Arbejde ved en maskine med nat- og weekendarbejde eller et
lærerliv i folkeskolen?
For 61-årige Dorthe Woght Larsen var valget ikke så
svært. Da sommerferien i år nærmede sig, søgte hun job som operatør i Novo
Nordisk. Da kontrakten var underskrevet, sagde hun sit lærerjob gennem 11 år
op.
”Jeg var glad for jobbet. Det var gode kolleger og gode
børn. Men det er mentalt meget hårdt at være i en skolesammenhæng. Der er en
enorm hård tone i folkeskolen. Det er faktisk den, der gør, at det endte med,
at jeg besluttede, at jeg skulle noget andet”, siger hun.
”Det er vigtigt for
mig. Jeg har ikke lyst til at være seks år til i skolen og så ende med at være
megasur og indebrændt, når jeg går på pension”.
Erfaren jobskifter
Det er ikke første gang, at Dorthe Woght Larsen skifter job.
Da hun var 21, blev hun uddannet håndarbejdslærer og ansat på en fagskole, der
hed Håndarbejdsskolen.
”Det var et fantastisk job. Det var i et højskolesammenhæng.
Det var voksne mennesker, og mennesker, der havde valgt uddannelsen og brændte
for den”, siger hun.
Hun blev der i 11 år, men så blev hun forelsket, og Anders
trak hende til Kalundborg, og hun fik job på en daghøjskole.
”Her fik jeg fokus på det kulturhistoriske i mit fag og
håndarbejdsfagene, men så besluttede regeringen at skære i det tilskud, der
tilfaldt højskoler og daghøjskoler, og så blev der en stor egenbetaling. Det
betød, at den skole jeg var på, gik konkurs”.
I perioden hvor hun ledte efter job, fik hun for første gang
arbejde hos Novo Nordisk som operatør. Her arbejdede hun i fire år med
insulin-medicin. Men hun ville gerne tilbage til lærerfaget, og i 2010 førte
jobsøgningen til, at Dorthe Woght Larsen tog en meritlæreruddannelse.
”Det første år fik jeg SU som voksen. Det kunne man kun få
12 måneder. Det var bare ærgerligt. Så der var jeg heldig, at jeg havde
Novo-aktier fra min ansættelse, og så solgte jeg nogle af dem for at kunne
uddanne mig”.
11 år på godt og ondt
I 2012 havde hun bevis på en læreruddannelse, men kunne ikke
umiddelbart lande et job i folkeskolen. Derfor underviste hun det første år som
lærer på en aftenskole. Året efter i 2013 fik hun et lærerjob i folkeskolen,
som hun i de første mange af de 11 år var glad for.
Men de mange krav fra børn,
forældre, ledere og politikere sled på hende.
”Børn er ikke som for 30 år siden. Det skal de heller ikke
være. Men nogle gange tænker man: 'Det siger et barn på otte år da ikke'.
Forældrene er også en stor mundfuld i skolesammenhæng. De stiller store krav
til, hvad skolen skal, men de glemmer deres eget ansvar".
"Vi skal opdrage
børnene. Vi skal digitalt danne dem. Vi skal få dem til at være en del af et
fællesskab. Der bliver mindre og mindre tid til at undervise dem. Det blev jeg
frustreret over, og det er eskaleret i de år, jeg har været lærer”.
Hun følte også, at der manglede respekt om lærerrollen.
”Nogle gange ønsker jeg mig tilbage til det forrige
århundrede. For der var mere respekt omkring lærerrollen. Nu kommer forældre og
spørger: Har du nu også styr på det? Ja! Det har jeg. Jeg er uddannet lærer”.
Dorthe Woght Larsen savner også tid til de mange - og
faktisk gode - indsatser, som bliver sat i gang i skolen.
”For eksempel var vi alle på kursus i visible learning. Det
er spændende, men der var ikke tiden til at bruge det, når man kom tilbage.
Hvis man ikke får lov til at forberede det og tale med eleverne, så er det ikke
meget værd. Det blev der ikke givet tid til. Tværtimod blev vores
undervisningstid sat op”, siger hun og kommer med endnu et eksempel:
”Lige nu kører man co-teaching i Kalundborg. Det er et
supergodt tiltag med flere lærere i rummet, men hvis man ikke har tid til at
lægge en plan for det og evaluere det, så dur det ikke”.
I begyndelsen prøvede hun at tilpasse sig betingelserne i
skolen. Men hun kunne ikke. Derfor begyndte hun at søge andre veje. Med
erfaringen fra Novo Nordisk var det naturligt for hende at søge tilbage.
”Jeg besluttede, at jeg blev nødt til at have et job, før
jeg sagde op. Førhen kom jeg til samtale med det samme, nu er det blevet lidt
sværere. Selv om de siger, at de ikke kigger på ens alder, så har det været
sværere at få et nyt job. I starten af 60’erne er det ikke lige så nemt, som
det har været”.
Natarbejde følger med
1. juni i år begyndte hun hos Novo Nordisk som operatør
i produktionen, hvor hun pakker medicinalprodukter.
”Det at lave medicin er meget kontrolleret. Der er meget
sikkerhed. Jeg står ved et kæmpestort produktionsapparat, og der er en helt
masse kontroller undervejs. Mit job er at sikre, at produktionen kører
kontinuerligt, og at der kommer et kontrolleret produkt ud til patienterne”, siger
hun.
Dorthe Woght Larsen er stadig under oplæring og skal være det nogle måneder endnu. Det er først for nylig, at der rent faktisk er begyndt at blive produceret medicin på den maskine, Dorthe Woght Larsen står ved.
”Lige nu er jeg på et projekt, hvor jeg kun arbejder dag og
eftermiddag. Men efter årsskiftet skal vi gå på det fulde skift, hvor vi
arbejder om natten og helligdage. Det er den udfordrende del af Novo. Det har
nogle konsekvenser for én selv og ens sociale liv”.
Respekt om Novo-arbejdet
Til gengæld oplever hun ikke de samme frustrationer og
fornemmelsen af indebrændthed, der sneg sig ind på hende i lærerjobbet.
”Jeg får ikke presset opgaver ned over hovedet. Som lærer
tænkte jeg nogle gange, at jeg burde være socialrådgiver, for hvordan skal jeg
hjælpe den her familie? Jeg er uddannet til at undervise i matematik. Den
situation kommer man ikke ud i på Novo”.
I Novo sætter Dorthe Woght Larsen stor pris på, at der er
tid til oplæring, og at der er muligheder for at opkvalificere sig. Og det bedste er, at hun igen føler sig respekteret for sit
arbejde.
”Jeg bruger ikke så meget min erfaring fra lærerjobbet i
dag, og så alligevel. For jeg arbejder sammen med mennesker, og jeg arbejder i
et team, hvor vi sammen får tingene til at glide. Her går man meget op i, at
man taler ordentlig til hinanden. Der er plads til, at man siger sin mening,
men man gør det på en ordentlig måde. Det er dejligt at blive respekteret for
at gøre sit bedste”.
Og hun har ikke et øjeblik fortrudt, at hun har kvittet
lærerjobbet.
”Nogle af mine venner siger: 'Du er forandret de sidste tre-fire måneder'. Jeg har fået mere ro og fået mere overskud til at gøre noget
andet end at arbejde. Til sidst var jeg bare megatræt, når jeg kom hjem fra
skolen. Jeg vil have overskud til andet end arbejdet. Det har jeg nu”.
