Weekendavisen og fagbladet Folkeskolen fik begge Keld Skovmands bog tilsendt før udgivelse.

"Før artiklerne blev bragt, blev flere af de anmeldte kontaktet af journalisterne, så man også kunne høre deres stemme. For det er jo konventionen: Når beskyldningerne om uredelighed og magtmisbrug er slået fast, får de anmeldte lov til at frempippe et forsvar. Vi afslog alle at medvirke, for hvordan kan man forsvare sig mod bøger, man ikke har haft mulighed for at læse, hvilket vi ikke kunne, fordi Hans Reitzels Forlag nægtede at sende os eksemplarer af de to bøger?", skriver de to professorer i bogen 'Skoleret'.

Var anklaget for forskningsfusk: Nu har professorer skrevet en bog om sagen 

I bogens indledning rettes mediekritikken mod Weekendavisen og fagbladet Folkeskolen, men i kapitlet om medierne rettes den hårdeste kritik mod Weekendavisen, der bragte artiklen 'Skoleret' "som stort opsat enehistorie på forsiden".

"Strukturen var den klassiske: Først refereres anklagerne ukritisk. Dels gengives de, som vi nu ved, grundløse anmeldelser om uredelighed: Skovmands henvendelser 'omfatter anmeldelser om plagiat, citatfusk, fabrikation af data og misrepræsentation af udenlandsk forskning'. Dels gengives den lige så grundløse anmeldelse, at den videnskabelige uredelighed skyldes politisk illegitime mål: '… en snæver kreds af danske uddannelsesforskere har manipuleret med forskning fra udlandet for at få den til at passe med en dansk politisk dagsorden'."

Redaktør: Vinklede bevidst på indholdet

Folkeskolen.dk bragte sin artikel samme dag, men valgte, som Jens Rasmussen og Lars Qvortrup skriver "en overvejende neutral omtale af bogen og dens påstande". 

Skovmand: Læringsmålstyring var ikke baseret på forskning 

"Vi bliver mere eller mindre slået i hartkorn med for eksempel Weekendavisen, som bragte alle anklagerne helt ukritisk. Det er irriterende al den stund, at jeg meget tydeligt husker, at vi brugte lang tid på at finde ud af, hvordan vi skulle skrive om Skovmands bog. Der var dels hans anklager mod læringsmålsstyringen, som vi havde dækket tidligere og som vi syntes var relevante at få frem. Og så var der den spektakulære anklage fra Skovmand om, at der var tale om videnskabelig uredelighed", siger ansvarshavende chefredaktør på Folkeskolen Hanne Birgitte Jørgensen.

"Normalt vil man jo vælge sensationen - men vi valgte faktisk meget bevidst at vinkle indholdet af kritikken og nævnede kun længere nede, at Skovmand havde indklaget forskerne for udvalget".

Da Nævnet for Videnskabelig Uredelighed afviste samtlige anmeldelser mod forskerne, beskrev folkeskolen.dk 'frifindelsen' med det samme, mens Weekendavisen ifølge bogens forfattere var langt mindre klar i mælet og gjorde det klart, at sagen ikke dermed var lukket.

"Fejlskud, også med meget betydelige personlige omkostninger, betragtes tilsyneladende som en beklagelig krigsskade af journalister, der er hudløst kritiske over for andre, men ikke har blik for bjælken i deres eget øje", lyder kritikken i bogen.

Forfatterne anerkender heller ikke udelt begejstrede for, at Folkeskolen  beskriver sagen neutralt:

"Folkeskolen.dk's tilstræbt neutrale tilgang til sagen fremstår indimellem som ukritisk mikrofonholderi for Skovmands urigtige påstande", skriver de.

 Alle forskerne er frikendt for videnskabelig uredelighed

Redaktør: Ingen hjælp fra forskerne

Folkeskolen brugte i sin tid mange kræfter på at forsøge at balancere dæknngen, forklarer chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen:

"Vi har hele tiden forsøgt at skille den meget relevante debat om læringsmålsstyringen fra de mere personlige angreb på forskere, som havde medvirket til at udvikle målene. Det er ikke nemt", siger Hanne Birgitte Jørgensen.

Ifølge hende lykkedes redaktionen nogenlunde med at balancere.

"Men vi fik ikke megen hjælp fra forskerne, som valgte det standpunkt, at når de var anklaget for uredelighed, ville de ikke udtale sig, før sagen var afgjort. Jeg ved ikke, hvorfor de har valgt denne mediestrategi, men den bidrog i høj grad til deres mediemæssige problemer. For eksempel var vi nødt til at gå tilbage til tidligere interview for at kunne fortælle læserne nogle af deres argumenter, i stedet for at de selv svarede. Det betød også, at det blev en langstrakt affære, hvor deres forsvar kom længe efter, at sagen var uddød i medierne. Og nu kommer så denne bog. Så længe efter, at mange nok har glemt, hvad det handlede om", siger Hanne Birgitte Jørgensen.

"Jeg forstår godt deres behov for at skrive den, og det er tydeligt, at de synes, at de er blevet dårligt behandlet".  

Anmeldelse: Mørke og mismod