Antallet af lærerstillinger daler støt i skolerne, mens antallet af pædagogstillinger stiger. 

Et træk som folkeskolen.dk har lavet i Undervisningsministeriets Datavarehus viser, at pædagogerne i skoleåret 2007/08 stod for 1288 fuldtidsstillinger i folkeskolen. Pædagog-antallet er steget jævnt siden, men voksede eksplosivt ved folkeskolereformens start i 2014/15 til 6259 årsværk og nåede sidste år op på næsten 8000 fuldtidspædagoger.

I samme periode er antallet af fuldtidslærerstillinger faldet mere jævnt over hele den seneste 10 års-periode.

Datatrækket fra Undervisningsministeriets Datavarehus kommer samtidig med, at en ny undersøgelse fra BUPL viser, at pædagoger tit står alene med eleverne.

Antallet af pædagoger i undervisningen fordoblet efter reformen

Her svarer 42 procent af 4.000 adspurgte skolepædagoger i undersøgelsen, at de 'ofte' eller 'meget ofte' står alene med den faglige undervisning i for eksempel matematik eller dansk.

66 procent svarer, at de meget ofte eller ofte står alene med den understøttende undervisning. 

Forældre: Økonomien sætter grænser for brugen af lærere

"Der er for få lærere til den undervisningsopgave, der er ude i skolen", siger formanden for forældreorganisationen Skole og Forældre Mette With Hagensen og understreger, at undervisning er en læreropgave, som forældrene eller pædagogerne ikke kan være tjent med, at pædagoger bliver sat til at stå for.

Hun understreger imidlertid samtidig, at hun oplever, at mange skoler har haft stor succes med et tæt lærer-pædagog-samarbejde i indskolingen, hvor pædagogerne løser pædagogfaglige opgaver både i forhold til at støtte eleverne i at arbejde vedholdende i timerne og hjælper dem i forhold til sociale relationer.

Trane Nørby om det stigende antal pædagoger i skolen: Det er jo meningen med skolereformen

Men hovedårsagen til, at antallet af pædagoger er steget så massivt er formentlig, at kommunerne i stort omfang lader pædagoger varetage understøttende undervisning.

"Det er lærerne, der har ansvaret for at planlægge den understøttende undervisning. Ud fra en professionel vurdering bør de så vælge den person, der er bedst til en given opgave - det skal ikke ske ud fra en regnemodel", siger Mette With Hagensen og fortæller, at forældrene i skolebestyrelsen får at vide, at skolen godt kan sætte lærere til at stå for den understøttende undervisning. Men der er et vigtigt men.

"For de kigger ned i en pengekasse, hvor midlerne er afsat ud fra en model, hvor halvdelen af de understøttende timer skal varetages af pædagoger, og så må de konstatere, at de ikke har råd. Det italesættes som frihed, men det er desværre ret begrænset".

BUPL: Ikke flere pædagoger - men de er der flere timer

I pædagogernes forening BUPL fortæller faglig sekretær  Lars Søgaard, at den voldsomme stigning i antallet af fuldtidspædagogstillinger  ikke dækker over nyoprettede stillinger.

"Når vi kigger på vores medlemstal, oplever vi faktisk et fald på omkring 500 i antallet af pædagoger på skole/fritidsområdet over de seneste 10 år. De pædagoger, der er i folkeskolen i dag, var der også før reformen", siger han og uddyber:

"Forskellen er, at de har flere timer i folkeskolen nu, mens de før havde flere timer i SFO. Så det er de samme hoveder. De har bare skiftet kasket".

Lars Søgaard ærgrer sig over faldet i lærerstillinger.

"Det er ikke godt for folkeskolen, og det går også ud over pædagogerne, som bliver sat til opgaver, der ikke matcher deres kompetencer. Vores undersøgelse viser dog heldigvis, at det går den rigtige vej i forhold til, at pædagogerne selv siger, at de ikke i ligeså høj grad udfører læreropgaver, som de gjorde for bare et år siden. Men det kan stadig blive bedre", siger han.

Pædagoger føler sig ikke kompetente til opgaverne i skolen 

DLF: Faldende antal lærere er bekymrende 

"Det er dybt bekymrende, at der bliver færre lærere i skolen", lyder det også fra formand for Danmarks Lærerforenings Overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

"Vi har virkelig brug for veluddannede lærere til at varetage undervisningen. Det giver bedre undervisning, bedre trivsel i klassen og dermed bedre indlæring for eleverne - derfor er det stærkt bekymrende, at det går den vej".

Han fortæller, at faldet i antallet af elever i perioden slet ikke kan forklare faldet i antal af lærerstillinger.

"Faldet i antallet af lærere skyldes hovedsageligt besparelser i kommunerne - kun 1/3 af faldet skyldes fald i elevtallet. Til trods for, at undervisningstimetallet steg markant med folkeskolereformen i 2014, er antallet af lærere fortsat med at falde. Det er helt uholdbart. Det har medført et stort arbejdspres, og derfor har folkeskolen svært ved at tiltrække de mange læreruddannede, der i dag beskæftiger sig med noget andet uden for folkeskolen", siger han. 

Han erkender, at hvis man lokalt slet ikke kan skaffe uddannede lærere, kan det være relevant at bruge skolens pædagoger - men så skal de ansættes på lærervilkår.

Tendens: Pædagoger står alene med en del af eleverne i idræt

Også han formoder, at væksten i antallet af pædagoger i skoletiden udgøres af SFO-pædagoger, som efter folkeskolereformen står for en del af den nye understøttende undervisning:

"Det er jo en politisk beslutning i den enkelte kommune, hvordan fordelingen skal være - nogle steder har man så lagt beslutningen ud på den enkelte skole", siger han og tilføjer:

"Der kan sagtens være nogle, der tænker i økonomi. Det er der nogle, der spekulerer i ".  

Folkeskolen.dk har kigget på, hvordan de forsvunde lærerstillinger og oprettede pædagogstillinger fordeler sig i landets kommuner. 

Og her kan det ses, at der i 93 kommuner var færre fuldtidslærerstillinger i 2017, end der var i 2008. Omvendt er Hedensted den eneste af landets 98 kommuner, som sidste år havde færre pædagogstillinger end i 2008.  

Artiklen fortsætter under grafikken

Forsker: Pædagoger og lærere burde samarbejde mere

At reformen har betydet flere pædagoger i skoletiden siden reformens indtog er ikke overraskende. Det var nemlig en del af intentionen med folkeskolereformen, at pædagogerne skulle være en del af den længere skoledag, påpeger skoleforsker Andreas Rasch-Christensen.

Men han kender ikke forklaringen på, at antallet af lærerårsværk er faldet, samtidig med at reformen har givet langt flere undervisningstimer, der skal dækkes.

"Det vil jo være ren spekulation fra min side, men nogle af de første resultater af følgeforskningen pegede på - og som var en uheldig tendens også set fra pædagogside - var jo, at pædagogerne nogle gange stod alene med ansvaret for visse dele af skolens dagligdag, for eksempel lektiecafe, at man brugte dem som erstatningslærere i stedet for at sikre et velfungerende lærer-pædagog-samarbejde med respekt for begge professioners spidskompetence", siger Andreas Rasch-Christensen.

Følgeforskning: Lærerne er godt i gang - pædagogerne underviser mere, selvom få føler sig rustede til det

"Det resulterede jo i, at nogle af dem efterspurgte yderligere kompetencer, i stedet for at have det, som jeg synes er det ideelle, nemlig at man samarbejder og bruger begge gruppers spidskompetencer, for eksempel i forhold til at integrere krop og bevægelse eller i forhold til at understøtte nogle grupper i klassen i forhold til deres relationelle kompetencer", fortsætter han.

Andreas Rasch-Christensen mener ikke, at det i sig selv er et problem, at der i dag er langt flere pædagoger i folkeskolen. Men:

"Hvis udviklingen er et udtryk for lærermangel, eller hvis det er et udtryk for en økonomisk kalkule, så er det skidt - for ideelt set skal det vendes om, og man skal se på, hvordan man får et velfungerende samarbejde op at stå med brug af pædagogfagligheden og lærerfagligheden", siger han.

Pædagoger i udskolingen på hver sjette skole