Rigtig mange lærere i Roskilde oplever problemer med inklusion. Det fremgår af en medlemsundersøgelse, som 66 procent af Roskilde Lærerforenings medlemmer har svaret på (se link til højre).

"Lærerne har gjort et kæmpe arbejde for at få inklusionen til at lykkedes. Inklusionen lykkedes ofte, men det går også galt ved enkelte lejligheder, for lærere og ledere er ikke klædt ordentligt på i denne situation", siger formand for Roskilde Lærerforening, Peter Hansen.

Haderslev-lærere: Inklusion giver problemer

Det er kun de lærere, der har sagt ja til, at de underviser i en normalklasse, der er blevet udspurgt om inklusion. Til gengæld svarer over halvdelen af disse lærere, at de har elever i deres normalklasser, som tidligere ville være i specialtilbud. Det betyder dog ikke, at de inkluderede elever får ekstra støtte i normalklasserne. Tre ud af fire lærere mener i undersøgelsen, at de har elever, der ikke får den særlige støtte, som de har brug for.

Inklusionen påvirker også arbejdsmiljøet, hvor 62 procent af de adspurgte svarer direkte, at de inkluderede elever har en negativ betydning for arbejdsmiljøet, lige som at knap halvdelen af lærerne ikke oplever, at de får den nødvendige opbakning fra ledelsen.

Hver femte lærer har ingen støtte fået til at inkludere elever, og 63 procent har ikke fået nogen kompetenceudvikling i forbindelse med inklusion udover LP-modellen.

På spørgsmålet om hvilken betydning, det har for forberedelsestiden, at skolen skal være mere inkluderende, svarer 83 procent, at de bruger mere eller meget mere tid på forberedelse.

Statusrapport over inklusion i Vordingborg viser store problemer

Lærerne er ikke klædt ordentligt på

"Vi oplever, at vi har stigende udfordringer alle steder med inklusion. Det er særligt udfordrende i Roskilde, fordi vi skal inkludere flere end andre steder. Vi har et mål om, at kun 3 % af eleverne ikke er inkluderet (på landsplan er dette mål fire procent, red.), og vi er tæt på målet. Det er ikke i hvert eneste tilfælde, at inklusion er problematisk, men lærerne savner de nødvendige redskaber og resurser", siger Peter Hansen.

Han savner en overordnet plan for, hvordan man lokalt og centralt skal gennemføre inklusion - både en kommunal plan og vision, men også fra skolernes side mangler man at beskrive en god inklusionspraksis, mener han.

"Det kan man mærke i de tilfælde, hvor lærerenes arbejdsmiljø lider, og så er det eleverne, der betaler prisen". To ud af tre lærere svarer i undersøgelsen, at de har været stresset i løbet af sidste år.

Randers-lærere: Inklusionen rammer hårdt

Resultater med til forvaltningen Der er ikke noget ved medlemsundersøgelsen, der overrasker Peter Hansen, for han er godt klar over, at der er indimellem er problemer med inklusionen i Roskilde. Men han er bekymret over, at mange lærere ser, at elever ikke får den rette støtte, og at lærerne heller ikke kan give støtte med de rammer, som de har.

"Halvdelen får ikke opbakning fra ledelsen, omvendt kan man også sige, at halvdelen får opbakning fra ledelsen. Jeg tror ikke, at det er, fordi lederne ikke vil, men de er heller ikke klædt ordentlig på, for de er lige så optaget af inklusion, som lærerne er", forklarer den lokale formand.

Han vil nu tage undersøgelsens resultater med til forvaltningen, og i samarbejde med dem se på, hvad der kan gøres bedre, samt om Roskilde kan lære af andre kommuners praksis.

Trivselsrapport: Lærerjobbet i Haderslev belaster følelserne