Forsker: Startordninger virker
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Omkring 70 procent af de nyuddannede lærere fra 2008 og 2009 har en indslusningsordning i Herning Kommune. Men der er meget stor forskel på tilbuddene. Nogle af de unge lærere oplever at få at vide, at de »jo altid kan komme, hvis der er noget«, andre at mentoren mest eksisterer på papiret. Og en del af de unge har ikke sagt ja til tilbuddet.
Det viser de foreløbige resultater i det forskningsprojekt, som Lisbeth Lunde Frederiksen fra Via University College er i gang med. Hun underviser også selv på læreruddannelsen i Århus.
Syv unge lærere er i gang med en mentorordning under projektet karrierelærer.dk
»Jeg mener at kunne dokumentere, at lærerstartsordninger virker. Det handler om fortsat at blive udviklet som lærer, og den største støtte, de unge lærere får, er, når de finder ud af, at deres ideer er gode nok«, siger Lisbeth Lunde Frederiksen.
Derfor er det bedst, hvis startordningerne kører mere end det første år. For det er først, når man har noget erfaring, har prøvet at planlægge undervisning i flere forløb og har evalueret, at man kan begynde at udvikle.
Mange studerende fremhæver deres faglige uddannelse, men en del savner det mere praktiske. Især ønsker de at vide mere om planlægning af undervisning, vurdering og brug af materialer, klasserumsledelse, konflikthåndtering og relationskompetence. |