Donk! Caroline fanger og låser basketbolden mellem hænderne. Camilla Garfort fanger hendes blik, mens hun råber: »Spise«. Carolines øjne flakker et splitsekund, før hun svarer: »Jeg spiser, jeg spiste ... jeg har spist?« »Ja!« råber Camilla, og Carolines hænder hæver og slipper bolden, der danner en blød bue, misser kurven og næsten ærgerligt afgiver sit hule »plonk«, da den rammer asfalten.

Plads til den lærer, jeg er indeni

Dansk på Lær for Livets efterårsferiecamp foregår uden for klasseværelset. Og det passer 13-årige Caroline mere end godt.

»Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at sidde ned og skrive. Og selv matematik er sjovt her, fordi vi får grinet af det«.

Til daglig går hun i specialklasse på Kongevejens Skole. Næste år skal hun skifte skole - igen. Men siden juli har hun været en del af projektet Lær for Livet, hvor anbragte børn indgår i et seksårigt forløb, der skal hjælpe dem frem til en ungdomsuddannelse. Det betyder to ugers læringscamp i sommerferien, en uge i efterårsferien, Kristi himmelfartsferien og derefter mindre forløb. Derudover får de hver tilknyttet en personlig mentor - en voksen resurseperson i deres nærområde, der mødes med dem en gang om ugen og snakker lektier. Det er vigtigt at have en ekstra voksen - også som rollemodel, fortæller direktør for Lær for Livet Illa Westrup Stephensen.

»Kun 40 procent af de anbragte børn får en ungdomsuddannelse. Det er en meget svær gruppe at løfte, fordi de har så sindssygt mange ting, der fylder, som overskygger skolearbejdet. Men samtidig ved man, at uddannelse er det, der skærmer allerbedst for social udsathed. Så vores overordnede målsætning er, at de skal ende med en ungdomsuddannelse«.

Da Caroline knækkede koden

Dagen for de 87 børn, der er med på campen i Lejre i efterårsferien, begynder klokken syv. Efter bad og fælles morgenmad samles de i deres zonegrupper, fortæller Caroline. Man vælger sig ind på forskellige morgenaktiviteter som spring, yoga, fodbold og dans, og derefter er der timer.

»I sommer knækkede jeg matematikkoden med hensyn til rumfang«, fortæller Caroline, og hendes øjne funkler af stolthed. »Jeg blev ved og ved med at arbejde på det sammen med en lærer, der hedder Karen. Det var der, jeg synes, det blev mere spændende, for det er jo sjovt at sidde og prøve at lære noget helt andet end normalt«.

Caroline har altid være god til dansk - pokalpigen, som en af hendes tidligere lærere faktisk kaldte hende. Men matematikken går det trægere med.

»Men lærerne her har en helt anden måde at forklare det på. Der er bare ligesom ikke nogen surhed. De er meget mere glade og friske, og så bliver vi også meget friskere. Det er sikkert også derfor, vi har rykket os på to uger. I folkeskolen kan lærerne være strenge og sure. Vi ville lære meget mere, hvis lærerne var glade som her«.

Helt andre resurser

Illa Westrup Stephensen glæder sig meget over børnenes begejstring, samtidig med at hun understreger, at det bestemt ikke forløber uden sammenbrud og konflikter.

»Dem, der trives her, de elsker det. De får en ny chance i en anden kontekst. Samtidig fokuserer vi kun på deres styrker og tror på dem, også når de fejler. Vi tror, de kan det samme som andre, og stiller flere krav. Det giver utroligt stor stolthed hos dem«.

Men hun er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at folkeskolen ikke bare kan gøre det samme.

»Vi har jo helt andre resurser. Det er noget andet at stå med seks børn. Vi kan stille krav, fordi vi kan ramme dem, præcis hvor de er. Og så betyder det meget, at de voksne er frivillige, fordi der er så mange omkring de her børn, der er betalt for at være sammen med dem«.

Børnene bliver løbende testet i trivsel og faglighed. De foreløbige resultater siger, at campene gør en stor forskel.

Caroline er selv overbevist om, at hun har lært en masse.

»Mine plejeforældre kunne helt klart også mærke forskel på, hvordan jeg var, da jeg tog af sted, og da jeg kom hjem. På min attitude«.

Og da hun får chancen, må hun også lige fortælle om en ekstra sejr.

»Jeg er kommet med i Learning Kids Counsil! Det er en slags elevråd her. Der skulle kun have været tre, men jeg skrev: 'Please, jeg brænder for det'. Og da de så havde læst tre navne op, så sagde de mit bagefter. Det plejer aldrig at blive mig, når der er sådan noget. Jeg blev helt vildt glad«.