Lærerkredse ønsker mulighed for færre generalforsamlinger

At stable en generalforsamling på benene koster mange resurser i de lokale lærerkredse. Derfor forslår de nordjyske lærerkredse på Lærerforeningens kongres i næste uge, at den enkelte kreds skal kunne beslutte at nøjes med generalforsamling hver andet år.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Enhver kreds skal mindst én gang årligt sammenkalde alle medlemmer til generalforsamling. På generalforsamlingen aflægges hvert år beretning, ligesom reviderede regnskaber forelægges til godkendelse".

Sådan lyder paragraf 10 stk 8 i Danmarks Lærerforenings vedtægter. Men de nordjyske lærerkredse med formand for Thy-Mors Lærerkreds Philip Lehn Brand i spidsen har stillet forslag om at ændre denne tekst ved Danmarks Lærerforenings kongres i København tirsdag-onsdag i næste uge.

"Baggrunden er, at man ude i kredsene synes, at man bruger uforholdsmæssigt meget tid på at forberede generalforsamlinger. Man vil gerne frigøre noget tid, som man så kan bruge på andre aktiviteter, som måske giver mere mening for medlemmerne", fortæller Ulla Koch Sørensen, som er kasserer i Aalborg Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse.

Mulighed - ikke tvang

Ulle Koch Sørensen understreger, at kredsenes ærinde på ingen måde er at tvinge alle kredse til kun at holde generalforsamling hvert andet år.

"Jeg ved ikke engang, om vi vil benytte os af det i Aalborg, men vi vil gerne have muligheden, for med den tid man bruger på at forberede generalforsamlinger, vil vi gerne kunne overveje, om man kunne have samlet medlemmerne til noget, som havde givet mere mening for dem.

Derfor lyder ændringsforslaget:

"Enhver kreds skal minimum i lige årstal sammenkalde alle medlemmer til generalforsamling. På generalforsamlingen aflægges beretning, ligesom reviderede regnskaber forelægges til godkendelse. Såfremt en kreds ønsker kun at afholde generalforsamling i lige årstal, skal kredsgeneralforsamlingen med 2/3 flertal beslutte en ændring af kredsens vedtægter".

Vedtægtsændringen skal også have to tredjedeles flertal på DLF's kongres for at gå igennem. Det er muligt, at der kommer endnu et forslag fra andre kredse på selv kongressen om at ændre de nuværende to-årige valgperioder i kredsene til fire-årige. Men i så fald kan den del først endeligt vedtages på næste års kongres.

Forslaget har været fremsat på en tidligere kongres i 2015, men dengang hang det sammen med et forslag om også at skære hver anden kongres for hele lærerforeningen væk. 182 delegerede stemte for forslaget om færre kongresser, mens 109 delegerede stemte imod - flere med det argument, at det ville svække medlemsdemokratiet..

Fortsat kongres hvert år  

Lærerstuderende vil flytte årsmøde

Lærerstuderendes Landskreds har også et vedtægtsændringsforslag på kongressen. De lærerstuderende har på deres årsmøde i marts i år vedtaget fremover at flytte mødet fra marts til november for at tilpasse det til studieåret på læreruddannelsen. Men ændringen strider imod fire paragraffer i Lærerforeningens vedtægter, og derfor skal en ændring af disse paragraffer nu  til afstemning på DLF's kongres.

Lærerstuderende om OK18: Vi står klar til at hjælpe til 

Samtidig vil Lærerstuderendes Landskreds have ændret måden, de vælger kongresdelegerede på, så de kommer til at følge samme principper som gælder for Skolelederforeningen og den grønlandske lærerkreds Imak. De nuværende principper er, at antallet af kongresdelegerede fra LL beregnes på grundlag medlemstallet, men maksimalt kan udgøre 10 delgerede. Med vedtægtsændringen ønsker LL fast at have 10 delegerede.