Det var med en detaljeret spørgsmål-svar-drejebog i baghånden, da regeringen den 25. april proklamerede, at de offentlige arbejdsgiveres lockout af landets lærere skulle stoppes ved et lovindgreb. Det viser en række dokumenter, som Folkeskolen nu har modtaget via en aktindsigt. Redaktionen bad om akterne umiddelbart efter indgrebet.

Bondo: Jeg sagde det til demonstrationen på slotspladsen

I materialet indgår blandt andet 54 nummererede spørgsmål og svar udsendt til regeringens uddannelsesordførere, så de kunne besvare kritiske spørgsmål fra pressen.

Nummer 18 lyder for eksempel:

Spørgsmål: »Hvor længe har regeringen haft lovindgrebet liggende i skuffen?«

Svar: »Jeg kan afvise enhver spekulation om, at dette lovforslag er et, der lige lå klar til lejligheden«.

Ud over det omfattende pressemateriale bliver den nye lov også gennemgået for ordførerne. Til sidst i dette materiale er der 12 plancher med titlen »Lovmodel«. Modellen er trykt på Moderniseringsstyrelsens papir.

Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, kalder materialet en lærebog i, hvordan man gennemfører og forsvarer et lovindgreb.

Retorik-professor: Politikerne holder os for nar

»Det er helt vildt gennemarbejdet, og det siger noget om, hvor bange og bekymret man har været for mediedækningen og pressen«, siger Flemming Ibsen til folkeskolen.dk. Indtil nu har det ikke været muligt at afgøre, i hvor høj grad Moderniseringsstyrelsen - der selv som arbejdsgiver havde lockoutet friskolelærerne - har været med til at skrive den lov, der er endt med at diktere lærernes arbejdstid. Flemming Ibsen læser aktindsigtsmaterialet som en bekræftelse af, at det er foregået hos Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet.

»Der er ingen tvivl om, at det er i Moderniseringsstyrelsen, det er foregået. Det er også dem, der har ekspertisen - ikke Beskæftigelsesministeriet«, siger Flemming Ibsen. Han er overbevist om, at lovskrivningen har været en proces, der har taget tid.

»Det kæmpestore lovkompleks tager måneder at udarbejde«, siger Flemming Ibsen.

Efterlyste bedre svar

Nogle af de helt centrale spørgsmål blev behandlet i flere omgange, det fremgår af materialet.

»Hvor meget sparer staten og kommunerne på at gennemføre deres egne krav ved lov?« hedder spørgsmål 37 i presseberedskabet.

Det er værd at bemærke, at politikerne i de følgende svar ikke bliver bedt om at afvise, at det er »egne krav«, der bliver gennemført ved lov. Derudover viser en mailkorrespondance mellem embedsværket og den radikale ordfører, Lotte Rod, at de fem svarmuligheder, der var skrevet til at afvise, at lovindgrebet var en spareøvelse, ikke var gode nok for politikeren.

Lotte Rod efterspørger derfor i en opfølgende mail:

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi har nogle endnu bedre politiske svar på, om aftalen ikke bare bliver brugt til besparelser i kommunerne fremover«.

Lotte Rod: Jeg er fint tilfreds med det materiale, jeg har fået

I materialet kan man se, at embedsværket går i gang med at afklare, hvordan man skal finde »bedre politiske svar«. Opgaven bliver uddelegeret af Søren Kryhlmand, der er afdelingsleder i Beskæftigelsesministeriet. Det gør han med ordene:

»Vil I ikke lave udkast til svar på disse? Bed Moderniseringsstyrelsen lave udkast til svar«.

Lotte Rod anerkender ikke, at dokumenterne viser, at Moderniseringsstyrelsen har haft noget med lovskrivningen at gøre. Hun ser derudover ikke noget problem i, at ordførerne fik udleveret det omfattende manuskript, det kalder hun »almindelig procedure«.

»Det er ikke et manuskript. Det er jo et spørgsmål om, at der er nogle eksempler på nogle talelinjer, som er helt naturlige, at man laver. Og derfor synes jeg, at det fungerer fint, at det ikke bare er til ministeren, men at man også som ordfører kan få lov at trække på det«, siger Lotte Rod.

Ekstrem magtudøvelse

For Flemming Ibsen skal den store forsigtighed og frygt for, at ordførerne skal træde ved siden af og sige noget forkert, ses i lyset af, hvilken operation regeringen var i gang med at udføre med lovindgrebet.

»Der er tale om ekstrem magtudøvelse. Arbejdsgiverne angriber meget planlagt og målrettet. Det er nogle generaler, der har sat sig ned og lagt strategi her: Hvordan rykker vi frem, og hvordan vinder vi det og afslutter det? Så skal man være god til at forsvare sig bagefter og kunne forklare, hvad det er, man gør. Det er derfor, der er blevet brugt så meget energi på mediestrategien«, siger Flemming Ibsen.

Hvad vil politikerne?

Fremadrettet mener Flemming Ibsen, at politikerne skal gøre op med sig selv, om de vil have en aftalemodel, eller de vil lovgive om de offentligt ansattes arbejdsforhold. Modsat det private arbejdsmarked, hvor en producent vil tabe penge på konflikt, tjener de offentlige arbejdsgivere bare penge på, at de ansatte ikke skal have løn under en lockout.

»Selve modellen forudsætter, at man ikke bare bruger den magt, man har, for så kan man altid smadre modparten. Det her er i virkeligheden et eksempel på, hvordan man ikke må bruge den danske model. Hvis man bliver ved med at gøre det på den her måde, vil fagbevægelsen fraskrive sig modellen. Så vil de måske hellere have et system, hvor man afskaffer konfliktretten på begge sider og lader det hele være op til lovgivningen«, siger Flemming Ibsen og fortsætter:

»Det, politikerne og arbejdsgiverne i den offentlige sektor skal gøre op med sig selv, er: Vil man have en aftalemodel, eller vil man ikke?«

Enhedslisten og Dansk Folkeparti har oven på Folkeskolens afsløringer indkaldt finansministeren, beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren i åbent samråd om forløbet.

Alex Ahrendtsen kalder tre ministre i samråd