Lærere må "i fornødent omfang" anvende magt for at forhindre en elev i at øve vold mod sig selv, mod andre eller mod ting. Det står i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Men den formulering kan efterlade lærere i en sårbar situation.

Kursusleder Niels Bräuner, der underviser i magtanvendelse, og som oprindeligt er uddannet socialpædagog, undrer sig over, at der gælder andre regler for socialpædagoger, der arbejder med anbragte børn og unge. Her må en socialpædagog for eksempel gerne fysisk guide et barn ud af et rum, hvis bare det sker omsorgsfuldt og trygt. Men det må en lærer ikke. I hvert fald skal læreren i sådan et tilfælde kunne forklare sig og begrunde sin handlemåde. I sidste ende i retten eller i et afskedsnævn.

I et stigende antal sager bliver lærere politianmeldt for at have lagt hånd på et barn, men lærerne bliver sjældent dømt.

"Jeg har desværre den oplevelse i en række sager, at vores medlemmer bliver dømt af arbejdsgiverne - ikke af politiet og domstolene", siger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF).

"Oftest bliver de anmeldte lærere heldigvis pure frifundet i retten. Problemet i disse sager er, at definitionen af magt 'i fornødent omfang', som der står i bekendtgørelsen, ikke er klar. Og at arbejdsgiverne ofte vælger at lægge mere vægt på, hvad eleven og forældrene siger, end hvad læreren fortæller om situationen. Det virker, som om arbejdsgiverne frygter en offentlig dårlig omtale af begivenheden. Ledelsen glemmer, at forældrene jo ikke var til stede på skolen, da det skete. Det var læreren. Det virker desværre nogle gange, som om det fra ledelsens side opleves som mindre omkostningsfuldt at afskedige en lærer end at have vrede forældre".

Selv om langt de fleste lærere bliver frifundet i retten, så har forløbet op til retssagen store konsekvenser for den enkelte lærer. Advokat i DLF Camilla Bengtson fortæller, at før en eventuel retssag er læreren ofte fritaget for arbejde i omkring et halvt år. Et hårdt halvt år, hvor læreren går alene med de mange tanker om sagen, og hvad der kommer til at ske. Risikoen er jo at miste jobbet, hvis læreren bliver dømt.

Læreren skal handle hurtigt i situationen

Det må ikke gøre ondt

Thomas Andreasen og Camilla Bengtson understreger, at det er meget vigtigt på skolerne at få talt om disse sager, og om hvordan man kan forebygge, at de sker.

"Det er noget, vi jævnligt drøfter i DLF, for den pågældende lærer i sådan en personalesag har som regel bare passet sit arbejde og grebet ind, sådan som alle forventer, at man gør. For eksempel hvis en stor elev er i slåskamp med en mindre. Dér skal læreren jo gribe ind i henhold til sin tilsynspligt. Man er nødt til at tage diskussionerne også ude på skolerne, for alternativet kunne blive, at læreren ikke griber ind", siger Thomas Andreasen.

Og læreren skal i en given situation handle ekstremt hurtigt, hvis en elev opfører sig voldsomt, så der er ikke altid tid til at tænke, før man griber ind.

"Når situationen opstår, er der ikke altid tid til at tænke ret længe, om du skal tage eleven i armen, eller hvad der ellers er påkrævet lige nu og her", siger han.

Derfor er Lærerforeningens vigtigste råd til lærerne at få skrevet hændelsen ned så hurtigt som muligt. Og orientere ledelse og tillidsrepræsentant om, hvad der er sket. Langt de fleste skoler har magtanvendelsesskemaer - ofte kaldet "riv, bid og kradse-skemaer" - til det brug.

"At få kaldt forældrene hen på skolen til en samtale er også vigtigt. Mange hændelser bliver netop ikke til en sag, fordi parterne får talt sammen hurtigt og får forklaret situationen for hinanden", siger Camilla Bengtson.

Ville være rart med tillid og kurser til lærere

Men ville lærerne gerne have en mulighed for at kunne for eksempel fysisk guide et forstyrrende barn ud af klasserummet? Her pointerer Thomas Andreasen, at det er umuligt at tage den diskussion uden at forstå rammerne i folkeskolen.

"Det vil kræve flere grundige diskussioner om, hvornår fysisk guidning skulle være muligt. De voldsomme situationer opstår, fordi folkeskolen er presset, fordi inklusionen er forfejlet, og lærerne mangler uddannelse på dette område. Det handler om rammerne, hvordan man indretter skoledagen. Om at der er behov for flere tolærertimer i skolen, så det bliver lettere at forebygge, sådan at der ikke finder voldsomme episoder sted", siger han.

"Jeg vil ikke trække automatkortet og sige, at lærerne bare skal have flere magtbeføjelser. Jeg har aldrig mødt en lærer, der ønsker at bruge magt, for der er så meget på spil i undervisningen - hele relationsarbejdet. Det skal kobles til hele det pædagogiske arbejde. Men det ville være dejligt, hvis der var en forståelse af, at læreren bare har passet sit arbejde. Læreren greb ind, fordi det var hans arbejde - og der er en forventning om, at lærerne griber ind, når der sker noget voldsomt".

Leder: Magt taler vi ikke om

Desuden mener Camilla Bengtson og Thomas Andreasen, at det ville være rigtig godt, hvis mange flere lærere i både specialafdelingerne og i almendelen af folkeskolerne fik kurser, sådan at de føler sig godt klædt på, hvis situationen opstår, og de er nødt til at bruge magt. Så ved de i hvert fald, at de har reageret på den mest hensigtsmæssige måde i situationen.

"Og når en lærer har brugt magt, så ville det være rart, hvis der var tillid og forståelse hos arbejdsgiverne om, at læreren har handlet rigtigt. At læreren har stået i en presset situation og har skullet handle ekstremt hurtigt. Der bør være plads til et vist skøn over, hvilken magt der var mest hensigtsmæssig at bruge i situationen, og der bør lyttes meget til læreren, der har stået i en svær situation", siger Camilla Bengtson.