"Når vi bruger energi og kræfter på årlige generalforsamlinger, er det ikke forgæves, men måske ikke helt tidssvarende", sådan lød et af formand for Thy-Mors Lærerkreds Philip Lehn Brands argumenter, da han i dag fremlagde et forslag fra de seks nordjyske lærerforeninger på Danmarks Lærerforenings kongres i København.

Lærerkredse ønsker mulighed for færre generalforsamlinger

Kredsene foreslog at ændre i Danmarks Lærerforenings vedtægter, så kredsene har mulighed for at beslutte på deres generalforsamling fremover kun at afholde generalforsamling hvert andet år i stedet for som nu at skulle afholde den hvert år. De mente, at de store mængder resurser og mandetimer, der går til en generalforsamling, kan bruges mere effektivt på andre aktiviteter.

"Når vi vender foreningen på hovedet og arbejder inddragende med medlemmerne på faglige klubmøder, får medlemmerne til at skrive indlæg i avisen og på sociale medier, så understøtter og underbygger vi demokratiet på en helt anden måde", sagde Philip Lehn Brand.

Brug for fælles modus

Mange delegerede gik på talerstolen for at støtte forslaget. Men der kom også en del kritiske røster i forhold til ændringen. Andreas Ravn Skovse fra Århus Lærerforening havde lånt et skilt fra støttedemonstrationen for Erik Schmidt, hvor der stod "Vi forsvarer ytringsfriheden". Han mente, at en årlig generalforsamling er en minimumsrettighed for medlemmerne af en forening. Anna Hjortkjær fra Lærerstuderendes Landskreds så forslaget som en forhindring for at få nye ind i kredsstyrelserne.

"Jeg synes, det er vanvittigt ærgerligt, hvis I skaber et yderligere bump på vejen for os nye, fordi der så vil gå meget lang tid, før vi kan engagere os i kredsens arbejde. For vi kommer med en helt unik viden om, hvordan de nye lærere ser tingene," sagde hun.

Fortsat kongres hvert år

Marianne Toftgaard fra Rudersdal så hellere halvårlige generalforsamlinger, og Thomas Raa Olsen fra Djurs mente, at der skal være en fælles skabelon og modus i foreningen, så man ikke har årlige generalforsamlinger nogle steder, men ikke andre. Jeppe Dehli fra Gentofte Kommunelærerforening støttede forslaget, men ville gerne have, at man forpligter de kredse, der måtte vælge at droppe hver anden generalforsamling på, hvad de så vil bruge resurserne på.

Hertil svarede Philip Lehn Brand og Lars Busk Hansen fra Nordjysk Lærerforening, at der allerede i dag er så store forskelle på kredsene, at der næppe kan være tale om en fælles skabelon. Men de var meget positive over for forslaget om at dokumentere, hvad resurserne i stedet blev brugt til.

Er foreningen gearet til fremtiden?

Selv medlemmerne i DLF's Hovedstyrelse var delte om, hvorvidt kredsene skal have lov til selv at bestemme, om der skal være generalforsamling hver eller hvert andet år. Lars Busk, som sidder i hovedstyrelsen, gik på talerstolen for at støtte forslaget. Mens Anders Liltorp som er hovedstyrelsesmedlem fra Rødovre forsøgte at få de nordjyske kredse til at trække forslaget.

"Vi har præcis samme problematik med, at det er svært at få folk til at synes, at generalforsamlinger er spændende. Men det er lykkedes efter hårdt arbejdet og inspiration fra andre. Jeg synes, at debatten her hører hjemme under overskriften 'Hvordan er vi gearet til fremtiden', og der vil jeg meget gerne tage forslaget med, hvis I trækker det her", sagde han.

Anders Liltorp refererer dermed til et nyt projekt, som er ved at komme i gang i Danmarks Lærerforening, som handler om, hvordan foreningen sikrer sig, at man er gearet til fremtiden. Formand for Organisationsudvalget Thomas Andreasen præsenterede tidligere på dagen projektet for kongressen og lovede, at lærerne vil høre mere på det kommende kredsformandsmøde i december.

"Baggrunden for, at vi sætter dette i gang er, at vi - som alle andre sunde og ambitiøse organisationer - en gang imellem må tage os tid til at stille os selv spørgsmålene: Hvad arbejder vi med? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Og endelig - er der noget, vi med fordel kunne gøre bedre? Derfor vil vi have en intern organisationsdebat om, hvordan vi som organisation bedst muligt varetager medlemmernes interesser, både kollektivt og individuelt - vi kalder projektet "Er vi gearet til fremtiden"?", sagde han.

Meget tæt afstemning

De nordjyske kredse ønskede dog på ingen måde at trække deres forslag, og det kom til afstemning, som viste sig at være for tæt til almindelig håndsoprækning. Efter grundig optælling lød resultatet, at 185 stemte for forslaget, 95 imod og 5 valgte hverken at stemme for eller imod. En vedtægtsændring kræver to tredjedels flertal, så forslaget var fem stemmer fra at gå igennem. Et stor del af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse stemte for forslaget.

Ved samme debat stillede Claus Andersen fra Horsens Lærerforening et forslag om at ændre valgperioderne for kredsstyrelsesmedlemmerne fra to til fire år. Det trak han dog, da han af DLF's hovedstyrelse blev lovet, at de vil tage forslaget med i arbejdet med "Er vi gearet til fremtiden".