Når politikerne i disse dage forhandler om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem som afløser for de omstridte nationale test, sker det med klare anbefalinger fra både ministeriets egen rådgivningsgruppe samt fra DLF, KL og Skolelederforeningen om at udskifte de nuværende adaptive test med 'gammeldags' lineære.

Det betyder kort sagt, at i stedet for at eleverne får forskellige opgaver, alt efter om de svarer rigtigt eller forkert undervejs, bør alle elever fremadrettet få de samme spørgsmål.

Enig anbefaling: Skift de adaptive test ud med nye, moderne test

Begejstringen var ellers stor på Christiansborg, da man i sin tid besluttede at indføre de avancerede test.

Den begejstring synes nu udskiftet med bred opbakning til at køre testens svar på en limousine til skrot og udskifte dem med noget mere praktisk.

KL, DLF og Skolelederforeningen laver fælles forslag til afløser for nationale test

Hvis man skal forstå hvorfor, giver det mening at blive i bilanalogierne: De nuværende nationale test er bilen med det smarte navigationsudstyr, som kommer hurtigt frem ved at tage en ny rute hver gang.

Og det er meget godt, hvis det vigtigste er at komme hurtigt fra A til B. Men for lærerne er indholdet af lastrummet reelt uanvendeligt, hvis de ikke ved, hvilken vej bilen er kørt.

Eller med professor i statistik Svend Kreiners ord:

"I teorien er de adaptive test mest præcise, fordi opgaverne bliver udvalgt til den enkelte elev. Det kan ikke diskuteres. Det er matematik. Det var grunden til, at man valgte de adaptive test, og det synes jeg også lød rigtig interessant", siger han.

Men hvis resultaterne skal kunne bruges i praksis, har lærerne til tider behov for at se, hvad præcist det er for nogle opgaver, eleverne har svaret rigtigt og forkert på.

Og der bliver de mange forskellige opgaver, eleverne i en klasse præsenteres for, til en ulempe i stedet for en fordel.

Nu begynder forhandlingerne om et ny testsystem: Se her, hvad der forhandles om

For at danne sig et overblik, skal læreren nemlig tjekke 25-30 opgavesæt igennem, i stedet for at kunne gå ud fra, at hvis to elever har svaret rigtigt på for eksempel spørgsmål nummer syv, så er det samme opgave, de har skulle løse.

"Det er den erkendelse, jeg og andre gradvist er nået frem til. Det adaptive system er i teorien rigtig godt. Men det er simpelthen upraktisk for lærerne, og det gør det umuligt at anvende testbesvarelserne pædagogisk", siger Svend Kreiner.

Lærnes behov er simple

Rasmus Ulsøe Kær er læreruddannet og har erfaring som læringskonsulent i matematik i Undervisningsministeriet igennem syv år. I dag er han ansat som matematikkonsulent i Horsens Kommune og forfatter til testsystemer for forlaget Hogrefe.

Han peger på, at man med indførelsen af de adaptive test forsøgte at tage hensyn til, at testene ikke måtte tage for lang tid for lærerne og eleverne at gennemføre.

"Og der er det adaptive princip er simpelthen den måde, man kan trække mest information ud af en test på kortest tid. Kort og godt", siger han.

Heller ikke han mener, at lærerne reelt kan bruge den viden, de adaptive nationale test giver dem om eleverne.

Han fremhæver eksemplet, at de adaptive test hurtigt kan placere eleverne på en "dygtighedsskala" inden for et område som tal og algebra.

"Men det fortæller ikke, om eleverne har svært ved regnestrategier, variabler, brøker eller negative tal. Blot at de har en generel problematik inden for et område. Og skal man stille det meget skarpt op, så er området i de nuværende nationale test 'matematik'", siger han og tilføjer:

"Udfordringen er, at lærernes didaktiske testbehov faktisk er ret simple. Lærerne vil for eksempel gerne vide, hvor mange af deres elever, der kan addere, subtrahere, forlænge en brøk eller genkende en lineær funktion. Det får man ikke svar på med en adaptiv test".

En test til både ministeriet og lærerne er en illusion

Svend Kreiner står sammen med kollegaen Jeppe Bundsgaard bag en undersøgelse, der viser, at de nationale test ikke måler rigtigt på. At der simpelthen er hældt forkert benzin på bilen.

Ny undersøgelse: Nationale test måler både forkert og usikkert

Han understreger dog, at det ikke specifikt er de danske nationale adaptive test, der er uanvendelige for lærerne som pædagogisk redskab. Det er adaptive test i det hele taget.

"Læreren har simpelthen ikke tid til at sidde og kigge alle de opgavebesvarelser igennem. Det er for mig at se det væsentligste argument for at gå over til et lineært system", siger han.

Et lineært system betyder ikke nødvendigvis, at alle elever får helt samme opgaver, understreger Svend Kreiner. Man kan for eksempel have en test til de fagligt stærke elever, og en til de faglige svage.

"Man kan sagtens forestille sig, at man har en test, der består af et lille antal lineære dele, som læreren kender til. Det vigtigste er, at vi kommer væk fra, at opgaverne er ukendte for lærerne i forvejen", siger Svend Kreiner.

Meningen med de adaptive test var, at de både skulle kunne anvendes pædagogisk på skolerne og som måleredskab på Christiansborg og i kommunerne. Kan lineære test bruges til begge dele?

"Vi må se i øjnene, at det er en illusion at have et system, der både kan tilfredsstille ministeriet og kommunernes behov for at kunne kortlægge, hvordan fordelingen er blandt eleverne, og lærerens behov for at vide, hvordan det går med lige netop den enkelte elev", siger Svend Kreiner.

Efter første møde: Nyt partnerskab om skolen spiller ind i forhandlinger om erstatning for nationale test

"Det er noget rod, at det er blandet sammen. Det er velkendt i den testteoretiske litteratur, at de to ting ikke passer sammen".

Nødvendigt med test til hvert sit formål

Hvis man vil have begge dele, er det derfor nødvendigt med to forskellige test, vurderer Svend Kreiner.

"Man vil godt kunne lave en billig, stikprøvebaseret test, som eleverne ikke skal bruge særlig meget tid på at tage, og som lærerne ikke skal bruge tid på at efterbehandle, men hvor man bare skal samle resultaterne sammen og sende ind, som man for eksempel kender det fra Pisa-undersøgelserne. Men ministeriet har ikke brug for at vide, hvor den enkelte elev er. Det har læreren. Man er nødt til at skille de to ting ad", siger han.

Rasmus Ulsøe Kær mener, at kæden i diskussionen af nationale test hopper af, fordi det ikke defineres godt nok, hvad der menes med, at testne skal kunne bruges pædagogisk.

"Mange tænker, når de hører det, at de skal kunne bruges didaktisk - altså i arbejdet i undervisningen helt tæt på den enkelte elev. Men udfordringen er, at hvis man vil arbejde med data i en didaktisk sammenhæng, så går det ikke at teste eleverne hver tredje år inden for et begrænset område af faget", siger han og understreger at det ikke er det samme, som at nationale test ikke kan anvendes pædagogisk organisatorisk:

"Hvis en skoleledelse og en vejledergruppe i et pædagogisk læringscenter har brug for at se, hvordan elever udvikler sig fagligt over tid inden for skolens pædagogiske organisation, er nationale test helt fint til at finde ud af det. På den måde kan man for eksempel se, om en specifik indsats inden for læsning har en effekt".

"Jeg er ikke modstander af nationale test, men man skal bruge det rigtige redskab til det, man har brug for". 

Opgaven bør ligge hos DPU

Skal man udvikle en mindre test, der kan tilfredsstille ministeriets behov for data på landsplan, kan man godt genbruge opgaver fra de nuværende nationale test, vurderer Svend Kreiner.

Men skal man udvikle et nyt system, som lærerne kan bruge i det pædagogiske arbejde, skal der et grundigere arbejde til, pointerer han.

Ekspert: Afprøvning af nyt testsystem bør kunne begynde om et år

Og her sender Svend Kreiner en meget klar opfordring til politikerne. I stedet for at have travlt med at udvikle et nye bedømmelses- og evalueringssystem i folkeskolen, bør man denne gang i højere grad inddrage fagfolk, der ved noget om test i praksis.

"For at sige det lige ud, bør opgaven med at udvikle testene ligge på DPU. Det er stedet, hvor man vil kunne sikre, at fagligheden er i orden, når det kommer til den pædagogiske del", siger Svend Kreiner.