Da Rasmus Paludan havde meldt sin ankomst til Holmegårdscenteret i Kokkedal i slutningen af april, skrev ledelsen på Kokkedal Skole til forældrene og opfordrede dem til at holde deres børn væk fra demonstrationen. Organisationen Kokkedal på Vej, der er et boligsocialt projekt i den nordsjællandske by, indbød til et arrangement på samme tidspunkt med film og pizza. Desuden talte flere af skolens lærere og pædagoger med deres klasser om Rasmus Paludan og ytringsfrihed.

Stram Kurs-formanden endte med at stå temmelig alene ved centret og allerede i samme uge - fredag den 3. maj - besluttede han at komme tilbage til Kokkedal, hvor der var byfest. Også her blev han ignoreret af de fleste. En række mødre - frivllige såkaldte bydelsmødre - stillede sig med hinanden i hænderne og med ryggen til ham og det store politiopbud, der havde hegnet ham ind i en firkant med røde/hvide politibånd.

Få hjælp af en bydelsmor 

Ole Skjellerup fra Kokkedal på Vej fortæller, at organisationen havde behov for at skabe et alternativ for de unge, men at det selvfølgelig stod og står dem frit for at deltage i en demonstration. På grund af det kolde vejr fredag til byfesten besluttede organisationen sammen med Kokkedal Skole at flytte slutningen af festen med musik ind på selve skolen.

Tag en dialog hjemme

I brevet til forældrene skriver skolens ledelse, at de vil opfordre forældrene til at tage en dialog i hjemmet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at deltage i den slags demonstrationer.

Skoleleder Kirsten Birkving fra Kokkedal Skole fortæller, at alle jo må sige, hvad de vil i det offentlige rum, og at man skal respektere andres meninger. Og at skolen også skal være med til at opdrage eleverne til at tåle at høre andre meninger, og at det er en samfundsmæssig og skolemæssig opgave at tale med eleverne om det, der sker.

"Vi skrev til forældrene og fortalte dem, at Rasmus Paludan ville komme og demonstrere, og vi opfordrede dem til at tale med deres børn om det. Det er forskelligt, hvad lærerne har gjort i deres klasser, men vi ved at flere har talt med eleverne om demonstrationerne, ligesom vi vidste, at Kokkedal på vej og Ung Fredensborg ville lave nogle arrangementer på dagen", siger Kirsten Birkving.

Elever ser det som underholdning

Sophia Bardenfleth underviser 7. klasse i naturfag, og hun oplevede, at eleverne kom for at fortælle hende, at Rasmus Paludan ville demonstrere i Kokkedal.

"Jeg synes, det er svært, hvornår man skal prøve at tie noget ihjel og hvornår man skal tage det op, men da eleverne selv kom og fortalte mig om demonstrationerne, tænkte jeg, at det var vigtigt at tale om det. Jeg har tidligere hørt om hans youtube-videoer, og det virker, som om eleverne synes, det er underholdning.

"De synes, de er sjove at se, fordi de er provokerende. De opfatter det som grov morskab", siger hun. Men for en del af de muslimske elever er det anderledes - Rasmus Paludan angriber muslimer i sine videoer, og det har de svært ved at tackle og vide, hvordan de skal reagere overfor, oplever Sophia Bardenfleth.

Hun fortæller, at en elev spurgte hende, om hun troede, at han kunne blive statsminister, nu hvor han stiller op til Folketinget.

"De har svært ved at se om de skal være bange eller om det er sjovt. De er teenagere og kan godt blive fascinerede at noget, ligesom de er nysgerrige på, hvad der sker. De synes, han er spændende at se på, fordi han er utilregnelig og fordi han lægger op til konfrontationer i en grad, som de ikke er vant til".

Hvordan kan man reagere?

7.-klassen talte om demonstrationerne og Rasmus Paludan i grupper. De diskuterede fordele og ulemper ved at dukke op til hans demonstration.

"De talte om, hvorvidt man skulle dukke op og diskutere med ham og prøve at forstå, hvad han egentlig mener. Vi så også det videoklip, hvor en lille dreng har fundet hans mastercard og afleverer det til ham. Flere eleverne mente, at drengen skulle have hævet et stort beløb eller knækket kortet, men så talte vi om, hvad der så var sket? Så havde drengen jo stjålet eller ødelagt noget. Som teenager har man en meget umiddelbar tilgang til tingene, og det er svært at tænke sine handlinger igennem, så derfor synes jeg, det er vigtigt at tale om det".

Bagefter talte de også om, at det havde været en fiasko for Rasmus Paludan, at han stod ret alene ved centret og at en ung fyr spillede høj musik på en ghettoblaster i nærheden. Klassen har talt om, hvad der skal til før han kan blive statsminister, hvilke love og regler han skal leve op til og hvad grundloven egentlig siger.

Sophia Bardenfelth anbefalede eleverne at blive væk fra demonstrationerne, hvis de ikke ønskede at støtte ham.

"Han er jo meget til stede i mediebilledet og i elevernes digitale verden, så jeg tror, det var godt, at vi brugte tid på at tale om ham og hvad det er, han ønsker. Et par af eleverne sendte mig et billede om aftenen for at vise, at de sad på McDonalds i stedet for at være til demonstration".