"Da jeg ikke kan løse mine arbejdsopgaver tilfredsstillende under de givne rammer, fratræder jeg min stilling som overlærer".

Pernille Kepler valgte at sige sit lærerjob op i december 2018. Hun var ansat på Hedehusene Skole i Høje-Taastrup Kommune, men efter at hun blev indkaldt til samtale i forvaltningen, fordi hun havde kritiseret et projekt på vegne af sine kolleger i sin rolle som tillidsrepræsentant, valgte hun at finde et andet job.

I dag er hun ansat på Kundby Friskole og er en gladere lærer.

Lærer siger op på grund af de dårlige forhold i folkeskolen

Ketty Larsen sagde sit lærerjob op i september 2019. Hun var også ansat i Høje-Taastrup Kommune. Her oplevede hun oftere og oftere, at hun ingen medindflydelse havde på sin skolehverdag, og at der ikke blev lyttet til hende.

I dag arbejder hun som uddannelsesvejleder i Ishøj Kommune.

Fælles for de to lærere er, at de oplevede, at de ikke måtte udtale deres kritik, og at de begge valgte at skrive et brev til kommunalbestyrelsen, hvor de begrunder deres afsked.

De to lærere understreger i brevene, at de håber, at kommunen vil lytte, have tillid og arbejde for en god skole for alle børn. For de vil folkeskolen det godt. 

Flere indkaldes til samtaler

Lærernes formand i Høje-Taastrup kreds 16, Heidi Yoma Rasmussen, fortæller, at hun genkender billedet fra undersøgelsen i Folkeskolens Lærerpanel. I undersøgelsen kan kun 42 procent af lærerne svare ubetinget ja til, at de føler, at de frit kan ytre sig kritisk om forhold i skolen.

"Det er en vigtig debat, der rejses her, for vi er nødt til at kunne sige fra og give konstruktiv kritik uden risiko for repressalier", siger hun.

"Der var flere sager i tiden omkring Pernilles og Kettys opsigelser, og i 2018-19 mistede vi 27 kolleger fra en enkelt skole i kommunen. Det handlede ikke udelukkende om manglende modtagelighed for kritik, men jeg forstår godt, at nogle ansatte mister lysten til at være åbne med deres kritik, når de bagefter oplever at blive kaldt til samtale på lederens kontor. Det oplever de fleste som meget ubehageligt".

Undersøgelse: Ytringsfrihed under pres

Kredsformanden fortæller, at den lokale fagforening også har eksempler på, at der bliver lagt et notat i ansattes personalemapper efter udtalelser på et personalemøde.

Kredsen går gerne ind i sådan en sag, men typisk er mange lærere bange for at gøre ondt værre og finder sig i det.

"Vi taler med både medlemmer og forvaltning om, at det er tilladt at udtale sin kritik, og at offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed. Det har Folketingets Ombudsmand skrevet i en længere redegørelse", siger Heidi Yoma Rasmussen.

Forsker: Ledere skal fyres for at knægte ytringsfrihed

Hvor kritik tidligere blev brugt mere konstruktivt til at kvalificere et arbejde og sammen gøre tingene bedre, bliver det i dag i højere grad opfattet som et problem på nogle arbejdspladser. Og det gælder ikke kun på folkeskoleområdet.

"Flere grupper af offentligt ansatte i kommunen fortæller det samme. Derfor har Medarbejderrådet i kommunen haft ytringsfrihed oppe som tema, og i Hovedudvalget havde vi efterfølgende en kort drøftelse", siger Heidi Yoma Rasmussen.

"Kredsen har drøftet de konkrete udfordringer med forvaltningen, men de henviser til tilfredsstillende svar i arbejdspladsvurderinger og i lederevalueringer. Men i vores bagland er der stor utilfredshed med, at man tvinges til at svare på de undersøgelser, når man ikke kan være anonym. For de medarbejdere, som er utrygge ved at lufte kritik over for ledelsen, ønsker ikke at svare ærligt. Det er noget, vi jævnligt diskuterer i Hovedudvalget, at undersøgelserne er ikke-anonyme. Men her er vi ikke enige".

Måtte ikke kritisere projekt

Pernille Kepler udtalte kritik som tillidsrepræsentant på vegne af sine kolleger.

Det handlede om projektet "Fremtidens Skole" i kommunen. Alle lærere var indkaldt til kursus i to dage med nogle eksterne konsulenter, og Pernille Kepler mente, at konsulenterne brugte en masse tid på noget, som lærerne allerede vidste.

Hun talte med sine kolleger efter at have hørt fleres kritik og bad dem på mail om at komme med deres input til en evaluering, som hun på et følgegruppemøde gav videre til kursusarrangører og skolechef.

"Det blev ikke modtaget positivt. De mente, at det var min egen forudindtagethed, der gjorde sig gældende - mere end det var lærernes kritik af arbejdet med projektet", siger Pernille Kepler.

På selve mødet blev hun indkaldt til en samtale, som hun tog kredsformanden med til.

"Der bliver slået i bordet på følgegruppemødet, og Pernille får at vide, at hun har lavet en amatøragtig undersøgelse, og at hun ikke har mandat til at kritisere projektet. Men hun er jo netop med i en følgegruppe til projektet, og det er vel for at få input og evaluering, at man har besluttet sig for en følgegruppe", siger Heidi Yoma Rasmussen.

Skolechefen beder til samtalen om Pernille Keplers mailkorrespondance til lærerne på Hedehusene Skole, men den er foregået på en privat mail, så den vil hun ikke udlevere.

Mailen er skrevet i den tid, hun som tillidsrepræsentant har arbejdet i faglig klub.

"Jeg er helt enig i, at en privat mail ikke skal udleveres, men jeg kunne have lyst til at gøre det, for den er jo selvfølgelig helt sober. Pernille har udelukkende skrevet og spurgt, hvad kollegerne vil have hende til at bringe videre som evaluering", fortæller Heidi Yoma Rasmussen og fortsætter:

"Kort efter tager Pernille Kepler sin afsked og skriver et brev til forvaltning og politikere. Det er jo utroligt, at man ikke som medlem af en følgegruppe kan komme med sin kritik".

Pernille Kepler tilføjer, at skolechefen havde besluttet, at mødet med hende og kredsformanden var uden referat.

"Vi burde slet ikke have deltaget så. Jeg vil i øvrigt understrege, at jeg aldrig har været modstander af projekt 'Fremtidens skole' - kun af processen og resurserne. Grundlæggende kunne det være et spændende projekt", siger Pernille Kepler, der stadig undrer sig over, at kun Emil Viskum fra Enhedslisten reagerede på hendes opsigelsesbrev om knægtelse af ytringsfriheden (ændret 6. maj kl. 13.12).

Pernille Kepler arbejder nu på Kundby Friskole.

"Jeg har ikke fået et job i Himmerige, for der er ikke mange penge at gøre godt med her. Men her bliver der lyttet til folk. Man får naturligvis ikke nødvendigvis ret. For måske har man ikke ret, men man kan ytre sig og opleve at blive lyttet til. Desuden er der en forståelse for, at døgnet har 24 timer, men at man kun har betalt læreren for 8 timer om dagen", siger Pernille Kepler.

"Nu glæder jeg mig til at komme på arbejde hver dag, og det er dejligt".

Dialogen er væk

Ketty Larsen har været ansat i Høje-Taastrup Kommune i 19 år. På to folkeskoler. I sit afskedsbrev til forvaltningen og politikerne skriver hun:

"Noget af det, som tidligere var det bærende i samarbejdet på skolerne mellem ISC (Institutions- og Skolecentret - forvaltningen, red.) og skolerne, var dialog og tillid. ISC's rolle har dog ændret sig noget hen over årene. Tidligere var det netop med udgangspunkt i dialogen med skolernes ledelser, personale og ISC, at skoleudviklingen i Høje-Taastrup Kommune blev sat i gang. (…) De seneste år, virker det som om, at udviklingen tager udgangspunkt i ideer, som er tænkt andre steder end på skolerne og hvor det ikke altid er tydeligt at se, hvordan personalet eller eleverne og deres forældre som udviklingen berører, er indtænkt i dialogerne og beslutningerne".

"Jeg skrev brevet til forvaltningen, fordi jeg havde brug for, at de tog det til efterretning", siger Ketty Larsen til Folkeskolen.

"Jeg har taget vejlederuddannelsen om aftenen, og jeg havde egentlig tænkt, at den skulle bruges i Høje-Taastrup, men de seneste halvandet år var stemningen ikke god. Der er fyret medarbejdere, kolleger er rejst, vi får flere arbejdsopgaver og bliver reduceret i tid. Når nogle klagede, fik de at vide, at hvis de ikke kunne lide lugten i bageriet, kunne de rejse. Der er sagt en del grove ting til medarbejdere, så da jeg fik mulighed for at søge noget i en anden kommune, gjorde jeg det".

Ketty Larsen har oplevet, at det hele efterhånden blev styret top-down og uden medindflydelse. Især efter beslutningen af projekt "Fremtidens Skole".

Hun fortæller, at hun ikke er sikker på, at politikerne egentlig ved det, så også derfor valgte hun at skrive brevet. Men kun én politiker fra Enhedslisten reagerede på brevet.

"Der er rigtig mange gode tanker i projekt 'Fremtidens Skole', men det går alt for hurtigt, og man har slet ikke personalet med sig. Kravene til medarbejderne er for voldsomme", siger Ketty Larsen.

I april 2019 nedlagde lærerne arbejdet og holdt fagligt møde i protest mod besparelser og mangelfuld information til medarbejderrepræsentanterne. I den anledning udtalte Ketty Larsen sig til Sjællandske Medier.

"Det blev nogle meget vrede over. Men jeg kan stå ved det, jeg siger. Det er ikke lykkedes at give mig mundkurv på. Jeg vil have lov til at tale med pressen, for jeg har min ytringsfrihed. En del kolleger har også sagt noget, men mange er blevet indkaldt til samtaler bagefter. Tillidsrepræsentanterne har haft travlt".