Et opgør med den herskende idé om, at markedet kan løse alverdens samfundsmæssige problemer, spidser til. Ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden.

Det fremgår af en ny bog, antologien "Tag etikken tilbage - Markedstænkningen og dens konsekvenser".

Bogens redaktør, sognepræst Mikkel Wold, giver således et overblik over en voksende, internationale kritik af den økonomiske tænkning, som har domineret den politiske ideudvikling siden 1980'erne, markedstænkningen.

Et eksempel på en kritisk røst er den franske økonom Thomas Piketty, der i sin bog "Kapitalen i det 21. århundrede" påviser, at den nye, uregulerede kapitalisme øger den økonomisk ulighed i de vestlige samfund og medfører en grænseløs succes for en lille bitte elite, der kontrollerer en stadig større del af verdens rigdomme.

Bogen gjorde Piketty til en akademisk verdensstjerne på få øjeblikke, og alene dét kan ses som et udtryk for en stigende modstand mod en uhæmmet kapitalisme, mener Mikkel Wold, der også er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster.

DLF-kongres: Hvad vil vi med skolen? 

DLF-kritik af konkurrencestatens skolesyn

Også herhjemme er kritikken af markedstænkningen voksende. Debatten på folkeskolen.dk svømmer eksempelvis over af kritik af 'konkurrencestatens skolesyn'.

Og på den sidste kongres i Danmarks Lærerforening (DLF) diskuterede de delegerede sig frem til modtræk i form af en slags femte kolonne-virksomhed.

DLF skal således hjælpe skoler med at søge om dispensationer fra den nye folkeskolelov med henblik på at fremme en skole, hvor tilværelsesoplysning, livsduelighed og demokratiske dannelse er hovedformål.

Kongressen diskuterede endda, om DLF skulle oprette et såkaldt modelskole under friskoleloven, der var i bedre overensstemmelse med foreningens professionsideal end den skole, som Folketinget har sat i scene med folkeskolereformen og arbejdstidsloven, lov 409.

"Det er ud fra et synspunkt om, at skolen skal være et sted, hvor mennesker bliver til. Mennesker, der på et oplyst grundlag, kan skabe det samfund, de helst vil have. Og som kan indrette en stat, som skal tjene det samfund - fordi de har lært i skolen, at det er noget, de er med til at bestemme, og som de skal tage ansvar for", sagde næstformand i DLF, Dorte Lange, på kongressen.

DLF skal søge dispensationer fra folkeskoleloven til forsøg

DLF-kritik af konkurrencestatens menneskesyn

Faktisk skete bruddet med Lærerforeningens skolesyn allerede med omskrivningen af formålsparagraffen i 2006. Nu blev formålet at forberede eleverne til videre uddannelse, og ikke som før, forberede dem til livet. Det fag-faglige kom i højsædet, og elevernes personlige udvikling blev skubbet i baggrunden.

Skolen blev - som professor Ove Kaj Pedersen beskrev det i sin bog om "Konkurrencestaten" - underlagt beskæftigelsespolitikken.

Og konkurrencestaten har ikke et egentligt dannelsesideal, sagde Dorte Lange med henvisning til Ove Kaj Pedersens bog. Konkurrencestaten tager i stedet udgangspunkt i, at mennesket er opportunistisk. Egennyttigt.

"Det er en klassisk liberalistisk tankegang i stil med 'enhver er sin egen lykkes smed' - men iklædt nye samfunds-loyale - eller statsloyale - klæder", fastslog Dorte Lange.

"Logikken er, at hvis den egennyttige person bare får de rigtige værktøjer, som for eksempel at kunne læse og regne, så vil han eller hun bruge dem til at arbejde og tjene så mange penge som muligt. Derved hjælper personen også konkurrencestaten", tilføjede hun.

"Bingo! - win-win situation - såre simpelt! Men også helt og aldeles rablende forkert! Lærere ved, at der er et vigtigt arbejde at gøre for, at vi kan løfte os op over det egocentrerede hulemenneskes niveau.  Det er det, livsoplysningen og dannelse handler om. Det er det, det handler om, når vi forstår skolen som et sted, hvor mennesker bliver til".

Folkeskolens nye opgave er at skabe arbejdsomme mennesker (interview med Ove Kaj Pedersen)

DLF i alliance med præster og forældre

DLF vil ikke oprette en modelskole blev udgangen på debatten i kongressalen, i hvert fald ikke her og nu, men altså hjælpe skoler med at søge om dispensationer fra folkeskoleloven. Og så vil DLF forsøge at puste til den gryende utilfredshed med den politiske elites markedstænkning og den såkaldte 'nødvendighedens politik'.

"Vi har allerede taget et initiativ. 4. november holder vi en konference sammen med folkekirken og Skole og Forældre. Den skulle gerne sætte gang i lokale debatfora", sagde Dorte Lange på kongressen.

"Det er et forsøg på at mobilisere nogle fælles kræfter i civilsamfundet, som ønsker en anden vej for skolen. Som ønsker, at skolen fortsat skal kunne danne mennesker og ikke blot give værktøjer til hulemennesker. Vi håber, at det kan være starten på en folkebevægelse. Folkebevægelser er vi stadig gode til i Danmark, og jeg tror, at vi kan bidrage godt til sådan en", tilføjede næstformanden.

Nye, kritiske bøger om konkurrencestaten

Anmeldelse: Der findes kun én gud, og det er væksten 

Så jo, et opgør tegner sig. Tidligere i år udkom eksempelvis en bog af lektor Brian Degn Mårtensson med den sigende titel "Konkurrencestatens pædagogik - en kritik og et alternativ", og for nylig udkom "Pædagogikkens to verdener" af lektor Thomas Aastrup Rømer, der kritisk analyserer forholdet mellem konkurrencestatsteori og pædagogik.

Anmeldelse: Poesipolemik

Artikeloverskrifterne i den omtalte antologi, "Tag etikken tilbage - Markedstænkningen og dens konsekvenser", taler også deres tydelige sprog: "Menneskets opløsning i markedet" (af professor emeritus i pædagogisk filosofi Peter Kemp), "Markedstænkning uden etik" (af Mikkel Wold), "Den umenneskelige 'økonomiske fornuft'" (af økonomiprofessor Jesper Jespersen) og "Opgøret med konkurrencestatens primitive menneskesyn" (af psykolog Nadja U. Prætorius). Bogen blev i øvrigt revet væk på under to døgn og er nu trykt i andet oplag.

'Opgør med halvdannelse'

Og en ny bog af Peter Kemp er lige udkommet. Den har en lige så sigende titel: "Løgnen om dannelse - opgør med halvdannelsen".

Arbejdskraften er blevet den egentlige værdimåler i det danske samfund, mener Peter Kemp.

"Det kan man se på vores markedsorienterede politikeres revisioner på hele uddannelsesområdet: Reformen af læreruddannelsen, hvor fagenes indhold fortrænges af metodelære. Folkeskolereformen, der voldsomt forlænger børns skoletid. Fremdriftsreformen, der indfører kadaverdisciplin for studenterne på universiteterne. Og senest dimensioneringsplanen, der vil udrydde en række af universiteternes sprog- og kulturfag", siger han.

Stridsskrift: Den halve dannelse er en hel løgn

Hvordan hænger elevernes længere skoletid sammen med, at arbejdskraft er blevet den bærende værdi?

"Eleverne skal blive så fagligt dygtige, at de kan tage et job, og det mener politikerne, at de kun kan blive, hvis de holdes længere i skolen, og hvis lærerne underviser dem mere", svarer Peter Kemp.

"Politikerne har i reformen lagt vægt på arbejdsmarked, men ikke på social ansvarlighed. Det sociale aspekt er trængt i baggrunden i reformen. Skolen skal nu forberede eleverne på at indgå i konkurrence. Det er det, det hele drejer sig om. Konkurrence", tilføjer han.

Filosofien, der blev væk (interview med Peter Kemp)

Eleverne skal uddannes til soldater i konkurrencestatens tjeneste

Det er derfor, Peter Kemp har opfundet begrebet 'halvdannelse', forklarer han. Elevernes fag-faglige udvikling er jo kun halvdelen af en dannelsesproces, siger han. Den anden halvdel handler om at udvikle sociale sider af personligheden, men denne halvdel er altså ved at blive presset ud af skolepolitikken.

Peter Kemp finder Ove Kaj Pedersens bog "Konkurrencestaten" frem, slår op på side 172 og læser højt:

"Folkeskolen har - nu for første gang i sin 160 år lange historie - ikke mere som primær opgave at danne den enkelte til at være borger eller deltage i et demokrati, men at udvikle den enkelte til 'soldat' i nationernes konkurrence".

Skoleleder: Vil ikke uddanne soldater til konkurrencestaten 

Peter Kemp lægger bogen fra sig. "Elevernes personlige og sociale udvikling er trængt i baggrunden. Det forsvinder ikke fra den ene til den anden dag, men det regnes for ligegyldigt. Sådan er det blevet", siger han.

"Der er sket en faglig pervertering af hele uddannelsessektoren. Man gør ikke eleverne og de studerende til ansvarlige medborgere, men klæder dem på til at indgå i et konkurrenceræs. De skal blive dygtigere end den anden. Det er halvdannelse, teknisk vidensdannelse, ikke social dannelse".

Den nye skoles egentlige formål: Konkurrenceræs

Professoren, der også er leder af Center for Etik og Ret i København, er anfægtet. "Uanset, hvor fagligt dygtige vi kan gøre eleverne, så må vi også danne dem til socialt ansvarlige borgere, der gør noget for andre uden, at det tæller i konkurrencen. Hvis man bare opøver eleverne i tekniske færdigheder, og de ikke lærer om love og moralbegreber og ydre regler, bliver det alles krig mod alle", siger han.

Lykkes det at gøre konkurrenceræset til det egentlige formål i skolen, kan det få fatale konsekvenser for et samfund som det danske, der netop er kendetegnet ved et skattesystem, der skaber lighed mellem borgerne, og et gratis sundhedsvæsen, som hjælper dem, der ikke kan klare sig selv, mener Peter Kemp. "Vi står midt i en kulturkamp", siger han.

"Hvis det vigtigste er at blive dygtigere end de andre, så nedbryder vi fællesskabet. Vi er pæne mennesker, der gør, hvad vores politikere siger, og hvis de siger, at jeg skal blive bedre end de andre, så er det det, jeg bestræber mig på - hvordan bliver jeg bedre end de andre?"

Kunkurrencestaten: 'En vanvittig ideologi'

Professoren har spurgt sig selv: "Hvad er det, der driver den vanvittige ideologi? Det er ikke, fordi de er onde, men de er måske fascineret af tanken om det at blive dygtigere end andre. Og så er de også hundeangste for kineserne".

Lige meget hvad - Danmark må tilbage på sporet og finde den rette balance mellem materiel produktion og kulturelt og socialt liv, det kan være fodbold eller litteratur eller kunst eller at omgås andre. "Den balance er gået tabt i skolereformen, det er ikke den, man sigter på", siger Peter Kemp.

'Mennesket forsvinder i markedet'

Nogle hævder, at konkurrencestaten blot er en modernisering af den socialdemokratisk velfærdsstat, men det holder ikke stik, mener Peter Kemp.

"I konkurrencestaten vil mennesket forsvinde i markedet, og konkurrencen vil tromler velfærdstaten ned", siger han.

"Velfærdsstaten handler jo blandt andet om at sætter grænser for ikke at skabe ulighed i samfundet, og det er det, skolen har opdraget børnene til, men nu skal de opdrages til små egoister - det får de at vide, er det rigtige. Men hvordan skal vi så kunne leve samme? Det er en kortslutning. Det er dårlig tænkning", fastslår professoren.

Uetisk adfærd

Præsten Mikkel Wold er enig. "Hvis for mange begynder at opføre sig uetisk og udannet, vil samfundet bryde sammen, og vi får en struktur og en ideologi, som hylder en uetisk adfærd - eller i hvert fald gør det muligt at tjene ret godt på den. Så der er grund til at gribe ind", siger han.

"Vi har erstattet viden med kompetence, hvorved vi trykker en instrumentalistisk tankegang ned over dannelsen. Det er udtryk for en markedstænkning, der ødelægger en dannelsesforståelse, vi burde slås mere for", tilføjer Mikkel Wold.

"Markedstænkningen har gjort, at vi har fået 'det numeriske samfund', som uddannelsespolitisk blandt andet ytrer sig i en overdreven tiltro til Pisa-test", påpeger han.

"Til alle tider har grådigheden, materialismen, egoismen og snæversynet truet ethvert samfund. Dannelse og civilisationen er forsøget på at styre de tendenser. I dag har disse ubehagelige træk imidlertid taget førertrøjen på", fastslår Mikkel Wold.

Konference: Hvad skal vi med skolen

Men nu kæmper stadig flere altså for at få fælleskab, næstekærlighed, social ansvarlighed og solidaritet i førertrøjen.

Konferencen, som Danmarks Lærerforening holder sammen med Folkekirken og foreningen Skole og Forældre i morgen i Nyborg, har overskriften "Hvad skal vi med skolen?".

Det er meningen, at deltagerne efterfølgende skal etablere lokale samtalegrupper på tværs af de partnere, der har en interesse i folkeskolen, om skolens formål, indhold og udvikling, oplyser Danmarks Lærerforening.