Det var ikke ligefrem svært for Hans Peter Lange at få et job, da han var færdig som meritlærer med linjefag i musik og idræt i 2008. Han behøvede kun at møde op på Sølystskolen i Egå for at skrive det yngste af sine tre børn ind, så var det klaret.

»Jeg faldt i snak med skolelederen og fortalte, at jeg var færdig som meritlærer. Det var han meget interesseret i at høre mere om, for skolen manglede musiklærere, og en af dem blev mig«, fortæller den 51-årige bluesmusiker Hans Peter Lange, der siden har arbejdet halv tid på skolen.

»Som freelancemusiker skal jeg kunne tage opgaverne, når de er der. Derfor var det vigtigt for mig at få en aftale, som gav mig mulighed for at tage fri, når jeg for eksempel skal på koncertturneer, og det fik jeg«.

Hans Peter Lange levede før sit lærerjob af sine indtægter som professionel musiker igennem tyve år, men da hans tre børn begyndte at gå i skole, gav det nye udfordringer.

»Jeg er meget væk i weekenderne, og da de begyndte at gå i skole, kunne jeg ikke længere kompensere ved at være sammen med dem i dagtimerne på hverdage. Jeg ville også gerne have en lidt mere sikker indtægt ved siden af musikken, og det faldt mig meget naturligt, at jeg skulle være lærer - der er mange lærere i min familie, og jeg har altid haft det godt med at omgås børn«.

Fra rejsebranchen til klasselokalet: »Jeg er hende, der stiller 
de mærkelige spørgsmål«

100 procent til stede

Selv om han stadig først og fremmest ser sig selv som musiker, fokuserer han på rollen som lærer, når han er i den:

»Det er vigtigt for mig at lægge energi og 100 procent tilstedeværelse i undervisningen. Jeg har ikke andre fag, og det er nok en fordel. Det er noget andet at skulle håndtere sådan et kaosfag, hvis man kommer lige fra undervisning i matematik og dansk og skal have historie bagefter. Jeg er også vant til en masse larm som musiker i forvejen, så lydniveauet generer mig ikke«, siger Hans Peter Lange.

Han kender dog mange musikere, der ville betakke sig for opgaven som lærer.

»25 børn med instrumenter er mange at undervise på én gang. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville kunne løse opgaven. Jeg har også tidligere været fodboldtræner, så jeg havde på forhånd erfaringer med større flokke af børn«.

Ligesom sine kolleger mærker Hans Peter Lange, at skolereformen har ædt sig ind på hans forberedelsestid:

»Men jeg har den fordel som halvtidsansat, at jeg har bedre mulighed for at bøje min tid. Og så har jeg altid været vant til at arbejde på mange forskellige tidspunkter, så det giver mig færre gener end mine kolleger«.

Til glæde for skolen

Hans Peter Lange gjorde sig ikke på forhånd så mange overvejelser om, hvordan hans kolleger ville forholde sig til hans specielle baggrund:

»Nogle havde advaret mig om, at jeg ikke skulle regne med, at kollegerne ville acceptere det, hvis jeg ikke indgik på lige fod i alle opgaver i et team - jeg har for eksempel normalt ikke kontakt med forældre. Det har jeg intet mærket til, tværtimod har jeg oplevet et miljø, hvor man respekterer hinandens forskelligheder. Der er måske lidt ekstra largeness over for mig. For eksempel når en kollega siger, at jeg ikke behøver at interessere mig i dybden for noget, fordi det ikke kommer til at berøre mig eller min undervisning. Muligvis udspringer den ekstra overbærenhed også af, at jeg dukker op til alle møder og engagerer mig«.

Skolens inspektør, Niels Christian Thormod Petersen, konstaterer, at Hans Peter Langes erfaring som musiker giver ham et helt anderledes solidt fundament, end hvis han alene havde haft musik som linjefag:

»Det anerkender alle er til glæde for skolen og vores profil, og derfor er der også forståelse for, at han har en særlig aftale. Han underviser på halv tid og for eksempel aldrig om fredagen. Det kunne godt give utilfredshed, for mange andre kunne også tænke sig at holde fri om fredagen - men det gør det ikke med Hans Peter, for alle ved, at han skal kunne passe sit musikerjob«.