Hun savner folkeskolen, ungerne, undervisningen - og må bare tilbage.

Rikke Holl Rasmussen kalder sig selv for privilegeret, for hun har nydt de fem år i forlagsbranchen, hvor hun har arbejdet med at udvikle undervisningsmaterialer til naturfagene, og i juni begyndte hun så igen som lærer.

Det er på Antvorskov Skole i Slagelse, hun nu arbejder. Jobbeskrivelsen er undervisning i natur/teknologi og historie på 4. klassetrin samt geografi og madkundskab på 7. klassetrin.

»Det har været skægt at være i forlagsbranchen, men jeg kan ikke blive siddende bag en skærm. Nu skal jeg ud og være underviser«, som hun siger.

Hun forestiller sig, at nogle måske vil rulle med øjnene og tænke, at hun bliver klogere, men hun er ret sikker på, hvad hun gør. Hun var lærer i otte år på Nørrevangskolen i Slagelse, som nu er lukket. Det var da hårdt, men også dejligt. Dengang søgte hun jobbet, fordi hun meget gerne ville have hjemkundskab. Det fik hun - sammen med geografi, der er hendes linjefag, og natur/teknologi, som hun senere tog linjefag i.

»Med de fag bliver man 'ugens gæst'. Et år havde jeg ti forskellige klasser om ugen, men heldigvis havde jeg mine timer i faglokalerne. Det betyder noget. Man kan bedre sætte rammen, og så er det eleverne, der kommer hos mig i 'mit faglokale'. Det virker anderledes«.

Rikke Holls første blogindlæg: Hvad har I lavet i sommerferien? 

Ti forskellige klasser om ugen

Skolen lå i et socialt udfordret kvarter, så hun mener bestemt, at lærerne fortjente deres løn. Men det var også fedt at arbejde med elevernes trivsel - det er blandt andet det, hun har savnet. Og hun har hele tiden forestillet sig, at hun skulle tilbage og være lærer.

»Egentlig havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ville arbejde så længe på skolen dengang, men det blev 'min' skole. Det var mere end undervisning. Jeg investerede mig selv i stedet«.

Et år underviste hun i geografi - havde næsten monopol på faget på skolen - natur/teknologi, hjemkundskab, og så var hun klasselærer og havde dansk i en 9. klasse. Aftalen med skolelederen var, at Rikke kom og sagde til, hvis det blev for hårdt. Og ja, hun var brugt, da det blev sommerferie, men hun kunne også lide det.

»Men ti forskellige klasser om ugen behøver man altså ikke at have hvert år«.

Ugens sten eller dyr

Nu står hun på sin nye skole, Antvorskov Skole, midt i juni og kigger i kasserne i natur/teknologi-lokalet. Der er sikkerhedsbriller, pipetter, petriskåle og slanger. Hun mangler bare lige en dymo, så hun kan sætte mærkater på kasserne og få den orden og struktur, som hun godt kan lide.

»Det er vigtigt at få styr på fra skoleårets start. Så når den travle lærer kommer en gang i november, så ved jeg, hvor tingene er. Det er mig, der har tilsyn med lokalet«.

Hun mangler også en skammel, så hun kan nå de øverste hylder. Nøglerne fik hun forleden og bruger dem flittigt, når hun går på opdagelse i skolens materialer i de mange skabe.

Rikke Holl Rasmussen kigger ud over de bare grå vægge. Hun skal have fat på, hvad skolen har af plakater. Og ellers kender hun jo nogle i forlagsbranchen, som kan levere nogle relevante naturfagsplakater.

»På forlaget have vi ugens ting på døren. Det kan man også have her. Ugens sten, grundstof eller dyr. Noget, børnene kan undre sig over, og så kan jeg jo sparke en quiz ind, når det passer«.

Et par drenge fra 5. klasse kommer forbi og kigger på en model af en celle. Den har de arbejdet med tidligere. Én tror, det er en plantecelle, men Rikke forklarer, at det er en dyrecelle.

»Mads - vores lærer - sagde, at der er otte eller 800 millioner celler i vores krop. Jeg kan ikke lige huske det«, siger drengen.

De spørger, hvem hun egentlig er.

»Jeg hedder Rikke og er lærer. Jeg skal undervise alle 4.-klasserne i natur/teknologi. Tidligere har jeg arbejdet med at skrive og redigere bøger og naturfagsmaterialer. For eksempel 'NaturTeknikfaget.dk'«.

»Den kender vi! Så ved du næsten alting om natur og teknologi«, udbryder en af drengene.

»Jeg ved, hvor jeg kan finde ud af det«, siger hun.

»Internettet«, råber én.

»Næeh, man skal lige sortere i det, man kan finde på nettet. Nogle gange kan man finde oplysningerne bedre et andet sted«, forklarer hun.

De taler om, at Wikipedia indimellem har tekster, der er farvet med gult, fordi de ikke er blevet gennemgået af eksperter. De taler om skolens Lego Mindstorm og Lego Green City, som drengene har deltaget i konkurrencer med.

Rikke Holl Rasmussen fortæller, at hun skal arbejde med Lego Space. »Tænk, jeg får penge for at lege med Lego«, griner hun.

Elever prøver at bygge hjælpe-robotter til plejehjem 

Da geografi forsvandt

Hun blev uddannet lærer i Odense i 2003. Det var lidt svært at finde arbejde, fordi der var ansættelsesstop. Hun ville rigtig gerne undervise i hjemkundskab - og så lykkedes det at finde et job på Nørrevangskolen i Slagelse. Netop med hjemkundskab.

»Nogle sagde til mig dengang, at det typisk tager tre år at finde sin lærerrolle. Det er rigtigt«.

I 2008 tog hun linjefaget natur/teknik (nu natur/teknologi).

»Jeg oplevede år efter år i geografi, at der sad elever i 7.-klasserne, der ikke kunne genkende Danmark, når de så det på et kort. De havde også svært ved at slå op i et atlas. Jeg tænkte over, hvad det er, der sker med naturfagene. Jeg havde gode og dygtige kolleger, men det var, som om geografi var forsvundet. Jeg tæskede Fælles Mål igennem og tænkte, om det var faldet ned mellem to stole«.

»Jeg havde tidligere talt med skolelederen om, at nogle måtte tage ordentligt fat på natur/teknik. Derfor var det meget nærliggende, at jeg tog et ekstra linjefag. Og jeg fik et halvt års orlov til det. Bagefter skulle jeg have 5.-klasserne i natur/teknik. Mange lærere har bare fået faget uden at have viden om eller interesse for det. Det er ikke fair hverken over for lærerne eller over for børnene«, siger Rikke Holl Rasmussen.

Udviklende forlagsarbejde

Nogle år efter slog forlaget Clio Online et job op som natur/teknik-redaktør. Det søgte hun. Det var en spændende udfordring, som hun ikke kunne lade gå forbi.

»Jeg ændrede min dagsorden. Tænkte, at jeg kunne være med til at udvikle undervisningsmateriale til de lærere, der ikke er fagligt funderet i natur/teknik. Da jeg fik jobbet, tudede jeg over, at jeg skulle væk fra skolen, men samtidig glædede jeg mig også. Jeg skulle se faget i elevhøjde, finde forfattere, planlægge, formidle og redigere rent didaktisk. Spændende«.

Hun understreger, at det ikke var en flugt fra folkeskolen. Hun ville bare noget mere.

»Det første år på forlaget tænkte jeg dagligt på eleverne. Når jeg sad med et emne, så dukkede der et hoved op. Jeg tænkte, at hun ville kunne lide at få præsenteret opgaven på denne måde, eller at han ville synes, denne opgave var fed. Vi var en gruppe ansatte, der talte om, at vi med tiden ville tilbage i folkeskolen«.

Efter fire år på Clio Online fik hun job på Alinea, hvor hun redigerede lærervejledninger.

Forlagsarbejdet holdt hun - også - meget af. Og sprogligt og formidlingsmæssigt gav det rigtig meget, synes hun.

»Efter et halvt år på Clio talte jeg med kolleger om, at vi syntes, vi var blevet bedre lærere, fordi vi kunne fordybe os i didaktikken og det faglige stof. Allerede dengang tænkte jeg: 'Når jeg kommer tilbage i skolen'. Jeg ville da slet ikke kunne lade være med at bruge al den viden fra forlagsarbejdet ude i skolen igen«.

På opdagelse i materialerne

Nu står hun så her og undersøger materialerne i natur/teknologi-lokalet på Antvorskov Skole. Der lyder små udbrud som »ojjj« og »næhh«, da hun falder over et magnetsæt. Det giver mulighed for at sende eleverne på magnetjagt. Det sætter tanker i gang, hun skal bare lige have tygget sig igennem den tyske lærervejledning.

»Der er nogle mennesker, der har passet på tingene her. Se, alle de små ting er i kassen. Og hæ, hæ, der er også et kassettebånd. Så kan jeg jo se, om jeg kan finde noget at afspille det på«.

Hun finder et anemometer, der skal udskiftes.

»Nej, her er et par stetoskoper. Fedt! Det er så godt, når vi skal arbejde med kroppen. At eleverne kan røre ved tingene, lytte til hinandens puls«.

Hun har taget en globus ned fra en af hylderne i et af de mange skabe. Den kan vise lysets gang, når årstiderne skifter. En nyere model, end hun tidligere har set. Hun kærtegner smilende globussen. Kærligheden til geografifaget fornægter sig ikke.

Sommerferien går i øvrigt til Galapagos. Et sted, hun længe har villet se. Sidste år fyldte hun 40, så nu skal hun af sted for at fejre sig selv sammen med sjældne fugle, reptiler og anden interessant fauna.

»Da jeg blev 35, var jeg med nogle venner på sydøen i New Zealand. Og på dagen havde de sørget for, at vi kom ind i fjorden Milford Sound. Jeg husker stedet fra min egen naturfagslærer i skolen. Han fortalte, at det var dér, kaptajn Cook trak ind. Det er så nørdet - og dejligt. Jeg havde en vildt sej naturfagslærer, der vakte min interesse for fagene. Nu må jeg gribe depechen og få eleverne til at blive lige så interesserede«.

Pendler igen

Rikke Holl Rasmussen er superglad for sit nye skema.

»Alle fire fag er mine linjefag, så jeg føler mig fagligt godt funderet. Men nu skal jeg finde mine ben i undervisningen igen. Mine erfaringer fra tidligere er både gode og barske. Men jeg glæder mig. Jeg ved godt, at jeg har været væk i en tid, hvor der er sket meget i folkeskolen, og at det har været hårdt. Lockouten og alt det, der skete dér, har skadet lærernes renommé. Det hører jeg ofte i det offentlige rum. Tænk, hvis vi lærere blev anerkendt for dét, som vi er gode til«.

Hendes tidligere skole deltog i forsøg med heldagsskole, hvor der var lektiecafe og mere bevægelse.

»Det var benhårdt, og jeg er nysgerrig på, hvordan det er i forhold til dengang. Jeg er også spændt på at skulle inkludere flere elever. Dengang opstillede vi nogle særregler for nogle af eleverne, og det forstod de andre godt. Men dengang var det udskolingseleverne. Det bliver spændende«.

Da hun arbejdede på Nørrevangskolen i Slagelse, boede hun i Odense. Togturen blev brugt til at sove, læse, høre klassisk musik eller snakke med kolleger, der også pendlede.

Her på Antvorskov Skole har hun mødt fire kolleger, hun tidligere har arbejdet sammen med. Og hun skal pendle fra Amager til Slagelse nu.

»Det har jeg været spændt på, men her til morgen så jeg harer og rådyr på marken, mens morgenen blev til dag. Der var en afblomstret rapsmark fyldt med valmuer i blomst, så jeg er sikker på, at det igen kan blive helt meditativt at pendle. Og sjovt. Vi havde det rigtig sjovt på vores togture tidligere«.

Hun skal også have en cykel med til Slagelse, så hun kan komme ud i naturen med eleverne.

Lærerprofession.dk: For lidt feltarbejde i geografiundervisningen 

Fagene i sammenhæng

En tidligere kollega har allerede spurgt, hvordan Elgton har det. Elgton er en lille elg, der kan fungere lidt som en tænkehat. Hun fik ham af nogle af sine tidligere kolleger, og hvis et møde gik i tomgang, så kunne Elgton nogle gange klare det. Men elgen er lidt slidt. Hun vil se nærmere på hans kondition, har hun lovet.

Hun er så småt begyndt at tænke på årsplaner. For eksempel har hun set, at nogle af 4.-klasserne skal arbejde med en engelskbog, hvor der er et emne om Arktis og isbjørnen. Det kunne hun jo planlægge at supplere i natur/teknologi. Hun skal lige finde ud af, hvad hun skal planlægge alene, og hvor hun kan samarbejde med kolleger. Der er meget nyt at finde ud af.

»Det er dejligt at se naturfagene i sammenhæng, og nu er der kommet en fælles naturfagsprøve. Men man skal indimellem passe på, når man siger det. I naturfagsverdenen kan man godt komme i modvind med den holdning. Måske ville jeg også se tingene anderledes, hvis det eneste naturfag, jeg havde, var geografi. Men med natur/teknologi har jeg jo lært at tænke tingene ind i en sammenhæng«.

Hun føler sig rimeligt hjemme i et fag som biologi, men ikke i fysik/kemi.

Fra forlagsverdenen kommer hun til at savne nogle kolleger - og at formidle. Men nu skal hun ud i undervisningen igen. Ud at interagere med eleverne, som hun siger.