Det er en klassisk kommentar blandt særligt sløjdlærere i en diskussion af fx brugen af bly til lodning, eller hvornår elever kan betjene maskiner:

"Tjek lige 'Når klokken ringer'. Hæftet, som udgives af branchearbejdsmiljørådet for Velfærd og offentlig administration, indholder retningslinjer, regler og råd til undervisningen og lokalerne: Men den seneste version var fra 2014 og derfor temmeligt forældet i forhold til, at sløjd og håndarbejde er blevet slået sammen til ét fag.

Nu er hæftet blevet revideret (hent det som pdf under artiklen), så det er up-to-date i forhold til håndværk og design. Rasmus Ricki Christensen, som er garvet sløjd- og håndværk og design-lærer er glad for, at hæftet er blevet opdateret og synes overordnet, at de ændringer der er sket, er meget fornuftige.

"Jeg kunne dog - på det helt praktiske plan - godt have ønsket mig en ny forside, så man tydeligt kunne se, at den er revideret, hvis man printer den ud og lægger den til kollegerne på lærerværelset", siger han.

Brug for tre forskellige gulvbelægninger

Kapitlet om lokaleindretning er meget ændret, og det kommer med anbefalinger til, hvordan faglokalerne med fordel kan indrettes.

"Det nye fag Håndværk og design kan fortsat benytte de eksisterende lokaler til metalsløjd, håndarbejde og træsløjd, men disse er ofte uhen-sigtsmæssigt placeret og bør med tiden blive erstattet af sammenhængende lokaliteter. En ombygning vil sjældent ende med et samlet faglokale, men med sammenhængende lokaliteter opdelt i mindst tre værkstedszoner, der yderligere opdeles i åbne og lukkede afsnit".

H&D-lærere: Vores lokaler ligger langt fra hinanden

Hæftet beskriver de tre værkstedszoner og understreger også, at det nye fags mål fordrer en ny didaktik, flere typer materialer, vægt på progression, designprocesser, innovation, it og entreprenørskab, som gerne skal afspejles i nye indretninger af lokalerne. Det giver fin mening for Rasmus Ricki Christensen med de tre zoner.

"Men virkeligheden er bare mange steder, at det er svært og dyrt at lave lokaler, der hænger sammen. Man skal fx også huske, at der er behov for tre forskellige slags gulvbelægning. Det er vigtigt, at fagmedarbejderne er med inde over, når nye lokaler bliver designet, for der er mange steder, man kan gå galt i byen, hvis man ikke ved, hvad man arbejder med - og det kan blive dyrt".

Han peger også på, at 3d-print, som er blevet meget populært i faget, næsten vil kræve et fjerde rum, hvilket han gerne havde set anført under lokalerne i hæftet.

 Ikke underlagt Arbejdstilsynets krav

Opsyn med og anvendelse af de store maskiner er en konstant diskussion blandt håndværk- og designlærerne. I særlig grad nu, hvor en meget stor del af underviserne ikke er sløjduddannet og mange af de nyuddannede håndværk og design-lærere ikke har fået maskinkursus. Hæftet har fået et ekstra afsnit under lærerens arbejde med maskiner, som lyder:

"Anvendelsen af maskinerne i faget håndværk og design er ikke underlagt Arbejdstilsynets krav om, at den pågældende medarbejder skal have gen-nemgået en særlig uddannelse. Det følger dog afreglerne, at medarbejderen skal have den fornødne viden og være tilstrækkeligt oplært, uddannet og instrueret i anvendelsen af maskinerne. Heraf følger at f.eks. vikarer der ikke har erhvervet sig forudsætningerne for anvendelse af maskiner ikke må tage sådanne i anvendelse i undervisningen".

Nye håndværk og designlærere kan ikke betjene de store maskiner

Derudover står der fortsat, at det er "skolelederens ansvar, at den lærer, der underviser, har de fornødne kompetencer til at undervise, anvende værktøj og maskiner, samt viden om risici, der kan være ved arbejde".

Rasmus Ricki undrer sig over, at det ikke er et krav, at lærerne skal være uddannet og det ikke skal tjekkes af Arbejdstilsynet.

"Ellers kan lederen jo sætte hvem som helst derned, og det kan virkelig være farligt. Jeg vil aldrig anbefale, at folk, der ikke har uddannelsen til at undervise med de her maskiner, får ansvaret i lokalet. En ting er, at de gør det privat. Men at have med elever at gøre, det er dybt uansvarligt".

Han giver som eksempel, at det kan blive meget farligt, hvis man tror, at man kan save en rundstok over på en rundsav i stedet for at gøre det på en båndsav, fordi rundstokken risikere at køre med saven. Eller hvis man forsøger at save meget små træstykker på rundsaven, og dermed risikerer, at saven skyder stykkerne ud i alle retninger med stor fart og dermed stor risiko. 

"Det er ting, man ikke tænker på, hvis man ikke er uddannet til det, og det duer altså ikke, når man har børn i lokalet".

Vigtigt at læse på lovkravene til materialerne

Men han glæder sig over en masse præciseringer i det nye hæfte. Maskintegningerne er blevet mere præcise og med beskrivelser, så de er lige til hænge op. Kemidelen er blevet ændret efter de nye regler, så man kan se, hvad man skal afmærke, belysningen er blevet opdateret, og der er kommet anbefalinger til størrelsen af lokalerne. Selv om det er meget lidt plads de anbefaler i forhold til, hvad man reelt har brug for, så er det stadig bedre en ingen anbefalinger, mener han.

Et klassisk tilbagevendende spørgsmål blandt håndværk og designlærere er, hvilke materialer man må bruge. Her står i det nye hæfte kun, at man ud over de tre primære materialer skal inddrage andre materialer som fx beton, ler, gips, sten, glas, akryl, plast, gummi, skum, læder, siv, papir, stearin og voks. Men intet om, hvilke krav der er til arbejdet med dem.

"Det kunne have været fint med en sætning om, at man skal huske at tjekke lovkravene til materialerne. Det ville have været for meget at skrive om hver enkelt. Jeg går altid selv ind og læser om lovkravene til nye materialer, inden jeg går i gang. Men det kræver jo, at man ved, hvad man skal kigge efter, og så er vi tilbage ved, at det her fag kræver uddannelse".