Støj
Lærere lever i og med forstyrrende støj, men skoler får yderst sjældent påbud af Arbejdstilsynet om at gøre noget ved det.
Illustration: iStock/kencor04
Støj fører meget sjældent til påbud fra Arbejdstilsynet: "Det er også det, vi hører fra lærerne"
Selvom støj er et kendt arbejdsmiljøproblem på mange skoler, udsteder Arbejdstilsynet stort set ingen påbud på grund af for meget støj, viser Folkeskolens opgørelse.
”Det er vores mål at fremme et
sikkert og sundt arbejdsliv for alle og flytte arbejdsmiljøet i den rigtige
retning”.
Sådan skriver Arbejdstilsynet om sin opgave på sin hjemmeside. Støj
er et arbejdsmiljøproblem, og derfor er generende støj på arbejdspladsen en sag for Arbejdstilsynet.
Folkeskolen har undersøgt, hvor mange skolebesøg fra Arbejdstilsynet, der har resulteret i et påbud
om at gøre noget ved støjgener.
Gennemgangen viser, at på halvandet år – hele 2022 til og med første halvdel af
2023 – har Arbejdstilsynet 13 gange udstedt påbud om at enten sætte ind overfor
støj eller undersøge støjgener nærmere på skoler, herunder frie grundskoler og
SFO’er.
Det tal skal ses i relation til, at der i alt er udstedt knap 400 påbud
til skoler i perioden.
Kun ét af påbuddene om støj var et såkaldt 'strakspåbud', som er den mest alvorlige reaktion, Arbejdsmiljøtilsynet kan udstede, bortset fra en politianmeldelse.
Her blev ledelsen på en specialskole, som Folkeskolen i sidste uge kunne fortælle, pålagt at give lærerne formstøbte ørepropper, for at skolens lærere og pædagoger kan fungere mellem elever, som ofte reagerer meget højlydt.
DLF ser gerne flere påbud
Formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen er overrasket over, at Arbejdstilsynet ikke har lavet flere påbud på grund af støj.
”På den ene side kan det godt overraske mig, at Arbejdstilsynet har givet så relativt få påbud, når de er på kontrolbesøg på skolerne, når de nu selv for nogle år siden undersøgte problemets omfang og derfor ved, at det er stort”, siger han med henvisning til undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred 2012-2018, som Arbejdstilsynet står bag.
”På den anden side hører vi fra vores medlemmer og tillidsfolk, at når de giver udtryk for støjproblemer overfor Arbejdstilsynet, så resulterer det ikke nødvendigvis i påbud eller tilsvarende i et omfang, som svarer til medlemmernes oplevelse af problemerne”.
Thomas Andreasen opfordrer til, at lærere, som er generet af støj på jobbet, bruger den obligatoriske arbejdspladsvurdering til at gøre opmærksom på det.
Arbejdstilsynet: Sådan laver vi tilsyn
Folkeskolen har forsøgt at få et interview med Arbejdstilsynet om, hvorfor der tilsyneladende ikke er mere
fokus på støjproblemer i lærernes arbejdsmiljø, men tilsynet har ikke ønsket at stille op til interview.
Redaktionen ville gerne have spurgt til, om Arbejdstilsynet alene undersøger om en skole er plaget af uønsket støj, hvis det enten fremgår af arbejdspladsvurderingen, at støj er et problem, eller at arbejdsmiljørepræsentanten bringer det op i forbindelse med et besøg.
I stedet har redaktionen fået en skriftlige kommentar fra tilsynschef Peter Rønberg Hansen:
”Der er mange kilder til støj på en
skole. Generende støj kan stamme fra støjende maskiner, som fx
ventilationsanlæg, kopimaskiner, printere og køleskabe, eller fra andre
menneskers aktiviteter. I skoler vil det typisk være støj, som opstår i
forbindelse med undervisningsaktiviteter, der kan være generende", udtaler han.
Ifølge tilsynschefen er "oplevelsen af støjens genevirkning" afhængig af forskellige forhold.
"Hvis man opholder sig i lokaler med dårlig
akustik sammen med mange mennesker, fx til møder eller undervisning, kan
støjen opleves som mere generende. Akustik er et udtryk for, hvor hurtigt en
lyd 'dør ud' i et rum. Dårlig akustik kan gøre det vanskeligt at forstå, hvad
andre siger. Det kan medføre, at det generelle støjniveau stiger, fordi alle i
rummet taler højere og højere", siger Peter Rønberg Hansen.
Han fortæller, at Arbejdstilsynet "både forholder sig til de fysiske
forhold og til den oplevede støj".
"Det første sker ved en rundgang i skolens
lokaler, mens det sidste afdækkes ved samtaler med ledelse og
medarbejdere, herunder arbejdsmiljørepræsentanter. Også virksomhedens APV (arbejdspladsvurdering,
red.) gennemgås med henblik på at få en indsigt i – og dialog om –
virksomhedens egen kortlægning og arbejdsmiljøarbejde”, skriver tilsynschef
Peter Rønberg Hansen.