Har du svært ved at forstå folkeskolereformen sådan helt i dybden? - så kan du få hjælp af chefen selv i dette interview, undervisningsminister Christine Antorini. Hun giver to nøgler. Vi kan kalde dem Store Nøgle og Lille Nøgle:

Skolerne skal flytte deres fokus fra pensum til læring. Fra hvad eleverne skal lave, til hvad de skal lære. Det er den jordrystende forandring, forklarer ministeren. Det er den Store Nøgle.

Lille Nøgle handler om undervisningsdifferentiering, som kom sammen med 1993-skoleloven, der endegyldigt indførte den udelte enhedsskole i Danmark. I stedet for at dele eleverne i klasser efter fagligt standpunkt skulle de nu gå i den samme klasse, og læreren skulle differentiere undervisningen, så alle kunne følge med. Det var udtænkt ved et skrivebord, og det har vist sig svært i praksis at differentiere undervisningen ude i klasselokalerne. De nye Fælles Mål, der følger med 2014-skolereformen, kan hjælpe lærerne med undervisningsdifferentiering, mener Christine Antorini.

Ny rolle som lærer: Læringslederen 

Men vi begyndte egentlig et andet sted, nemlig med det spørgsmål, der er hovedspørgsmålet i nærværende tema om lærerrollens transformation:

Hvilken lærerrolle kræver den nye folkeskolereform?

»Man går fra, hvilket pensum læreren skal gennemgå for eleverne, til hvad det egentlig er, eleverne skal lære. Det er en anden måde at se det på: Fra hvad de skal lave, til hvad de skal lære. Det er en stor ændring«, siger Christine Antorini.

»Det kan godt være, at der i den offentlige debat er blevet diskuteret lektiecafeer rigtig meget, men jeg synes, at det, der overhovedet er det vigtigste, og som er blevet diskuteret mindst i offentligheden, det er hele det pædagogisk-didaktiske fundament, vi har lagt med den læremålsstyrede undervisning«.

Hvad betyder den læringsmålstyrede undervisning for lærerrollen?

»Den sætter i den grad lærerens fagprofessionelle kompetencer i spil, for i og med at man fokuserer på, hvad det er, eleverne skal lære, så har man også sagt, at der er mange forskellige veje til, hvordan man når målet. Det sætter mulighederne for at udvikle metoder meget mere i spil i teamsamarbejdet, for i sidste ende skal lærerne ikke dokumentere, at de har gennemgået det og det stof på den og den måde, men sige: Vi har faktisk opnået, at eleverne er blevet dygtigere i x, y og z; det har vi så valgt at gøre på den her måde. Så lærerens fagprofessionelle, didaktiske metoder kommer langt mere aktivt i spil.

Lærernes metodefrihed bliver ikke indskrænket, som nogle har påstået, men de får et metodeansvar nu, for i sidste ende bliver de fagprofessionelle holdt op mod, om eleverne bliver dygtigere i forlængelse af de nye Fælles Mål«.

Læreren skal styre, ikke målene

En række eksperter, vi har talt med, siger, at reformen kræver en ny lærerrolle, som de kalder læringslederen. Siger det dig noget?

»Ja, det synes jeg egentlig er et meget godt ord. Vi ved, at læreren gør en verden til forskel, for det er jo læreren, der er ekspert i, hvordan man gennemfører den rigtige undervisning i forhold til meget forskellige elever.

Derfor er målstyret undervisning for så vidt noget, der blev sat på dagsordenen helt tilbage ved folkeskolereformen i 1993, da undervisningsdifferentiering kom ind. Det, der er dilemmaet, er: Hvordan søren skal man gribe den her undervisningsdifferentiering an?

»Danmarks Evalueringsinstituts rapport fra 2012 om Fælles Mål viste, at lærerne havde svært ved at bruge de daværende Fælles Mål som et redskab til at levere god undervisningsdifferentiering. Målene var for diffuse og utydelige, oplevede lærerne. De gik kold på det. Det er meget på baggrund af den rapport, at vi nu vender tankegangen om og siger: Hvad er det, eleverne skal lære? Så jeg synes egentlig, det med at være læringsleder er en god sammenfatning af, hvad lærerens rolle er«.

Du kalder ofte reformen en læringsreform ­- hvad ligger der i det?

»Især to ting: Med de nye læringsmål bliver det tydeligt, hvad eleverne skal lære. Og de skal blive dygtigere uanset baggrund. Derfor er det en læringsreform«.

Ville det blive klarere, hvis I omdøbte Undervisningsministeriet til Læringsministeriet, ligesom Landbrugsministeriet i 1990'erne blev omdøbt til Fødevareministeriet og dermed flyttede fokus til produktet?

»Det ville ikke være et dårligt bud. Nu er det ikke mig, der bestemmer navnene, men læringsministerium kunne jeg godt abonnere på personligt«.

Læringsministerium

Læringsledelse, læringsmål, læringsministerium - der er noget vildt over det. Jeg minder ministeren om, at professor Jens Rasmussen for mindre end to år siden på ministeriets egen hjemmeside udtalte: »Til forskel fra tidligere tiders læreplaner, så beskriver målene ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Dette paradigmeskifte er så nyt, at erfaringerne med læringsmålstyret undervisning endnu kun i begrænset omfang er dokumenteret«.

Når erfaringerne er begrænsede, er det så ikke for satset at bygge en skolereform op på læringsmålstyret undervisning?

»Det synes jeg ikke. Læringsmålstyret undervisning er noget, der er slået igennem i mange lande de seneste ti år, så det svarer til, at der er kommet cirka en årgang igennem, og erfaringerne viser, at læringsmålstyret undervisning gør undervisningen mere gennemskuelig, og det gør teamsamarbejdet bedre, når målene er klare, og det styrker læringen«.

Fælles Mål versus formålsparagraf

Nogle skolefolk har peget på, at de nye Fælles Mål indsnævrer den brede dannelsesforståelse, der ligger i folkeskolelovens formålsparagraf. Hvad siger ministeren til det?

»Det er jeg helt uenig i. Det brede læringssyn findes også i de nye Fælles Mål. De handler også om medborgerskab og demokrati. Derudover er der hele tanken om den åbne skole og spørgsmålet om, hvordan man arbejder med medborgerskab i det lokale civilsamfund. Det understøtter også folkeskolens formålsparagraf.

Man kan sige, at dilemmaet er, at vi har haft en beslutning om undervisningsdifferentiering siden 1993, men at det har været svært at levere den undervisningsdifferentiering. Det har ikke virket. Ellers havde vi jo ikke haft den udfordring, at både for mange af de dygtigste elever ikke blev udfordret nok, og for mange af de elever, der havde det svært, heller ikke blev løftet.

Vi har været nødt til at gentænke det og er altså gået over til: Jamen, hvad er det, eleverne skal lære. Men selvfølgelig altid under ansvar for den samlede formålsparagraf, der er for folkeskolen. Men lærerne får med de nye læringsmål et langt bedre pædagogisk og didaktisk værktøj til at differentiere undervisningen i forhold til forskellige børn«.

De nye Fælles Mål kan ses som et svar på en undervisningsdifferentiering, der ikke har virket?

»Det er jo ikke kun det. Det vigtigste er det med at gå fra, at eleverne skal gennemgå et pensum, til at man skal være sikker på, at de lærer de mål, der er i fagene. Det er den store forskel. Man kan godt gennemgå et pensum, men hvis man ikke får tjekket, om eleverne kan det, der skal til for at komme videre, jamen, så er man jo ikke kommet videre i forhold til læring. Det er derfor, at det er en læringsreform. Det er med udgangspunkt i, hvad eleverne skal lære«.

Kritikere vil sige, at de nye læringsmål kan føre til en instrumentalisering af undervisningen?

»Uenig. Og når jeg siger uenig, er det blandt andet, fordi vi har udarbejdet læringsmålene sammen med fagfolk. Vi tilbyder et helt univers med mål og eksemplariske læringsforløb, som alle har adgang til digitalt. Og det er udformet i et sprog, som gør det mere tilgængeligt for lærerne og også for forældrene, sådan at Fælles Mål også kan styrke samarbejdet mellem skole og hjem.

Så jeg er fuldstændig uenig i, at det er en instrumentalisering, tværtimod mener jeg, at det skaber en gennemsigtighed og dermed også en demokratisering. Alle bliver involveret i elevens læring«.

I 2005, da formålsparagraffen blev justeret, talte du om, at skolen egentlig skulle have en helt ny formålsparagraf - er der en ny formålsparagraf på vej?

»Vi har ingen planer om at sætte en proces i gang om en ny formålsparagraf. Lige nu har vi gennemført en meget stor læringsreform med tre overordnede mål, som ligger inden for en samlet ramme, der bygger på både uddannelse og almen dannelse - så vi lader lige læringsreformen udfolde sig først.

Men det er altid en god ide at diskutere, om vi har brug for også at udvikle de overordnede formål med skolen i forhold til fremtiden, men jeg tror, vi lige skal vente et par år, før vi går i gang med den øvelse«, siger Christine Antorini.