Et krav om et studentereksamensgennemsnit på 7, som blev indført i 2013, skulle gøre læreruddannelsen mere attraktiv for de dygtigste studerende og hæve det faglige niveau. Men kun halvdelen af de nye lærerstuderende lever rent faktisk op til kravet.

Det er ikke i orden, lyder det Rådet for Børns Læring, som derfor foreslår at begrænse kvote 2-optaget, hvor man kan søge om optagelse til læreruddannelsen, hvis man har under 7 i snit fra studentereksamenen.  

"Man ville løfte prestigen ved at indføre kravet, og det er et superstærkt værktøj, fordi det sender et signal til de unge mennesker om, at denne her uddannelse tager sig selv alvorligt, og den forudsætter høje faglige krav. Men når halvdelen kommer ind via kvote 2, udhuler man totalt de politiske intentioner", siger formand for rådet Charlotte Rønhof.

Halvdelen af de optagne på læreruddannelsen opfylder ikke karakterkravet 

Hvor interesser politikerne sig ikke for optaget?

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der med indførslen af karakterkravet er sket et fald i andelen af studerende med et karaktersnit under 7. Året inden reformen havde 64 procent af de nye studerende på læreruddannelsen et snit under 7. Sidste år havde 48 procent det samme.

Men det er stadig alt for højt, mener Charlotte Rønhof.

"Jeg er faktisk overrasket over, at partierne bag ikke har sat foden ned, eller i det mindste har interesseret sig for det. For det går stik imod lovgivers hensigt. Det er meget mystisk", siger hun.

Mange kommuner har de senere år oplevet, at de har svært ved at skaffe uddannede lærere, og læreruddannelsen har i lang tid haft vanskeligt ved at fylde studiepladserne ud. Alligevel frygter Charlotte Rønhof ikke, at et strammere adgangskrav vil føre til færre på uddannelsen.

"Jeg tror, man skal kigge på DTU. Her stod man for nogle år siden med den samme udfordring, hvor de manglede ingeniører, og det var blevet lidt lavprestige. Her valgte daværende rektor Lars Pallesen så at løfte adgangskravene, og det betød faktisk, at der var flere, der søgte", fortæller hun.

Udflytning: Derfor rammes læreruddannelserne i København ekstra hårdt økonomisk 

Få styr på studieintensiteten

Rådet for Børns Læring anbefaler også, at man ser på den store forskel på studieintensiteten på landets læreruddannelser.

En undersøgelse i 2018 viste nemlig, at der er stor forskel på, hvor mange timer de studerende angiver at bruge på studiet, alt efter hvilken en læreruddannelse de går på. Studerende på læreruddannelsen i København havde med 16,2 timers undervisning om ugen færrest undervisningstimer, mens studerende i Hjørring havde flest med 26 ugentlige undervisningstimer.

"Det vil kræve, at der er politisk vilje til at prioritere de nødvendige økonomiske ressourcer til området", siger formanden for rådet.

Etabler ikke flere læreruddannelser

Rådet advarer også mod at etablere flere læreruddannelser end de nuværende 18 uddannelsessteder. Regeringen har ellers foreslået at oprette nye læreruddannelser i Svendborg og Hillerød. Men det er ikke nødvendigvis en god ide, lyder det fra Charlotte Rønhof.

"Hvis uddannelserne bliver for små, forringes af kvaliteten, fordi der sker en udtynding af de faglige miljøer. Hvis udbudsomfanget udvides, skal der i givet fald været foretaget en grundig analyse af bæreevnen for det nye uddannelsessted forinden for at forhindre fald af den faglige kvalitet".

Rådsformand: Uddannelse af danske lærere halter gevaldigt sammenlignet med andre lande 

Brug for mere efteruddannelse

På baggrund af en sammenligning blandt flere af de lande, vi normalt sammenligner os med kritiserede Charlotte Rønhof i sidste uge på folkeskolen.dk, at der ikke eksisterer en systematisk efteruddannelse af de danske lærere. Og ifølge rådet bør der generelt skabes langt bedre efteruddannelsesspor for lærerne.

"Efter en årrække i folkeskolen skal man kunne videreuddanne sig til faglig vejleder, underviser på læreruddannelsen eller underviser på gymnasier på deltid. Vi tror, at det er helt afgørende, at der bliver sat fokus på at skabe gode karriereveje i lærerprofessionen, så man kan fastholde talenter og dygtige undervisere, der ellers søger andre veje. Og her vil det være nyttigt at lade sig inspirere af andre landes erfaringer, blandt andet i forhold til struktur og tilrettelæggelse af sådanne indsatser".

Charlotte Rønhof: "Folkeskolereformen fik den hårdeste fødsel ever"

Håber at inspirere udviklingsgruppen

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har nedsat en såkaldt udviklingsgruppe bestående af de lærerstuderendes organisation LL, KL, Danske Professionshøjskoler og Danmarks Lærerforening. Gruppen skal til efteråret præsentere deres anbefalinger til forbedringer af læreruddannelsen.

Håber du, at udviklingsgruppen kigger på jeres anbefalinger?

"Det håber jeg rigtigt meget. Men jeg tror ikke, at gruppen har et frirum, der er stort nok til, at de kan fremlægge strukturelle ændringer af uddannelsen. Det er i hvert fald ikke sådan, jeg læser oplægget til gruppens arbejde".