"De skal gøre sig klart, at de udfordrer partiets basis – og det gør man altså ikke ustraffet!”
Sauer: Det ligner en krigserklæring
”Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at man kan udsende noget, der ligner en krigserklæring mod den samlede danske lærerstand, umiddelbart før, man skal i gang med en skolereform", siger hovedstyrelsesmedlem i DLF Niels Christian Sauer, der har været medlem af Socialdemokraterne i 25 år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg ved jo, at de her mennesker har været i Ontario, i Finland og i Singapore og alle tre steder har hørt, at forudsætningen for at gennemføre en sådan reform er, at man har lærerne med sig".
Niels Christian Sauer har i en lang periode været formand for Socialdemokratisk Skoleforum og sidder stadig i bestyrelsen.
Socialdemokratiske lærere er fortørnede over S-toppen
"Hvis jeg tog mig selv lidt mere alvorligt, meldte jeg mig ud på stedet", siger han og tilføjer så: "Men man siger jo gerne, at man ikke skal true med at gå, man skal true med at blive!"
"Lad os nu se, hvor langt det kommer. Hvis det ender i en benhård lodret konfrontation, så mener jeg faktisk, de leger med ilden. De skal gøre sig klart, at de udfordrer partiets basis - og det gør man altså ikke ustraffet!"
"Jeg har ikke været socialdemokrat i 25 år for at se partiet blive rendt over ende af en lille håndfuld mennesker, der sidder i et lukket rum og ter sig som om, de ejer hele butikken", siger Niels Christian Sauer med henvisning til de oplysninger, der er kommet frem i Jyllands-Posten om et hemmeligt fol-keskolereform-papir, der forudsætter, at lærerne underviser langt mere, end de gør i dag.
"Det er udtryk for en afgrundsdyb despekt for faglighed og professionalisme, når man ikke på noget tidspunkt har henvendt sig til lærerne. Jeg føler mig hensat til en bananrepublik", siger Niels Christian Sauer og ser den socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini som en Jekyll/Hyde-figur, der laver Ny Nordisk Skole sammen med lærerforeningen med den ene hånd og tryner lærernes overenskomst med den anden.
"Jeg har svært ved at begribe, at det er mit eget parti!"