Føler du dig fastlåst på jobbet? Udbrændt? Eller har du bare lyst til at prøve noget andet? Så er der hjælp at hente. Lærernes a-kasse guider dig til, hvordan lærerkompetencer bliver attraktive for arbejdsgivere uden for skoleverdenen.
Når lærerjobbet begynder at gnave, og græsset pludselig ser blødere ud i andre brancher, gælder det om at tænke sig om, før du går til skolelederen og siger op.
Annonce:
Før man tager beslutningen om, hvad man skal, gælder det om at skabe indsigt i sin egen situation, lyder rådet fra karrierevejleder Anne Boe Heilmann-Nøhr. Hun er en af af i alt fire job- og karrierevejledere hos Lærernes a-kasse, som næsten hver uge afholder workshoppen ”Nye veje som lærer”.
Derfor skal man først gøre sig klart, hvad der gjorde, at man valgte læreruddannelsen. Derefter grundene til, at man ikke trives i jobbet, men også se på, hvilke grunde der er til at blive i jobbet.
”Det tager mere end fem minutter at skifte retning. Det er en proces, der kan strække sig over et godt stykke tid. Man skal have tålmodighed. Derfor skal du danne dig et overblik over, hvad der driver dig, og hvad der dræner dig”, siger Anne Boe Heilmann-Nøhr.
”Ofte er der mange grunde til at blive i jobbet, for det er ikke kun skidt. Det er godt at se på, om man kan ændre på forholdene og situationen, før man søger væk”.
Annonce:
Anne Boe Heilmann-Nøhr forklarer, at det ofte også er en mulighed at finde en anden skole, en efterskole eller en anden måde at undervise på.
En anden vigtig ting er at finde ud af, hvad man vil – og ikke kun fokusere på, hvad man vil væk fra. Her er en god øvelse at gå på Jobnet og se på, hvilke job man tiltrækkes af, foreslår karrierevejlederen. Og så kommer hun med et råd:
”Når man ser på stillingsopslag, så husk, at det er arbejdsgivernes ønskeliste. Det er ikke en tjekliste. Hvis man tænker, at det her kunne jeg godt tænke mig, så kontakt arbejdsgiveren og få en snak om, hvad man skal kunne som ny kollega. Når man har kontaktet forskellige arbejdsgivere, får man et billede af, hvad det er for kompetencer, man skal gå efter at finde hos sig selv”.
Annonce:
På kurserne er der ofte deltagere, som har været forbi uddannelsesstudievejledere. Det er også en mulighed, forklarer Anne Boe Heilmann-Nøhr.
”Men det gælder om hele tiden at have for øje, hvad det er for nogle job, du bliver kvalificeret til bagefter. Man skal ikke tage en efteruddannelse eller en ny uddannelse, fordi den lyder spændende. Man skal tage den med øje for, hvad man skal bruge den til bagefter”.
Da Anne Boe Heilmann-Nøhr selv tog beslutningen om at sige op, gik det op for hende, at lærerjobbet er godt lønnet.
”Det er vigtigt, at du overvejer, hvilken løn du som minimum skal have, for at økonomien ikke bliver en stressfaktor. Hvad skal du bruge til faste udgifter for at have det godt? Jeg gik ned i løn, da jeg fik job i et jobcenter. Men jeg var over min smertegrænse, og jeg fik et job, som ikke var stressende. Det gjorde, at jeg havde et bedre arbejdsliv. Det er også noget værd”, siger hun og fortæller, at hvis man er blevet syg af lærerjobbet, kan man få en såkaldt helbredsbegrænsning, der gør, at man ikke skal søge lærerstillinger i en periode.
Annonce:
”En helbredsbegrænsning er god at få lavet, hvis man er sygemeldt og frygter, at man skal søge lærerjob, hvis man bliver raskmeldt. En fritagelse betyder ikke, at man ikke må søge lærerjob, men man skal ikke”, forklarer hun.
Når beslutningen om en ny karrierevej er taget, og de første ansøgninger er sendt af sted uden et positivt svar, kan vejen væk fra lærerlivet føles uendelig lang. For mange er læreridentiteten så altdominerende, at den i cv’et og i ansøgninger kan være et stopskilt i jagten på en ny karriere.
”Det er meget typisk. Vi er stemplet med folkeskolelærer i panden. Det er vi uddannet til. Så hvad kan vi ellers?” lyder det fra Anne Boe Heilmann-Nøhr, som kommer med et godt råd: Lug ud i lærerordene.
Annonce:
”Min første overskrift på en ansøgning var 'Folkeskolelærer søger nye udfordringer'. Når en arbejdsgiver ser det, så er tanken: Hvorfor? Har hun stress?”
Derfor gælder det om at omformulere lærerkompetencer til bredere kompetencer, som kan bruges i andre brancher.
”Jeg lærte, at jeg ikke skulle fortælle, at jeg var god til at undervise 6. klasse i matematik, men at jeg har projektlederkompetencer. Det blev forbudt at skrive underviser eller folkeskolelærer i mine ansøgninger, medmindre det blev efterspurgt. Det gælder om at iscenesætte sig selv over for en arbejdsgiver, så man bliver interessant”, siger hun og giver eksempler på, hvordan man kan omformulere lærerkompetencer, så de rammer de kompetencer, der efterspørges i eksempelvis kontorarbejde. Her kunne formuleringen i ansøgningen være:
”Fra mine mange år som lærer kommer jeg med redskaber til at nedtrappe konflikter og få kunden til at gå fra opkaldet/mødet med et mere positivt mindset”.
Eller hvis man søger vejledervejen, kan man vise, hvad empati og evnen til at lytte også kan bruges til:
”En vejledning vil kun skabe værdi, når det sker i et tillidsrum, og jeg har stor erfaring med at skabe et åbent og velkomment rum i mit møde med andre mennesker. Ligesom det er nødvendigt at skabe et godt klassemiljø som lærer, er det lige så vigtigt at skabe et godt førstehåndsindtryk som coach/vejleder”.
En anden ting, som Anne Boe Heilmann-Nøhr anbefaler, er, at man prøver sig selv af i ulønnet praktik. Både for at afklare, hvad man vil og ikke vil, og for at få nye kompetencer på sit cv. Hun var selv i praktik som jobkonsulent.
”Jeg skriver min praktik som vejleder på mit cv med et årstal, selv om jeg kun var der i fire uger. På den måde udfylder jeg et hul, hvor jeg var ledig, og iscenesætter over for en arbejdsgiver, hvorfor jeg kan være interessant. Det er en måde at få supertankeren til at dreje hen mod det, du gerne vil”.
Et skridt ad gangen
Læreridentiteten er for mange så stærk, at det er meget sorgfuldt bare at tænke på, at man kan slippe den. Men der kan være gode grunde til at tænke i alternativer, fortæller Anne Boe Heilmann-Nøhr.
”Lyt til, hvad kroppen fortæller jer. I kan sagtens få en karriere i noget, der ikke stresser jer. For mig er det 14 år siden, jeg var nede med stress. Og jeg har ikke fået snerten af stress siden”, siger hun.
Anne Boe Heilmann-Nøhr betalte selv for sin uddannelse. Hun valgte at tage en vejlederuddannelse, mens hun var på dagpenge.
”Det må man faktisk gerne, hvis man har lidt penge på kistebunden. Det skal være mindre end 20 timer om ugen, og den må ikke være SU-berettiget. Man skal være aktivt jobsøgende imens og cleare det med a-kassen. Jeg brugte halvandet år på uddannelsen og kom ikke til en samtale på noget tidspunkt”.
Om nogen, så ved Anne Boe Heilmann-Nøhr, at vejen ud af lærerlivet ikke er let. Den består af mange små skridt, og det første er at pejle sig ind på, hvilken retning man skal gå, hvor store skridtene skal være, og hvad det allerførste skridt er, siger hun.
”Jeg ville bruge mine lærerkompetencer til at rådgive lærere. Jeg tog en vejlederuddannelse og blev ansat i Jobcenter København. Jeg kunne nok godt have fået jobbet uden, men det var vigtigt for mig at tage en uddannelse. Jeg var på vej mod det job, jeg drømte om: nemlig at rådgive lærere i Lærernes a-kasse. Det mål har jeg nået”.
Mange veje
Lærernes a-kasse har samlet en række eksempler på stillinger, hvor lærerkompetencer kan være efterspurgte – eller fag, man kan videreuddanne sig til – i eller uden for skolen:
