Elevernes resultater i de nationale test i dansk og matematik er "det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling". Sådan står der i aftaleteksten om folkeskolereformen.

Men hvad betyder det for en organisation, at den bliver styret efter resultater, og hvordan kan det komme til at forandre skolen? Peter Dahler-Larsen er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og Signe Pihl-Thingvad lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Sammen har de skrevet bogen: "Resultatmålinger og stress". Her undersøger de, hvordan resultatmålinger har påvirket gymnasielærere, sproglærere fra sprogcentre og jobkonsulenter.

Undersøgelsen peger på, at når man sætter et resultatmål, så tager medarbejderne det på sig.

"For de to grupper, der underviser - sproglærere og gymnasielærere - er følelsen af deres egne krav til sig selv den mest belastende faktor. Det er mere belastende end problemer med ledelsen, elever eller arbejdstempoet", siger Peter Dahler-Larsen. Forfatterne undersøgte derfor, hvad undervisernes egne krav består af, og der fandt de en sammenhæng mellem høje krav til sig selv, og oplevelsen af at resultatmål er belastende.

"Det tolker vi på den måde, at resultatmålinger blandt andet virker igennem at skærpe folks krav til sig selv. De tror, at det er dem selv, der er noget galt med, når de ikke kan leve op til resultatmålingerne", siger Peter Dahler-Larsen.

Den målstyrede skole

Påvirker fagligheden

Bogens anden forfatter Signe Pihl-Thingvad fortæller, at resultatmålingen har forskellig indflydelse fra branche til branche.

"Vi kan se, at de forskellige grupper reagerer forskelligt. I de faglige grupper, der er stærkt professionaliseret - for eksempel gymnasielærerne - oplever de, at det er indgreb i deres autonomi, at de får resultatmål, og det presser og stresser dem. Mens jobkonsulenterne der er vant til resultatstyring, forholder sig mere pragmatisk og er lidt mindre pressede af det", siger hun. Hun fortæller i øvrigt, at resultatmålinger blandt yngre gymnasielærere i højere grad bliver opfattet som et støtteværktøj -"blandt andet fordi, de ikke har den samme erfaring med faglighed endnu".

"Det er i høj grad med til at definere, hvad der er fagligt. Man skal ikke tro, at det bare er et styringsværktøj, der ikke går ind og ændrer indholdet", siger Signe Pihl-Thingvad, der understreger, at hun ikke kan sige om forandringen er til det bedre eller det værre.

"Når man stiller mål op, så er det dem, man kører efter, og andre ting bliver skubbet i baggrunden", siger hun og nævner jobcentrene som eksempel. Her er økonomien afhængig af om målene nås, og det har konsekvenser:

"På jobcentrene er den mere personlige kontakt til borgerne og tiden til lige at snakke om andet end job, der ryger i baggrunden. Det er klart, at når man sætter mål op, så kommer der noget i forgrunden og noget andet i baggrunden. Det skal man være opmærksom på", siger Signe Pihl-Thingvad.

Politisk debat: Kan nationale test vise om skolen er en succes

Breder sig til processen

Tanken om resultatmålinger og styring af outputtet bliver ofte suppleret med intentioner om at give processen mere frihed i vejen hen til resultatet. Men sådan virker det ikke, fortæller Peter Dahler-Larsen. Han fortæller, at man indenfor ledelse og styring kan tale om tre elementer: input - proces - output.

"Man forestiller sig, at alting i en organisation ligger i en kæde efter hinanden. Og vi plejer at tale om, at resultater skal ligge henne til sidst. Men vi kan vise, at resultater spreder sig langt ind i processen. Man kan ikke i praksis opretholde skellet mellem proces og resultat, fordi styringskravet kommer til omfatte både resultat og proces. Den oprindelige idé om, at medarbejderne får mere frihed på processen mod til gengæld at blive styret på resultaterne, mislykkes i vidt omfang, fordi man ikke får frihed på processiden alligevel", siger Peter Dahler-Larsen.

Nu er resultatstyring af folkeskolen lov

"Skraldenøgle-effekten"

En af de største forandringer med folkeskolereformen er netop, at skolen skal resultatstyres. Som Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen sagde til folkeskolen.dk ved offentliggørelsen af aftaleteksten, der ligger til grund for folkeskolereformen: "Den reformpædagogiske skole, som vi kender den, er død - nu måler vi på dem"

Helt konkret er formuleringen i aftaleteksten: "De tre politiske mål for reformen operationaliseres i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og suppleres på kommune- og skoleniveau, og som skal være det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling.Reformen af folkeskolen skal år for år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. De nationale mål giver en klar retning og højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling".

Peter Dahler-Larsen har ikke forsket i folkeskolereformen, men han vil godt forholde sig til reformens intentioner om resultatstyring. Han hæfter sig ved, at folkeskolernes økonomi ikke er hængt direkte op på resultatmålene, som man kender det i for eksempel sprogskoleverdenen.

"Jeg kan godt se, at en skole kan få et problem i forhold til kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsen kan få et problem i forhold til ministeriet, men jeg hører ikke, at det er koblet til folkeskolens resurser", siger han.

Peter Dahler-Larsen hæfter sig i øvrigt ved, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres "år for år", han fortæller om "skraldenøgle-effekten" indenfor evaluering. De gør-det-selv-kyndige læsere vil kende skraldenøglen som et værktøj, der kun kan dreje den ene vej - den modsatte vej kan den ikke tage ved, men drejer bare frit - den kan altså kun stramme skruen.

LIS er åben - se om din skole når målene

"Når man siger 'år for år', så skal 2015 være bedre end 2014, og 2016 må ikke være dårligere end 2015. Det samme gælder 2017. Man kommer på et tidspunkt til noget, som ikke kan lade sig gøre", siger Peter Dahler-Larsen. Han fortæller, at han på sit tidligere universitet havde en norm, der foreskrev, at der skulle udgives to procent flere publikationer end året før.

"Hvis jeg ganger det op, og min datter også bliver forsker på samme kontrakt, så skal hun lave mere end dobbelt så mange publikationer, som hendes far skulle. Man kan sige, at den materielle verden kommer til at stritte imod", siger Peter Dahler-Larsen.

DLF: Drop ny lov om resultatstyring

Forøget fokus på det målbare

I forhold til resultatmålinger har der i skoleverdenen været kritik af, at det ville indsnævre faglighedsbegrebet. Danmarks Lærerforenings høringssvar til den del af folkeskolereform, der drejer sig om resultatstyring var klar: Drop den del af reformen.

"Skolens kvalitet kan ikke alene vurderes ud fra testresultater i et par snævre fagområder og trivselsmålinger. Alle folkeskolens fag og folkeskolens formålsparagraf med alle dens aspekter bør ligge til grund for en vurdering af folkeskolens resultatopfyldelse", skrev Lærerforeningen i høringssvaret.

Peter Dahler-Larsen forventer, at når der bliver fokuseret på resultaterne i matematik og dansk i de nationale test, så vil det ændre fokus:

"Vi kan forvente et forøget fokus dels på fagene matematik og dansk, fordi de bliver testet. Men også indenfor faget kan man forestille sig, at der bliver større fokus på det stof der testes i, snarere end nogle bredere forståelser af fagene. Når det er sagt, så afhænger det også af kvaliteten af de nationale test. For hvis de nationale test i matematik er gode og brede og med rimelighed omfatter det, som man skal kunne i matematik, så bliver effekten af at fokusere på testen så meget mindre. Det afhænger utroligt meget af, om man tror på, at testen med faglig validitet kan give et godt udtryk for det, man skal kunne i faget", siger Peter Dahler-Larsen. I den sammenhæng er det en udfordring, at nationale test er fortrolige.

"Vi har haft samme diskussion på Pisa: Når vi virkelig har diskuteret Pisas validitet, så kom de førende Pisa-forskere og sagde: 'Nej, vi bliver nødt til at holde de fleste af testene hemmelige, for vi skal bruge dem næste gang, hvor vi har brug for at have noget, vi kan sammenligne med. Så der er et indbygget dilemma mellem den åbne kvalificerende diskussion blandt fagfolk og hvor åbne testene er", siger Peter Dahler-Larsen.

Læs mere om "Resultatmålinger og stress" via linket til højre for artiklen.

Kronik:Målstyring udfordrer lærernes sociale talent