Klaus Eisenhardt (til højre) og Thorbjørn Agerholm synes, de har fundet sammen i et givtigt lærer-pædagog-samarbejde.Foto: Michael Drost-Hansen
»Ingen radiatorpædagogik her«
Læreren og pædagogen. To forskellige roller i samme skæbnefællesskab. Selv om udgangspunktet er forskelligt, kan samarbejdet sagtens fungere. Klaus Eisenhardt og Thorbjørn Agerholm fra Aalykkeskolen i Kolding har fundet formlen på en professionel vekselvirkning, hvor ingen sidder på sidelinjen, men hvor de som henholdsvis lærer og pædagog bruger hinandens ekspertise til at dække modpartens blinde vinkler i klassen.
Der findes regler, krav, elever og kolleger, der har indflydelsepå lærerens undervisning. Nogle gange er indflydelsen positiv.Andre gange irriterende. Men lige meget hvad sker der noget godt engang imellem. Vi spørger lærere, hvornår de sidste gang gik ud adskoleporten med løftet pande og smil på læben.
Mød matematiklærer Klaus Eisenhardt og pædagog Thorbjørn Agerholm fra Aalykke-skolen i Kolding.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Klaus Eisenhardt: »Forholdet mellem pædagoger og lærere kan lynhurtigt udvikle sig til en skyttegravskrig, fordi man vedtager, at læreren er den fagfaglige, og pædagogen er den sociale. Det er meget firkantet sat op«.
Annonce:
Thorbjørn Agerholm: »Men jeg vil ikke være radiatorpædagog. Det var en beslutning, som jeg tog lige fra starten af. Jeg kan godt byde ind med det, jeg ved om undervisning i folkeskolen, og komme med et andet perspektiv på, hvordan tingene kan gøres«.
Klaus Eisenhardt: »Samarbejdet tog form for et år siden, da vi fik den klasse, hvor Thorbjørn var støttepædagog for en elev. Det blev lynhurtigt klart for mig, at Thorbjørn besad nogle matematiske kundskaber, som han kunne bruge i undervisningen. Lige nu arbejder vi eksempelvis med regnehierarkier, og her har Thorbjørn fremstillet terninger, som eleverne bruger i det undervisningsspil, vi har lavet.
Jeg synes helt sikkert, at lærere og pædagoger bør have et tættere samarbejde i undervisningen. Vi skal blive bedre til at stille spørgsmålet om, hvad vi kan tilbyde hinanden«.
Thorbjørn Agerholm: »Jeg tror, samarbejdet fungerer, fordi vi har respekt for hinandens fag og viden, men også samtidig er nysgerrige. Vi spiller sammen og bliver dygtigere. Og når samarbejdet fungerer, fungerer klassen - og det giver bedre elever«.
