Danmarks Lærerforening har gennem længere tid fået henvendelser fra lærerkredsene om rådgivning i forbindelse med adfærd på internettet. DLF har udarbejdet to guider med anbefalinger til, hvordan man som lærer agerer på de sociale medier, og hvordan man bør gribe det an, hvis elever chikanerer hinanden på nettet.

Guide: Sådan tackles lærerchikane på sociale medier   

Lærernes hovedorganisation FTF udgav tidligere i år to publikationer om chikane af offentligt ansatte på sociale medier. DLF's guider (se link til højre) er målrettet mod de udfordringer, lærere står over for - både med deres egne og deres elevers Facebook-profiler.

DLF mener, at venskaber på de sociale medier mellem lærere og elever og deres forældre er problematisk, fordi lærer-elev-forholdet er en professionel relation.

»Facebook-venskaber med elever og deres forældre skaber en sammenblanding mellem en social relation og et professionelt samarbejde. Derfor anbefaler vi, hvis det arbejdsmæssigt er nødvendigt med onlinevenskaber, at man opretter to profiler - en privat og en til kommunikation i professionel sammenhæng«, siger formand for DLF's organisations- og arbejdsmiljøudvalg Per Sand Pedersen.

Pædagogisk indgriben - og ikke juridisk

I materialet kan lærerne læse eksempler fra det virkelige liv og anbefalinger til, hvordan den type af situationer håndteres. For eksempel: »En dreng i 6. klasse lægger en hjemmelavet video ind på YouTube, hvor han taler nedsættende og seksuelt krænkende om en pige fra klassen«.

Da der er tale om en mindreårig, kan han ikke retsforfølges, selvom der er tale om injurier, og DLF anbefaler, at skolens leder her træder i karakter, sørger for, at videoen bliver fjernet fra nettet, og kontakter drengens forældre.

I sin internetguide anbefaler DLF, at sager som denne gribes pædagogisk an frem for juridisk. Skolelederne har beføjelser til at fremme god orden på skolerne, og DLF mener ikke, at det nødvendigvis er en god ide at in-

volvere politiet i sager om elever, der krænker hinanden på nettet. En pædagogisk tilgang vil have større effekt end en politianmeldelse, der kan ende med at blive trukket i langdrag.

»Mange elever er under den kriminelle lavalder, og hvis man i forbindelse med en sag har en retslig tilgang, er der naturligt omend beklageligt en tidsfaktor at tage i betragtning. Vi kan derved forudse en længere og opslidende sagsbehandling, der i langt de fleste situationer vil være uhensigtsmæssig«, siger Per Sand. »Vi afviser dog ikke, at den strafferetslige vej kan være den eneste rigtige i nogle situationer. Den pædagogiske tilgang til løsningen skal ses som et naturligt led i forbindelse med vores undervisning, hvor der både kollektivt og individuelt vil være mange muligheder for at give elever en både hensigtsmæssig, etisk og social tilgang til anvendelse af de sociale medier«, forklarer Per Sand Pedersen om denne tilgang.