Danmarks Lærerforening vil hellere end gerne tage ansvar. Sådan responderer lærernes formand Anders Bondo Christensen på den 'invitation' til fornyet samarbejde, som Undervisningsministeriets departementschef Jesper Fisker 'sendte' til Lærerforeningen ved en konference i København i januar.

Departementschef: DLF må tage et ansvar 

Hvis Danmarks Lærerforening (DLF) vil være med til at definere, hvad god kvalitet i skolen er, kan lærerne få mere autonomi, sagde Jesper Fisker således i sit oplæg på konferencen. Desuden skal Lærerforeningen være parat til at sanktionere mod de kolleger og skoler, som ikke lever op til kvalitetskravene. DLF må tage et ansvar for skolen, mente departementschefen.

Forundring

"Jeg har selvfølgelig læst folkeskolen.dk's referat af Jesper Fiskers oplæg med stor interesse. Og også med en vis forundring", siger Anders Bondo Christensen.

DLF vil rigtig gerne tage ansvar. Det har vi sådan set gjort gennem hele foreningens historie. Det har vi gjort ved at samarbejde omkring selve folkeskoleloven gennem tiderne; og det har vi gjort med en række initiativer. Jeg tror ikke, der er ret mange faglige organisationer, som har taget så mange initiativer", tilføjer lærerformanden og fortsætter:

"Vores læseprojekt er nok det, der er mest kendt, men vi har jo også spillet ud i forhold til for eksempel naturfag; vi har spillet ud i forhold til god ro og orden i skolen; vi lavede en stor, omfattende rapport, der hed 'Gør en god skole bedre', hvor vi formulerede en udviklingsplan for hele folkeskolen".

Ministeriet går sammen med DLF om stort læseprojekt

"Så Danmarks Lærerforening har i den grad altid vist, at vi gerne vil tage ansvar. I 2012, da regeringen lancerede et folkeskoleudspil - som i øvrigt i lighed med vores rapport hed 'Gør en god skole bedre' - da gik vi i gang, så snart vi havde set det udspil, og kom med et meget, meget kvalificeret udspil, der hed 'Sammen gør vi folkeskolen bedre', hvor vi faktisk tog de politiske målsætninger, der var i regeringens udspil helt alvorligt, og så brugte vi al den viden, som vi havde dels fra den pædagogiske forskning og dels fra vores medlemmers praksiserfaring, og kom med et særdeles kvalificeret udspil".

"Men Jesper Fisker ved jo lige så godt som jeg, at der ikke var nogen debat overhovedet omkring vores udspil. Det lovforslag, som Helle Thorning-Schmidt lancerede i starten af december 2013, havde der ikke været noget som helst samarbejde med Danmarks Lærerforening om".

"Og derfor er det jo lidt pudsigt, at departementschefen nu pludselig siger, at nu skal Danmarks Lærerforening tage ansvar. Med indflydelse følger ansvar, men hvis man bliver sat uden for enhver form for indflydelse, så er det altså meget svært at tage et ansvar".

Anvarsfordeling

Danmarks Lærerforening tager fortsat gerne et ansvar, men vil fastholde, at arbejdsgiverne på deres side tager ansvar for, at lærernes arbejdsforhold er sådan, at det er muligt for lærerne at løfte deres opgave, anfører Anders Bondo Christensen. Ellers hænger tingene ikke sammen.

"Jeg vil bestemt ikke afvise, at vi kan opleve en situation, hvor en nyuddannet lærer kunne levere en bedre undervisning. Departementchefernes forventning er øjensynlig, at så skal Danmarks Lærerforening gå ud og sige: 'Du gør det ikke godt nok'. Men hvis vedkommende har fået 27 ugentlige lektioner, er det jo fordi, at de rammevilkår læreren har, ikke muliggør, at man laver et ordentligt stykke arbejde. Så hvis vi kan sætte os ned sammen og tage et fælles ansvar for, at lærerne kan lykkes med deres opgave - et reelt fælles ansvar - så vil vi rigtig gerne være med til at tage en ansvar for, at vi også lever op til de standarder, der skal være for god undervisning. Men de to ting hænger uløseligt sammen", siger Anders Bondo Christensen.

Anders Bondo Christensens grundlæggende pointe er, at man ikke kan tage medansvar for noget, man ikke har haft indflydelse på. Derfor undrer lærerformanden sig over Jesper Fiskers nye udmelding om, at nu må DLF tage et ansvar - for S-SF-R-regeringen koblede jo lærerforeningen ud af samarbejdet omkring den nye folkeskolereform.

Koblet af i 2012

Allerede i november 2012, altså før regeringen fremlage sit forslag til folkeskolereform, skrev Anders Bondo Christensen til Jesper Fisker og daværende undervisningsminister Christine Antorini og gjorde opmærksom på, at den skitse til reform som foreningen var blevet bekendt med gennem det tophemmelige 18. oktober-dokument, på ingen måde byggede på det såkaldte partnerskab, som ministeren havde etableret. Samtidigt gjorde lærerformanden det klart at planen om at bruge lærernes overenskomst til at finansiere reformen var total uacceptabel og i lodret modstrid med retten til frie forhandlinger.

18. oktober-dokumentet

Nu er der ganske vist kommet en ny undervisningsminister, Merete Riisager, men det opskruede arbejdstempo ude på skolerne er stadig det samme, påpeger Anders Bondo Christensen.

"Jeg er helt med på, at vi nu har en minister, der i den grad har signaleret, at nu skal vi prøve at samarbejde - men den helt store udfordring ude i skolen i dag, den er der jo ingen, der tager ansvar for, nemlig, at den enkelte skole har reelle muligheder for at lykkes med sin opgaver", siger han og fortsætter:

"På Christiansborg, dér vedtager man 'ambitiøse målsætninger', som man selv kalder det. Man vedtager en omfattende reform og en markant udvidelse af elevernes timetal - og så overlader man det til kommunerne at sikre, at den enkelte skole har økonomi, resurser, lærerkræfter til at kunne udføre opgaven".

Lærerforeninger og ministerium bag fælles pejlemærker for god undervisning 

"Kommunerne, dé fraskriver sig ansvaret med henvisning til: Vi har så stram en økonomi, som vi er pålagt af regeringen, og derfor bliver vi nødt til at spare".

Vi bliver nødt til at have fokus på, at der er balance mellem krav og resurser, understreger Anders Bondo Christensen.

"Hvis vi kan sætte os ned og få drøftet: jamen, hvad er det for nogle rammer, lærerne skal have for at kunne løse opgaven? - så vil vi meget gerne koble på: hvordan kan vi så være med til at tage en ansvar for, at der også er kvalitet i undervisningen? Men det er også klart forudsætningen", siger han.

Hvad kunne rammerne konkret bestå af?

"Det har for eksempel noget at gøre med, hvor mange undervisningstimer en lærer har. Altså, en nyuddannet lærer, der har 27 undervisningslektioner - det giver ingen mening, hvis vi samtidig skal stille standarder for kvalitet i undervisningen".

"Der er lærere, der oplever, at de har under et halvt minut per elev per lektion til at forberede undervisningen. Det giver jo ingen mening i forhold til at leve op til de standarder, der er beskrevet i folkeskoleloven, hvor læreren har en pligt til at tilrettelægge en undervisning, der udfordrer den enkelte elev i den enkelte time i alle fag. Og derfor hænger de to ting som sagt sammen".

En kop kaffe

Hvordan kommer man videre?

"Jeg vil da rigtig gerne invitere departementschefen på en kop kaffe og så spørge ham, hvad det er for nogle tanker, han har gjort sig. Hvordan vil han sikre, at læreren har de rammer, der skal til for, at læreren kan lykkes med opgaven? Og hvordan kan vi så som organisation tage et ansvar?"

"Vi har formuleret et professionsideal; vi er ved at formulere et folkeskoleideal - vi vil rigtig gerne være med. Læseprojektet var en meget konkret eksempel på, at vi tog ansvar for, at lærerne fik den tilstrækkelige viden til at kunne levere god undervisning".

"Så det vil vi rigtig gerne. Men jeg mangler den første del af - jeg havde nær sagt - regnestykket, nemlig: hvordan så også sikre, at lærerne har mulighed for at løse opgaven? Og det kunne jeg da godt tænke mig at snakke med departementschefen om, og høre, om han har nogle ideer til det".

"Svaret er i hvert fald ikke bare, at det må den enkelte leder finde ud af. Fordi lederne, dé står med nogle rammer, som de jo ikke er herrer over, og samtidig står de med nogle massive krav i form af et meget højt timetal til eleverne, i form af kommuner, der beslutter læringsmålstyret undervisning, nationale testprogrammer og så videre. Ting, de er forpligtet til, og det vil sige, at deres handlemuligheder i forhold til at prioritere er stærkt begrænsede".

Har du nogen ideer?

"Det, vi gjorde, da vi lavede aftalen i 2008 (arbejdstidsaften A08, red.), det var jo præcis, at vi satte os ned og sagde: Hvad er det for en skole, vi gerne vil have, hvad er det for en lærerrolle, vi gerne vil have, hvad er det for en ledelsesrolle, vi gerne vil have? Hvad er det så for nogle rammer, vi skal skabe omkring skolen for, at det kan lade sig gøre?", lyder budet fra Anders Bondo.