Den 15-årige fulgte forsøgsvejledningen og varmede vand og stearin op til 80 grader med en bunsenbrænder, da hun skulle lave et forsøg med sæbe.

Det indgik ikke i forsøgsvejledningen, men læreren besluttede alligevel at tilsætte en smule sprit for at fremskynde processen og gik hen for at hente en flaske af den brandbare væske.

Da læreren forlod forsøget, var bunsenbrænderen slukket. På grund af stærkt sollys så han ikke, at pigen havde tændt den igen, mens han var væk. Da han hældte sprit ned i reagensglasset, ramte han lidt ved siden af. Det gav en stikflamme, og det gjorde læreren så forskrækket, at han gav et spjæt, som fik en åben flaske sprit til at skvulpe over. Det forårsagede den eksplosionsagtige ild, der forbrændte både elev, lærer og censor.

"Det var en række uheldige omstændigheder, der førte til ulykken, men der manglede en lærervejledning. Dermed var det op til læreren at risikovurdere forsøget, men det bør skolen gøre i og med, at skolelederen har ansvaret for sikkerheden", siger tilsynschef Palle Graversgaard fra Arbejdstilsynet.

Fysik- og kemilærere efterspørger sikkerhedskurser

Lærere kunne ikke finde brandtæppet Arbejdstilsynet har derfor givet Søhusskolen et såkaldt strakspåbud om at risikovurdere samtlige forsøg, lærerne laver med eleverne. Påbuddet skal være opfyldt, inden lærerne igen må lave forsøg i undervisningen.

"Vores tre fysiklærere er ved at risikovurdere alle forsøg i deres årsplaner sammen med vores arbejdsmiljørepræsentant og ledelsen. Vi tager ulykken meget alvorligt, og jeg skal have et møde med vores skolechef om, hvorvidt ulykken giver anledning til, at de andre skoler i kommunen skal gøre noget for at forbedre deres sikkerhed", siger skoleleder Erling Pedersen.

Der var både et brandtæppe, en CO2-slukker og en bruser til øjenskyl i fysiklokalet, da ulykken skete, men i panikken kunne hverken lærer, censor, elever eller tililende lærere finde udstyret. Derfor har Søhusskolen også fået et almindeligt påbud om at instruere fysiklærerne i, hvor udstyret befinder sig, og hvordan det skal anvendes.

"I medudvalget taler vi om, at alle lærere i afdelingen med fysiklokalet måske bør have et kursus, og at vi skal ind i en cyklus, så vi vender tilbage til kurset med jævne mellemrum. Vi skal også have set på, hvordan vi introducerer eleverne til sikkerheden omkring fysik", siger Erling Pedersen.

Kitler skal beskytte elever mod nye ulykker På eget initiativ har skolen købt kitler, så eleverne er bedre beskyttet, når de laver forsøg.

"Pigen blev slemt forbrændt, fordi hun havde en bluse på af kunststof, som lynhurtigt brændte fast til hendes hud. Kitlerne er lavet af bomuldsstof, som er betydeligt længere tid om at antænde", siger Erling Pedersen.

11 procent af pigens krop blev forbrændt, og hun har været igennem tre operationer, hvor hun blandt andet har fået transplanteret hud. Hvis skolen havde indkøbt kitlerne for år tilbage, ville ulykken næppe have haft så alvorlige konsekvenser, erkender Erling Pedersen.

"Jeg har brugt meget tid på at tænke over, hvem der var skyld i ulykken, og om vi kunne have gjort noget mere for at forhindre den. Men det er vigtigt, at vi ser fremad. Det er også den måde, Arbejdstilsynet arbejder på. Jeg er holdt op med at prøve at placere skylden, fordi Arbejdstilsynet ikke har gjort det, og de er vores efterforskere. Men vi kan konkludere, at når en lærer har forladt et forsøg, skal han sikre sig, at alt er, som det bør være, når han vender tilbage", siger Erling Pedersen.