"Der er kommet en enorm topstyring, i folkeskolen, en blanden sig i noget, man ikke behøver  blande sig i", sagde Uffe Rostrup og kaldte reformen en underfinansieret dødssejler.

Han og de øvrige repræsentanter for folkeskoleverdenen fremhævede, at et hovedproblem ved reformen er, at dens succes måles i test, der slet, slet ikke afspejler formålet med folkeskolen.

"Man måler på, om 80 procent klarer sig godt i nationale test i dansk og matematik, og man mangler respekt for den faglighed, eleverne skal tilegne sig. Hvis vi som lærere ikke holder fast i vores faglighed i vores fag, så mister eleverne den også", sagde lærer Mette Frederiksen.

Flere i privatskole: Både elever og lærere vender folkeskolen ryggen

Teaching to the test

"Test giver kun mening, hvis de evaluerer det, der foregår i undervisningen, og det, der sker nu, medfører teaching to the test", gav Uffe Rostrup hende ret."Der er mange gode elementer i folkeskolereformen, blandt andet nogle hentet fra fri- og efterskoleverdenen som heldagsskole-tanken, men problemet er, at man har indført tvungne test, som fratager læreren hans professionelle rolle, jeg synes faktisk, man på en misforstået måde indfører et nationalt curriculum ad bagdøren".

Ny forskning: 'Teaching to the test' udbredt i Danmark

Ordstyrer Clement Kjersgaard lancerede den tanke, at politikerne måske netop har tillid til lærernes dømmekraft og blot har brug for testene for at have nogle tal til nogle excelark, men de faktisk stoler på, at lærerne leverer god skole til eleverne på alle områder.

"Én ting er, hvad politikerne siger, en anden hvad de faktisk har indført i deres jagt på effektiv undervisning. Det har altid været legitimt, at politikerne sætter rammer og mål, men der er et mismatch i mellem, hvad der bliver sagt og gjort", lød det fra formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg.

"Vi er i gang med at ændre dansk uddannelsespolitik og skoletradition markant, og jeg er ikke sikker på, politikerne er  klar over, hvor markant!"

"Tidligere har vi været afklarede om, hvorfor vi holder skole i Danmark. Det, vi ser i dag, er en tankegang om, at man skal hurtigt igennem og ud på den anden side og gøre nytte. Jeg har her på Folkemødet været ude at høre fra erhvervslivet, at de mangler faglærte, hos it-branchen, at de mangler it-specialister og hos ingeniørerne, at de mangler folk - og de vil alle sammen bestemme noget om, hvad der skal foregå i skolen", sagde hun. "Det styringsregime, vi har haft de seneste fire år har haft utrolige negative konseknser for eleverne og for os som lærere, fordi vi er ved at blive afprofesssionaliseret. Jeg vil gerne som lærer tage ansvaret for undervisningen på mig, det er vigtigt for vores motivation og gejst"

Lærer Mette Frederiksen uddybede problemerne med testregimet: 

"Forleden testede jeg min 5.-klasse, og der var en pige, der viste sig at være 1½ år bagud i læsning. Bagefter tog jeg en ny prøve af hendes læsekompetencer og fandt ud af, at hun faktisk var i toppen i forhold til klassetrinnet. Det var selve situationen, hun ikke kunne finde ud af, og så er det jo det, vi skal træne - at sidde sammen med de andre og tage en test. Som dansklærer er det min pligt med den litteratur, jeg vælger, at forsøge præge elevernes personlige og kulturelle identitiet. Det er der bare ikke nogen test for, så hvem skal vurdere det? Det skal min leder. Og den evalueringsfortælling kunne jeg godt tænke mig, kom ud over rampen".

Differentieret lærerløn i folkeskolen

Lærernes professionelle dømmekraft var til debat på Folkemødet ved et 'Debatten på DR2'-agtigt møde arrangeret af Danske Underviserorganisationers Samråd med deltagelse af folk fra mange uddannelsesniveauer og med en gruppe liberale debattører som en slags indkaldte 'overdommere'. Heriblandt direktør for tæketanken Cepos Martin Ågerup, som argumenterede for differentieret løn som et redskab til at højne respekten for lærernes faglige dømmekraft.

"Det signal, DLF sender ved at kræve, at alle skal have sammen løn, hjælper heller ikke. Og det hjælper ikke, når Anders Bondo siger i radioen, at lærerne er nødt til møde uforberedt til deres undervisning - tænk det står jeres formand og siger. Jeg forstår godt ideen om, at det gælder om at fremstå som ynkelig, men det sender ikke et signal til de unge om at søge ind på læreruddannelsen".

"På den anden side skulle man måske tage at begynde at lytte, før vi kører skolen i sænk", kommenterede efterskolelærer Lotte Bossen.

"Det er farligt at sammenligne skolen med en privat virksomhed, for vi producerer ikke", lød det fra folkeskolelærer Mette Frederiksen. "Vi har brug for at kunne samarbejde om at dygtiggøre eleverne, derfor skal vi ikke være hinandens konkurrenter", sagde hun og mente ikke, det er muligt at evaluere så firkantet og på så kortsigtede parametre i skolen som i en privat virksomhed.

"Der er mange private virksomheder, der heller ikke producerer - konsulenter, revisorer - der er mange, der laver noget fluffy noget, der er svært at måle på. Og virksomheder er også nødt tilat tænke langsigtet. Så det er en kæmpe udfordring, men det er det, der er ledelsesopgaven".

Mette Frederiksen replicerede: "Jeg er sikker på, vi vil få et endnu større rekrutteringsproblem ti skolen, hvis der blev indført individuel løn".

Vil kræve revolution

Rektor for Professionshøjskolen København Stefan Hermann gav hende ret:

"Det vil kræve en revolution. Vi arbejder med Teach First-kandidater, som vælger folkeskolen til frem for et vellønnet job i det private, så løninstrumentet kan ikke få den betydning, du gerne vil", sagde han til Martin Ågerup og tror mere på forskellige konkrete videreuddannelses- og udviklingsmuligheder for lærere i skolen, som så også vil kunne aflønnes forskelligt.

Kollektiv i Kalundborg: Sammen om at være helt nye lærere

Også læreruddannelsen var på tapetet med deltagelse af to af de politikere, som har været involveret i skole- og uddannelsespolitik længst, nemlig Bertel Haarder (V) og Marianne Jelved (Rad.)

De medgav begge, at der i nogen grad mangler respekt for lærernes faglighed.

"Jeg går 100 procent ind for den ledelsesreform, der er gennemført i folkeskolen, men det er virkelig ulykkeligt, at lærerne har opfattet den som manglende respekt for deres faglighed", lød det fra Bertel Haarder.

"Staten mangler respekt for lærerfagligheden", sagde Marianne Jelved. "Den nye læreruddannelse er ikke så god, som evalueringen af den er. Når jeg snakker med dem, der går på og underviser på læreruddannelsen, fortæller de, at det er svært at få det til at hænge sammen. For eksempel dansk som linjefag - det består af fire moduler helt uden progression eller sammenhæng. Man kan tage dem i forskellig rækkefølge - det er total mangel på respekt for faget og fagligheden", sagde hun og argumenterede imod grønthøsterbesparelserne på uddannelse. "Man kan ikke organisere uddannelse på de vilkår".