Hvad er dit nytårsforsæt for Danmarks Lærerforening? »Mit nytårsønske er, at vi om et år kan se tilbage på 2013 og konstatere, at vi har lavet en reform, der styrker elevernes udbytte af undervisningen. Hvor man kan se, at den viden, der er om, hvad der giver god undervisning, er blevet inddraget og taget seriøst«.

Hvad er lærernes muligheder set fra januar 2013? »Vi har nogle fantastiske lærere i den danske folkeskole og en fantastisk medlemsskare i DLF. Man vil rigtig gerne den gode skole. Derfor er der nogle fantastiske muligheder, hvis politikerne forstår at bruge dem. Det er det, der er det store, spændende spørgsmål: Vil man køre videre med en 'Vi tror', eller vil man virkelig tage forskningen og lærerne alvorligt i forhold til det, der skal ske«.

Hvad er de største trusler? »Den største trussel er, at der sidder politikere på regerings- og KL-niveau, som ignorerer lærerne. Som tror, at de har løsninger, derkan sikre en god undervisning i skolen. Det står i skærende kontrast til det, statsministeren sagde i sin åbningstale om, at lærerne er skolens hjerte. Så tag det dog alvorligt«.

Kritiske lærerrøster har blandt andet på Facebook givet udtryk for at være meget skeptiske over for både regeringens og DLF's reformudspil. Hvad vil du gøre for at holde sammen på Danmarks Lærerforening og lærerne?

»Med 90.000 medlemmer ville det være bekymrende, hvis der ikke var en debat internt. Det er i virkeligheden vores styrke, at vi også kan have den debat. Men det afgørende er, at vi investerer i at fortsætte den meget tætte dialog med medlemmerne. Jeg mener helt generelt, at vi har en fantastisk opbakning i DLF. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er nogle, der er kritiske over for det, vi siger, men sådan skal det være - ellers har vi ikke en levende organisation«.

Få indflydelse på forhandlingerne om fremtidens folkeskole

Hvordan vurderer du risikoen for, at KL vil lockoute lærerne? »Det ville da være virkelig bekymrende, hvis KL kunne finde på at lockoute lærerne for at få et system, som, alt hvad jeg hører internationalt, fortæller mig er den forkerte vej at gå. Så jeg håber, at KL er sig sit ansvar bevidst. Hvis vi skal ændre i arbejdstidsaftalen, skal det være for at lave en endnu bedre arbejdstidsaftale. Det skal ikke være for at vende tilbage til en rigid ledelsesstyring, hvor læreren bliver traditionel lønmodtager og gør det, han eller hun får besked på«.

Men må lærerne så ikke blot indse, at de er lønarbejdere og derfor bare må levere den vare, som arbejdsgiveren vil betale for? »Det er en alvorlig risiko. Alle var enige om, at vi skulle væk fra den gamle tankegang, hvor lærerne kun gjorde det, de fik besked på og timer til. Det vil man få forstærket mange gange, hvis man følger det, vi har hørt fra KL før forhandlingerne. Det mest alvorlige er, at det vil give en meget dårligere folkeskole«.

Har du et budskab til den almindelige lærer, som går rundt og er nervøs for sin arbejdstid?

»De mange aktiviteter som læserbreve og lærere, der tager temaer op om, hvordan vi skaber den gode undervisning, det skal vi bare blive ved med. Der skal være kvalitet i undervisningen. Det er det, vi ved, og det er det, vi skal ud at forsvare i fællesskab. Og så kan det godt ske, at der hænger lidt mørke skyer i horisonten lige nu, men det er vores store styrke, at vi har det fantastiske sammenhold i DLF«.