Kursuslederen griber fat om Agnete Lyck-Lindholms håndled med sin ene hånd, lægger den anden på hendes overarm og træder hurtigt et par skridt frem, så Agnete Lyck-Lindholms balancepunkt forskydes. Inden hun rigtigt har fattet, hvad der sker, ligger hun på maven på madrassen. Kursuslederen sidder ved siden af og har stadig fat i hendes arm, så hun ikke kan komme op igen.

"Prøv at give lidt modstand og se, om du kan komme fri", siger han. Det kan hun ikke, for han har godt fat - men det gør ikke ondt. Og det er hele pointen.

Agnete Lyck-Lindholm er sammen med resten af specialteamet på Englystskolen på genopfriskningskursus i omsorgsfuld magtanvendelse. De øver en teknik, som er udviklet af Niels Bräuner, der er uddannet socialpædagog, men i dag lever af at træne blandt andre lærere og pædagoger i at anvende magt over for eleverne så skånsomt som muligt. Tidligere har han arbejdet i ti år som socialpædagog og ti år som leder af socialpædagogiske institutioner.

Hvad er magt i fornødent omfang?

Lærerne har hinandens ryg i klassen

Teamet fik sit første kursus i teknikken i starten af sidste skoleår, og kursisterne fortæller, at den har gjort en forskel i deres arbejde med udadreagerende børn. Nu trænger de til at få grebene genopfrisket, så de tilbringer formiddagen i skolens pædagogiske læringscenter, hvor de blandt andet øver følgeteknik, fastholdelse og selvforsvar.

"Teknikkerne gør, at vi ved, at vi har hinandens ryg - altid. Vi kan lige få øjenkontakt, og så ved vi, at nu skal vi i gang med en fastholdelse, og vi ved, at vi kan gennemføre den", fortæller Lone Hardam, der underviser Englystskolens små specialelever.

"Det er tit de små, som reagerer meget voldsomt, hvis de har en dårlig dag - de kan slå os eller deres klassekammerater eller tilfældige, de møder, når de er ophidsede", siger Agnete Lyck-Lindholm, som er i samme team.

Store, stærke elever kan kræve, at en tredje person medvirker til fastholdelsen ved at  sætte sig med benene over elevens ben. Igen  er det vigtigt ikke at røre elevens torso.

"Jeg er i år blevet truet med en billardkø og har fået kastet en vinterstøvle i ryggen. Jeg er jo ikke så stor, og eleverne vokser mig hurtigt over hovedet. Så det er en stor tryghed for mig at kende en teknik, der ikke bygger på styrke og vægt", siger hun.

Ingen skal have ondt i maven på jobbet

Niels Braüner, som selv har udviklet de fastholdelses- og følgeteknikker, han underviser i, mener, at netop tryghed er afgørende for, at man kan udføre sit arbejde som lærer eller pædagog. For hvis læreren er nervøs for, om han eller hun kan håndtere en konflikt, der bliver fysisk, er der ikke overskud til at give den bedst mulige undervisning.

"I skal ikke gå på arbejde med ondt i maven over udsigten til, at I måske bliver involveret i en magtanvendelse", understreger han over for kursisterne. "Og samtidig skal magtanvendelsen ikke ødelægge jeres relation til eleven".

De fleste udbydere af kurser i magtanvendelse har baggrund inden for politiet eller sikkerhedsbranchen, fortæller han. De har derfor ikke fokus på, at lærere og pædagoger skal fortsætte med ikke bare at omgås eleven, men også undervise og danne ham eller hende på den anden side af en fastholdelse. Niels Bräuners budskab til det pædagogiske personale er derfor, at omsorg må og skal være en del af magtanvendelsen. Så selv om det kan se voldsomt ud, at to voksne griber fat i en elev og tvinger ham eller hende ned på gulvet, er der ingen smerte ved hans teknik. Og han understreger over for sine kursister, at de skal sørge for at vise omsorg, når eleven er passiviseret.

"I kan tilbyde eleverne en pude til hovedet, mens de ligger der på gulvet, eller I kan få en kollega til at hente et glas vand til dem", siger han. "De vil aldrig have det. Men signalet er vigtigt. Og det skal børnene nok fange, når de er ved at køle ned".

Louise Knudsen, som underviser de ældste specialelever på Englystskolen, har kun haft én fastholdelsessituation sidste skoleår, siger hun. Hun er enig med Niels Bräuner i, at metoden er effektiv og samtidig skånsom.

"Vi var to små kvinder, som kunne fastholde en ordentlig bøffel af en elev på en god og værdig måde for alle parter. Vi ved, at det ikke gør ondt, og at vi ikke gør skade. Der er en værdighed i den type af fastholdelse, fordi det handler om at skærme dem selv, deres kammerater og os voksne omkring dem. Det er ikke en afstraffelse af eleven, det er en beskyttelse", siger Louise Knudsen.

Agnete Lyck-Lindholm tilføjer, at det er rart at have prøvet at ligge på madrassen selv, mens tre kolleger afprøver teknikken på én.

"For nu ved jeg, hvordan det er. Jeg ved, at det ikke gør ondt", siger hun.

Leder: Magt taler vi ikke om

Bedre dokumentation forebygger beskyldninger

Ud over at lære lovlige og skånsomme fastholdelses- og følgeteknikker på kurset bliver specialteamet også undervist i, hvordan de skal formulere sig, når de skriftligt skal informere deres ledelse om, at de har været nødt til at anvende magt over for en elev. Det er ikke mindst lærer Lone Hardam glad for, at der er kommet klare retningslinjer for.

Små, lette lærere skal lære at stole på, at de faktisk er i stand til at fastholde deres elever med de rette teknikker. Lærere med mere vægt og styrke skal lære at anvende fysisk magt på en måde, så de ikke risikerer at skade eleven.

"Det føles som et overgreb, hver gang vi anvender magt. Men når vi anvender de greb, vi har lært, ved vi for det første, at vi ikke skader børnene fysisk, og for det andet at vi ikke kommer til at gøre noget voldsomt, som kan blive brugt imod os", siger hun. "Vi kan skrive, at vi reagerede med de fastholdelsesgreb, vi har trænet, og som er sikre".

I Vejle Kommune, hvor Englystskolen ligger, er der ret klare retningslinjer for, hvordan magtanvendelser skal registreres og indberettes. Blandt andet skal lærerne udfylde en fast formular om, hvem der var involveret i episoden, hvad der skete, hvornår det skete, hvilken opfølgning man foretog med mere.

Men sådan er det langtfra alle vegne, fortæller Niels Bräuner, og det er faktisk ikke engang helt klart i lovgivningen, hvad lærere og skolepædagoger må og ikke må.

"På det sociale område, hvor jeg har min baggrund, er der flere siders lovgivning om magtanvendelse. Skolelærere har tre linjer", siger han med henvisning til Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. I bekendtgørelsens paragraf 10, stykke 3, står der: "I øvrigt gælder lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse, jævnfør straffeloven og retsplejeloven. Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang".

"Det er faktisk absurd, for lærere og pædagoger er udsat for mere vold end politi og specialpædagoger. En undersøgelse fra 2018 viste, at 50 procent af lærerne har været udsat for vold eller trusler på jobbet, 15 procent en gang inden for den sidste måned", siger Niels Bräuner.

"Langtfra alt bliver jo indberettet", lyder det fra en af lærerne.

"Nej, og det er formentlig ikke ond vilje", svarer Niels Bräuner. "Men der er bare enorm uklarhed om, hvad vold egentlig er. Samtidig er lærerne den eneste faggruppe, jeg har kunnet finde, hvor der ikke er krav om, at det indberettes, når en magtanvendelse har fundet sted. Selv politiet skal indberette det hver gang".

"Jeg er arbejdsmiljørepræsentant og har ledt efter en definition. Men jeg har ikke kunnet finde en", siger en af kursets deltagere.

"Som udgangspunkt må I ikke gøre noget, som hr. Hansen nede på gaden heller ikke må", understreger Niels Bräuner. "I må for eksempel ikke trække en elev ud af lokalet, hvis han eller hun ikke selv vil forlade det. Samtidig skal I selvfølgelig skride ind, hvis en elev er til fare for sig selv eller andre. Og I skal huske, at det er en vurdering, I må foretage, nogle gange på et halvt sekund. I vil komme til at vurdere forkert indimellem. Men I skal kunne forklare det, I gjorde, over for politiet i sidste ende".

Lærer Ann Thyssen fortæller, at hun sidste år førte en elev væk fra et lokale med den øvede føringsteknik. Eleven snublede undervejs, og i hans udlægning blev det til, at hun havde skubbet ham.

"Der var jeg glad for, at jeg kunne skrive, at jeg havde brugt den teknik, vi havde trænet", siger hun.

Hendes kollega, Lone Hardam, har også haft en ubehagelig oplevelse.

"Vi skal passe på os selv, både så vi ikke kan beskyldes for noget, vi ikke har gjort, og også rent fysisk", siger Lone Hardam og fortæller, at hun tidligere har døjet med en skulderskade, hun pådrog sig efter at have fastholdt en elev med en forkert teknik.

Højt konfliktniveau slider på psyken

Det er dog langtfra gjort med at passe på sig selv fysisk og juridisk. For det slider på psyken at være udsat for så mange trusler og konflikter, er alle lærerne enige om. Det skal der også tages hånd om.

"På det socialpædagogiske område, hvor jeg har haft min gang, er man ofte rigtig god til at tale sammen om magtanvendelser og konflikter, man har haft med de unge", fortæller Niels Bräuner. "Det er man desværre ikke så ofte på skoleområdet. Mange steder er det tabu på lærerværelset, at man mistede kontrollen over en elev og måske var nødt til at gribe til fastholdelse. Eller at man blev slået af en lille indskolingselev, når det nu ikke gjorde fysisk ondt. Eller at det påvirker en at blive talt grimt til. Det tabu skal der gøres op med, for det er ødelæggende".

Lærer Ann Thyssen er enig i, at der godt kan være en forventning om, at "det her har vi fuldstændig styr på", og at man kan fortsætte undervisningen, uanset hvor voldsom en episode har været. Men det kan man ikke altid, medgiver hun.

"Det kan være svært at sige, at man har behov for hjælp. Men man kan have behov for hjælp, også selv om man er en gammel rotte i faget som mig. Jeg har engang fået en på kassen - ikke her på skolen, det var et andet sted. Dét gjorde noget ved mig, uanset hvor hærdet jeg ellers var. Der troede jeg, at jeg skulle dø".

"Vi er heldigvis gode til at snakke sammen og eventuelt tage en tudetur i vores små trepersonersteam", mener Lone Hardam. "Man kommer meget tæt på hinanden og bliver mere end bare kolleger".

Også almenlærere burde lære teknikker

Flere fra Englystskolens specialteam fortæller, at de ville ønske, at alle skolens lærere fik samme kursus i omsorgsfuld magtanvendelse, som de selv har været på.

"Vi (speciallærerne, redaktionen) bliver ofte tilkaldt for at træde til, hvis der er en konflikt i en af de almindelige klasser. Så går vi ind og overtager, fordi vi ved, hvad man skal gøre. Men alle lærere burde sådan set have lært det her", siger Lone Hardam. "De ved ikke, hvad de må, hvad de skal, eller hvordan man gør".

"Så er det selvfølgelig det rigtige at hente hjælp", siger Agnete Lyck-Lindholm. "Men andre har også brug for at kunne det, vi kan, og vide det, vi ved. Men det er ikke noget, vi lærer i vores uddannelse".

"Jeg kunne godt ønske mig for lærernes og pædagogernes skyld, at der kom en klarere lovgivning på området, og at de blev bedre klædt på til at klare de voldsomme situationer", siger Niels Bräuner, der også er en stor fortaler for, at der skal være en form for betjent på skolerne, altså én, man kan foretage et nødopkald til, som så kommer og kan håndtere situationen.

"Det betyder utrolig meget for trygheden at vide, at hjælpen er på vej", siger han.

Niels Bräuner udbyder kurser i skånsom magtanvendelse gennem sit firma Magt & omsorg. Se mere på magtogomsorg.dk