Lærere skal gribe fysisk ind i situationer, hvis det er eneste mulighed for at forhindre en elev i at øve vold mod sig selv, mod andre eller mod ting. Ifølge bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen må lærere anvende magt "i fornødent omfang".

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal plejer at sige, at man skal holde sig inden for lovens grænser.

"Men det er en flydende størrelse, for det vil være et skønsspørgsmål. Men der er et proportionalitetsprincip, der betyder, at det, læreren eller skolelederen gør, skal stå mål med det, eleven gør".

Netop på grund af manglen på en facitliste for, hvornår lærere skal gribe ind eller ej, er det vigtigt, at skoleledere rundtom i landet får talt om brugen af magt i skolen, mener Claus Hjortdal

"Man skal turde italesætte det, og man skal italesætte det meget ordentligt. Man kan komme i en situation, hvor der ikke er andre muligheder. Jeg har prøvet at sidde med en lærer og evaluere en situation og sammen med læreren kunnet konstatere, at der var steder, hvor det var muligt at trappe konflikten ned, så man ikke var endt i magtanvendelse", siger han og tilføjer:

"Det handler meget om at give eleverne mulighed for at slippe ud af situationen, men der er også situationer, hvor det er så voldsomt, at man bliver nødt til at holde eleven fast, indtil der ikke sker skade på andre. Det kan være hensigtsmæssigt at lære, hvordan man gør det, så ingen kommer til skade".

Hvad er magt i fornødent omfang?

Han mener, at der som konsekvens af et politisk ønske om inklusion er sket en stigning i magtanvendelse i folkeskolen.

"På specialskoler accepterer man en højere grad af magtanvendelse. Inklusion betyder, at vi har fået flere børn ind i folkeskolen, som kan have en udadreagerende adfærd. Vi bliver nødt til at snakke om, hvordan vi håndterer det", siger han og opfordrer til, at skoleledere kontakter specialskoler for at få deres erfaringer med, når man italesætter magtanvendelse på skolen.

Hans råd til lærere, der kommer i en situation, hvor de har brugt magtanvendelse, er klar.

"Vær ærlig. Gå til skolelederen med det samme. Læg alt på bordet".

Forældre vil forebygge

Socialpædagoger, der arbejder med anbragte børn, har større beføjelser til at anvende magt, end lærere har. En socialpædagog må eksempelvis gerne fysisk guide et barn ud af et rum, hvor det sker omsorgsfuldt og trygt. Det må en lærer ikke.

Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg mener ikke umiddelbart, at lærere bør have samme beføjelser - eller en form for retningslinjer for, hvornår læreren kan tage fat i et barn.

"Sådanne situationer er svære at regelstyre. I skolen er udgangspunktet, at der ikke er behov for magtanvendelse. Det er ikke voldelige unge eller kriminelle, så det burde ikke være nødvendigt at regelregulere", siger han og medgiver, at man kan diskutere, om reglerne er klare nok, som de er i dag.

Magt taler vi ikke om

Men han mener, man skal passe på med at symptombehandle i stedet for at forebygge hændelser.

"Der er også vold mod lærere. Det kan være svært at se, hvem der startede. Det handler om at forebygge, at der ikke er for mange elever i klassen. At der ikke er for mange elever med særlige behov med udadreagerende adfærd. At der er specialpædagogiske kompetencer i klassen, når der er behov for det. Presser man klasserummet for meget, så bliver det her et symptom. Der er børn, der reagerer på miljøer, de ikke kan være i. Derfor er det vigtigste at få fat i de bagvedliggende faktorer. Vi skal have gjort skolen til et rarere sted at være".

Fyring kan blive en konsekvens

Danmarks Lærerforening (DLF) oplever, at lærere i stigende omfang bliver politianmeldt for at have lagt hånd på en elev. Alligevel arbejder man ikke for, at lærere får flere magtbeføjelser.

"Jeg vil ikke trække automatkortet og sige, at lærerne bare skal have flere magtbeføjelser. Jeg har aldrig mødt en lærer, der ønsker at bruge magt, for der er så meget på spil i undervisningen - hele relationsarbejdet", lyder budskabet fra formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen.

Men han ville ønske, at der var en større forståelse fra skoleledere og kommuner for, at læreren passer sit arbejde, når han eller hun griber ind i en voldsom situation.

"Jeg har desværre den oplevelse i en række sager, at vores medlemmer bliver dømt af arbejdsgiverne - ikke af politiet og domstolene", siger han.

Det må ikke gøre ondt

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, mener, at der findes sager, hvor lærere går over deres beføjelser.

"Man kan ikke være i folkeskolen, hvis man ikke kan tøjle sit temperament. I så fald giver det ikke mening at give en advarsel. Der er situationer, der er særlige, og som gør, at vi blive nødt til at gribe til ansættelsesretslige konsekvenser", siger han.

Thomas Andreasen mener, at skoleledere nogle gange lægger mere vægt på forældrenes forklaring end på lærerens. Det håber Claus Hjortdal ikke sker.

"Jeg håber ikke, man gør det for at tilfredsstille forældre, men der kan komme meget pres på. Det kan være svært at redde situationen over for lærerne. Forældre kan køre på med negative kommentarer og Facebook-opslag i en sådan grad, at det bliver svært for læreren at fortsætte. Det er urimeligt, for det er gadens parlament. Men man kan komme i situationen, hvor man bliver nødt til at finde ud af andre løsninger".

Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg opfordrer forældre til at tage snakken om episoder og undgå at skriftliggøre det. Ofte har forældre kun barnets version.

Forældreorganisationen opfordrer derfor til, at man ringer til Forældrerådgivningen, hvis ens barn kommer hjem og fortæller om magtanvendelse i skolen.

"Det er voldsomt at høre om, at ens barn er blevet taget hårdt fat i, og barnet ikke fortæller, hvordan det er sket. Det er naturligt, at man som forælder reagerer og vil have det afklaret. Det er vigtigt at få talt om det. Og det er vigtigt at få talt med lederen".