"At resette ved at komme ud på en ø. At hoppe af hamsterhjulet, der kører derudaf. Dét ville jeg gerne prøve”, siger Louise Ekelund.

Lærer på skærmen: Blev efterladt på stillehavsø – helt frivilligt

Når 'Øen – en ny begyndelse' i aften ruller over skærmen, bliver det med en lærer iblandt deltagerne. Tiden til en stor udfordring var kommet for Louise Ekelund, der underviser på Strandskolen i Greve Kommune.

Offentliggjort
14 deltagere med forskellig baggrund blev sendt ud på en ø i Stillehavet en måned. Her skulle de klare sig selv med næsten ingen hjælp.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I flere år har faste ugeplaner og skoleklokker været en grundpræmis i Louise Ekelunds liv. Så da muligheden for en kort pause opstod, var læreren fra den københavnske sydkyst fast besluttet, og hun havde ikke brug for at sparre med andre.

"Det handler for mig om at opleve ro og nærvær på en ø, hvor jeg ikke er styret af en klokke, der bestemmer, hvad der skal ske", siger Louise Ekelund til folkeskolen.dk.

Samarbejde

Til dagligt er hun ansat på Strandskolen i Karslunde syd for København. Her underviser hun på mellemtrinnet i dansk, madkundskab og idræt. Men i 30 dage var hun en af 14 danskere på en stillehavsø, uden for civilisationen og kun med de mest basale remedier - såsom vand til én dag og et par macheter.

For Louise Ekelund var det vigtigt, at det handlede om det gode samarbejde deltagerne imellem. Programmet er af andre medier blevet sammenlignet med Robinson og Alene i Vildmarken. Ifølge læreren fra Karlslunde har 'Øen' ikke meget med konkurrence og Robinson at gøre, og det var et bevidst valg:

"Det var vigtigt for mig, at det ikke er et format baseret på konkurrence og præmier. Jeg synes ofte, at det fordrer noget negativt i folk. I stedet er vi på øen afhængige af hinanden på en god måde, og vi vil hinanden det bedste".

Det så du ikke i tv: »Jeg er en meget personlig lærer« 

For at kunne filme oplevelserne ordentligt, havde DR valgt tre deltagere, der arbejder som fotografer til hverdag. Derudover var der bl.a. en social- og sundhedshjælper, en ambulanceredder, en landskabsarkitekt og bilforhandler var blandt deltagerne.

"Jeg er overrasket over, hvor forskelligt vi ser på samarbejdet. At være lærer handler meget om at se det enkelte individ og se bagom børns gøren og laden for at komme dem i møde. Jeg troede, at jeg kunne bruge mange af mine kommunikative evner, men ikke alle var enige - og meget kom til at handle om fysik i stedet", siger hun, når hun ser tilbage.

Men ballasten fra lærergerningen er ikke helt overflødig, når voksne mennesker skal overleve på en ø.

"Det hjalp mig omvendt meget at kunne forstå, hvorfor folk gør, som de gør. At de kommer med en bestemt bagage, der forklarer deres handlinger. Det er samtidig relevant, når jeg skal finde ud, hvorfor den enkelte elev gør, som han eller hun gør".

Afslørede til julefrokost

For få år siden gik Louise igennem en skilsmisse, og det at gå fra at være "vi" til "jeg" har været en udfordring, og derfor var det på tide med noget nyt, følte Louise Ekelund.

Derfor var heller ikke den store betænkningstid, da hun øjnede muligheden. Samme dag, Louise Ekelund så opslaget om at medvirke i et nyt DR-program, samme dag blev ansøgningen om at medvirke sendt afsted.

"Jeg så et opslag og skrev faktisk ansøgningen senere samme dag. At resette ved at komme ud på en ø. At hoppe af hamsterhjulet, der kører derudaf. Dét ville jeg gerne prøve", siger hun.

Jon fra Bagedysten brænder for madkundskab 

Det kom tilsyneladende ikke bag på veninderne, da Louise delte nyheden over en julefrokost. Ved et tilfælde var faldt snakken på ø-temaet, og så delte Louise Ekelund beslutningen.

"En af mine veninder jokede med, at hendes mand snart ville sende hende ud på en øde ø. Så sagde en anden veninde, at hun troede, at det var noget, jeg godt kunne finde på at deltage i. Og dér måtte jeg jo erkende, at beslutningen allerede var truffet", fortæller Louise.

Første af otte afsnit kan ses på DR1 i aften kl. 20.00 og kan streames afsnit 1 på dr.dk