Erstatningen for de nationale test blev præsenteret i oktober i år. Nu er en række pædagogiske eksperter kritiseret oplægget til en ny testform.

Gordon Ørskov: Vi lytter gerne til kritik af afløser for nationale test

Tidligere på ugen udtrykte syv pædagogiske forskere kritik af oplægget til afløseren for de nationale test i Skolemonitor. DLF’s formand er glad for input, selv om han ikke er enig i alle indvendingerne.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er interessant, at en række eksperter hejser nogle flag angående de nye test, og jeg er enig med dem i at det er vigtigt, at test ikke bliver et præstationspres for eleverne. Den del skal vi være meget opmærksomme på i det videre arbejde", siger Gordon Ørskov, formand for Danmarks Lærerforening, som kommentar til den kritik, syv pædagogiske forskere tidligere på ugen gav udtryk for i mediet Skolemonitor.

Ét kritikpunkt er, at der simpelthen er for lidt nyt i oplægget til et nyt testsystem til, at man kan sige, at de nationale test bliver afskaffet. Den del af kritikken bekymrer dog ikke Ørskov.

KL, DLF og Skolelederforeningen laver fælles forslag til afløser for nationale test

"Jeg synes det er mindre interessant at diskutere, om de nationale test er væk eller ej. Det centrale er, at man politisk er blevet enige om at afskaffe de nationale test i deres nuværende form, og at de skal erstattes af noget, der er anvendeligt for lærerne", siger han.

"Lærerne har meget massivt tilkendegivet, at de nuværende, adaptive, test er fuldstændigt ubrugelige som pædagogisk værktøj. Jeg tror vi har fundet frem til noget, der giver mere mening, i de anbefalinger, vi er kommet med sammen med KL og Skolelederforeningen".

De nye test skal være klassisk lineære, så alle elever får de samme opgaver, i modsætning til de nuværende adaptive test, hvor sværhedsgraden tilpasser sig elevens niveau undervejs. Det er det adspurgte eksperter ikke er udelt begejstrede for. DPU-professor i fagdidaktik Jeppe Bundsgaard mener for eksempel, at der ligger det problem i lineære test, at de kan blive forholdsmæssigt sværere for de svage elever og for lette for de meget dygtige.

"Min kritik af de nationale test har været, at de tester forkert og det risikerer vi at fortsætte med", siger han til Skolemonitor.

Lineære test er allerede i brug

Svend Kreiner: Derfor var de adaptive test ikke så god en ide, som vi troede

Gordon Ørskov kan ikke genkende problemet:

"Rådgivningsgruppen med Peter Dahler Larsen i spidsen anbefalede, at man erstattede de adaptive test med lineære, og det er vi enige i i DLF. Lærere bruger allerede i dag lineære test for at danne sig et indtryk af elevernes udbytte af undervisningen i læsning og matematiske færdigheder".

Lærerne kan afhjælpe elevernes præstationspres

Helle Rabøl Hansen, som er ekstern lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og blandt andet forsker i præsationspres og trivsel, kritiserer,  at testene stadig vil medføre en opdeling af elever i gode og dårlige.

"Sådan kan vi ikke motivere børn og elever om at opnå færdigheder", mener hun.

Gordon Ørskov mener, at det er en fare ved al testning, men én, lærerne kan håndtere.

"Vi skal passe på ikke at lave et præstationspres på vores elever, men noget af det pres kan vi jo fjerne ved at lade være med hele tiden at lave sammenligninger og ranglister. Det skal vi bestræbe os på at komme til livs", siger han til folkeskolen.dk

Præstationskulturen har overtaget skolen

DLF er glad for forskernes kritik

Jeppe Bundsgaard, som også sad i den rådgivningsgruppe, som anbefalede børne- og undervisningsministeren at ændre de nationale test, mener fortsat, at der er stor risiko for, at lærere vil blive fristet til at tilrettelægge deres undervisning som testtræning - også kaldet teaching to the test.

"Når man sammenblander pædagogisk test med styring i kvalitetssikringens misforståde navn, så får man teaching to the test. Og det problem har de ikke løst", lyder hans kritik i Skolemonitor.

Skolen uden nationale test

Igen er Gordon Ørskov uenig.

"Angående kritikken af at der stadig vil være teaching to the test, så er det en udfordring, som vi skal adressere i vores videre arbejde", siger han.

"Men jeg vil mene, at fordi vi afgrænser testene, ikke til matematikfaget og danskfaget, men til læsning og matematiske grundfærdigheder, så bliver problemet begrænset. Læsning og matematiske grundfærdigheder er noget meget basalt, som alle elever har brug for at kunne, og som vi altid vil skulle følge op på i forhold til undervisningen".

Uanset at han ikke deler alle de bekymringer, der er blevet bragt på banen i Skolemonitors artikel, er Gordon Ørskov glad for, at forskerne kommer med deres indvendinger.

"Nogle af deres bekymringer deler jeg. Men testene er ikke udformet endnu, så vi skal selvfølgelig lytte til den kritik, der kommer, og tage den med ind i det videre arbejde. Jeg synes det er en god ide at invitere hele rækken af eksperter og for sags skyld gerne flere med ind og lytte til deres bekymringer", siger han.

DI om erstatning for nationale test: Test må ikke blive et fyord

Planen er, at de kommende år skal bruges til at udvikle, afprøve og implementere et nyt test-system med tilhørende it. Derfor skal der i en overgangsperiode laves en tilpasset, lineær udgave af de eksisterende nationale test i læsning og matematik. Disse test vil være obligatoriske og skal bruges frem til, at de nye test kan tages i anvendelse. De tilpassede lineære nationale test forventes klar til brug i efteråret 2022.