Jens Christian Jørgensen er ikke mere. Fagbladet Folkeskolens tidligere redaktør, JCJ stod der under hans ledere, døde 15. april, han blev 83 år.

Jens Christian Jørgensen blev uddannet i 1954 fra Th. Langs Seminarium i Silkeborg, og som ung lærer i Aarhus begyndte han straks at skrive om både pædagogik og fagpolitik. Han blev hurtigt lærerrådsformand, medlem af kredsstyrelsen og næstformand for Aarhus Lærerforening. I 1979 blev han redaktør af Folkeskolen, og selv om han kom fra en stilling som inspektør ved Danmarks Lærerhøjskole i Aarhus, var hans signatur kendt af læserne, for i næsten tyve år havde han leveret kommentarer, interview, reportager og anmeldelser til bladet.

Som redaktør af Folkeskolen, som dengang var et ugeblad, forsvarede han skolen og lærerne med temperament og skarphed fra sit hjemmekontor i Egå ved Aarhus. I København, hvor resten af redaktionen arbejdede, kom han stort set kun, når der var møde i DLF's hovedstyrelse. JCJ var modstander af både pædagogiske og fagpolitiske »yderligheder«, og som redaktør, i en tid hvor Lærerforeningen var præget af voldsomme fløjkampe, var JCJ's våben skarpsleben ordkunst og en vittig og af og til aggressiv debatform. Uanset om det gjaldt undervisningsminister Bertel Haarders forhånelse af lærere eller lærer Andersen i tv-serien »Matador«, så var JCJ der straks med sine verbale håndkantsslag. Og når en lille gruppe socialistiske lærere i tidens ånd forsøgte at blande pædagogik og politik, afsikrede han straks sin skrivemaskine. Han stod på vagt for Folkeskolen og Danmarks Lærerforenings partipolitiske uafhængighed, samtidig med at han sørgede for, at alle kunne komme til orde. Men vé den, der forsøgte at slippe igennem med det, han opfattede som overfladiskhed eller letkøbte meninger. Det svirpede, når han ramte.

JCJ var samtidig et vittigt og underholdende selskabsmenneske, der elskede sine l'hombre-turneringer, ligesom han var dybt optaget af klassisk musik og fugle.

Da politiet engang standsede ham i bilen, fordi han sad og fægtede med armene og glemte at køre, da der blev grønt, var forklaringen, at han havde fortabt sig i en symfoni af Mahler. Og da han engang ikke dukkede op til tiden på Gammel Avernæs, hvor han skulle holde foredrag for kredsbladsredaktørerne, var forklaringen, at han på vejen derned havde opdaget en fugl, som ikke var set i Danmark i 50 år. JCJ forstod at prioritere!

I 1987 overlod Jens Christian Jørgensen redaktørposten til Thorkild Thejsen og vendte tilbage til Danmarks Lærerhøjskole. Som efterlønner boltrede han sig igen i spalterne, denne gang i aarhuslærernes blad, »Skolen«, og stadig med både vid og skarphed. Selv et referat fra et møde i kredsstyrelsen kunne han gøre underholdende.

JCJ var et tidselgemyt, der ville noget med sit arbejde og sit liv. Han kæmpede for både Folkeskolen og folkeskolen.