningen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rapport: Positiv effekt med ekstra person i klassen 

På Pedersborg Skole ved Sorø fik Jonna Borglykke sidste skoleår selskab i sine timer med 6. klasse af pædagogmedhjælper Kamilla Winther. I 18 lektioner om ugen i dansk, matematik, historie, klassens tid og engelsk var de to om undervisningen i klassen.

"Kamilla var en kæmpe hjælp. Jeg kunne fokusere på det faglige, og Kamilla kunne skabe ro", siger Jonna Borglykke om forsøget. Hun føler, at hun har haft mulighed for at skubbe til nogle elever fagligt, fordi Kamilla Winther kunne tage sig af resten af klassen. Hun kunne blandt andet sørge for ro i klassen.

"Der var meget snik-snak, men jeg kunne udpege synderne", fortæller Kamilla Winther.

"Jeg skulle ikke afbryde undervisningen og sige 'tie stille'. Eleverne rykkede sig meget fagligt, fordi de fik ro og fred til at arbejde. Det er også guld værd for de børn, der skal inkluderes, at der er to voksne", siger Jonna Borglykke. Hun fortæller, at klassen fik et flot resultat i læsning i de nationale test. Selvom eleverne havde et højt udgangspunkt forinden, så er Jonna Borglykke ikke i tvivl om, at Kamilla Winthers tilstedeværelse har haft en positiv indflydelse.

Udfordring hvis ukendte folk I det hele taget mener Jonna Borglykke, at det har været godt at have en at sparre med om undervisningen og klassen, og "det er guld værd, at være to om at opleve den samme situation".

"Kamilla kunne tage problemer i opløbet. Hvis jeg havde været alene, havde jeg også klaret det, men det havde været med mindre tid til undervisning", siger Jonna Borglykke.

Kamilla Winther kendte Jonna Borglykke og de fleste af eleverne i forvejen, da hun kommer fra skolens SFO, og det har været en fordel.

Tolærerforsøg giver plads til at være lærer

"Det ville være en udfordring, hvis man ikke kender lærer eller elever på forhånd, så man skal bruge tid på at lære dem at kende", fortæller Kamilla Winther. I og med at hun var med i flere fag med forskellige lærere, så kunne hun se elevernes styrker i de forskellige fag. En elev var ikke så god i dansk, men til gengæld skarp i matematik. Den viden kunne Kamilla Winther bruge til at booste elevens selvtillid i dansk.

Alt i alt har forsøget givet bedre trivsel og større faglighed i klassen. Kamilla Winther og Jonna Borglykke er ikke i tvivl om, at tolærerforsøget burde udvides til at blive en permanent ordning, hvis det stod til dem.

"Der burde være tolærerordning i hele indskolingen, så ville der ikke være nogen dårlige vaner", griner Jonna Borglykke.

Ekstra lærer i undervisningen giver udvikling