Uenigheden var mærkbar på DLF's kongres i kravet om efteruddannelse.

»Det skal systematiseres, at alle har ret til efteruddannelse. Det skal ikke være afhængigt af, om den enkelte skoleleder eller kommune har råd til det«, lød oplægget fra hovedstyrelsesmedlem Lars Busk Hansen.

Han henviste til en undersøgelse, der viser, at danske lærere kun placerer sig over slovakiske og tyrkiske kolleger, når det kommer til efteruddannelsesniveau.

»Vi skal have mod til at stille krav, som rækker ud i fremtiden. Med kravet om efteruddannelse går vi forrest og viser, at lærerne ikke har opgivet at blive klogere«, sagde han.

Det var hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer ikke enig i:

»Ikke alle problemer kan løses ved efteruddannelse. Hvis vi siger det, sender vi et signal om, at lærerne i almindelighed ikke magter undervisning, fordi de mangler efteruddannelse«.

»Mener I, at vi skal bruge lønmidler til efteruddannelse i denne omgang?« spurgte Vibeke Lynge fra kreds 16, Høje Taastrup Kommune.

Anders Bondo ville som udgangspunkt ikke love, at der ikke vil gå lønkroner til efteruddannelse.

»Jeg tror ikke, vi bruger en krone, men jeg vil ikke afskrive mig muligheden«, sagde han.

Efteruddannelse kan nemlig i sidste ende være et argument for mere i lønposen, fortsatte Anders Bondo.

»Vores uddannelsesniveau er et godt argument i forhold til vores lønkrav. Det er i det lys, vi skal se efteruddannelse. En lille investering kan give et stort afkast«, sagde han og opfordrede til at smede, mens jernet er varmt. |