Mange steder er skolens såkaldte rummelighed lig med nedskæringer og lavere undervisningskvalitet, og konsekvenserne af politikernes snak om folkeskolens rummelighed har høj prioritet i DLF. »Vi bør«, sagde formanden for hovedstyrelsens skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Dorte Lange, »sætte fokus på, om lærere og ledere har handlemuligheder, så alle børn kan få den undervisning, de har brug for og krav på«.

»Kredsene tager en masse vigtige initiativer for at modvirke den ødelæggende rummelighed. Der sættes en god dagsorden mange steder, for det er et stort problem lokalt. Vi skal give retning for diskussionen.

Der skal koordineres mellem arbejdet i projekt 'Hånd om alle børn', som DLF gennemfører sammen med Socialrådgiverforeningen, vores arbejde i forhold til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og de mange andre steder, hvor vi er med«, sagde hun, da hovedstyrelsen diskuterede og prioriterede de områder og problemfelter, som foreningen arbejder med. John Illum understregede, at det er vigtigt, at DLF som organisation går ind og understøtter lærere, der er sat til at løse en umulig pædagogisk opgave, og Niels Christian Sauer ønskede at rejse en diskussion om folkeskolelovens paragraf 3.

»Enten har elever med særlige behov retskrav på specialundervisning, eller også må politikerne fortælle, at de blot skal sidde på bagerste række og holde kæft, som dengang jeg gik i skole. Hvordan vi så end skulle få dem til det«, sagde han.

Salamanca-erklæringen taler om specialundervisning som forudsætning for inklusion, understregede Niels Christian Sauer (Salamanca-erklæringen og handlingsprogrammet for specialundervisning, se www.uvm.dk. Redaktionen).

»Ordet rummelighed er derimod nærmest blevet et kvantitativt begreb, der handler om, hvor mange afvigelser blandt børn man kan proppe ind i et lokale - og så lukke døren og være ligeglad med, hvad der foregår derinde«, sagde han.

Elevers og læreres arbejdsmiljø

I juni nedsætter hovedstyrelsen en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til handlemuligheder. Gordon Ørskov Madsen understregede, at der er stærk sammenhæng mellem arbejdsbetinget stress og så handlemuligheder i forhold til rummelighed.

»Det er noget af det, der trænger sig allermest på for lærere og team. Der skal ikke kun fokus på flere resurser, men på hvilke handlinger der kan sættes i værk for den enkelte lærer«, sagde han.

Skoleledernes formand, Anders Balle, mindede om, at man skal huske, at skolen som organisation også skal have handlemuligheder.

»Jeg kan ikke anerkende, at der hele tiden sættes lighedstegn mellem skolen og lærerne«, sagde han.

Arbejdsmiljø er et vigtigt fagpolitisk satsningsområde - med fokus på arbejdsglæde, sagde Astrid Schjødt Pedersen, som er formand for hovedstyrelsens organisations- og arbejdsmiljøudvalg, og John Illum fremhævede, at det gælder både lærernes og elevernes glæde ved arbejdet i skolen.

»Når vi som nu ser, at forældre flytter deres børn i hele grupper, understreger det, hvor vigtigt det er, at vi arbejder med helheden. Der skal ikke kun ske forbedringer af hensyn til lærerne. Middelfart-undersøgelsen viser også, at eleverne går glip af god undervisning, når lærerne har det så dårligt, at de må tage piller«, sagde han (se Folkeskolen nummer 10. Redaktionen).

Professionsaftale om arbejdstid

En meget stor opgave, som allerede nu fylder for både de politisk valgte i hovedstyrelse og kredsstyrelser og de ansatte i sekretariat og kredskontorer, er »implementeringen af professionsaftaler«. Centralt forhandler man med KL om konkretisering af de overordnede principper for lokale arbejdstidsaftaler. Og man planlægger kurser og konferencer, hvor kommunernes beslutningstagere, skoleledere og tillidsrepræsentanter kan deltage sammen med kredsenes beslutningstagere. I nogle kommuner er det en forvaltningschef, der har aftalekompetence, men andre steder er kompetencen lagt ud til en gruppe skoleledere. De første konferencer om ny arbejdstidsaftale holdes i juni.

Afbureaukratisering

Det såkaldte afbureaukratiseringsarbejde er også et område, hvor der ydes en stor indsats. DLF har fokus på at sikre fagligheden. Formanden for hovedstyrelsens skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Dorte Lange, sagde, at det er vigtigt at få frem i offentligheden, at lærerne er dem, der mest af alle ønsker, at der er kvalitet i skolen, og at eleverne lærer så meget som muligt. For at levere god kvalitet kræves det, at man har de rette muligheder i hverdagen. DLF har gennemført en undersøgelse, som viser, at kun to procent af lærerne mener, at nationale test kan bruges til den løbende evaluering og justering af undervisningen.

I undervisningsministerens såkaldte »monster-udvalg« går DLF's bestræbelser blandt andet på at afbureaukratisere og nyttiggøre arbejdet med elevplaner og kvalitetsrapporter.

Rekruttering og fastholdelse

Også problemerne med den faldende søgning til læreruddannelsen og udfordringerne med at holde fast på de lærere, der er i skolen, arbejdes der med i hovedstyrelsen.

»De uhyggelige perspektiver skal tages alvorligt. Der er områder, hvor man har rigtig stor lærermangel«, sagde Astrid Schjødt Pedersen. Og de lærerstuderendes formand, Kresten Bang Heinfelt, føjede endnu en dimension til: Der er tendens til, at færre tager del i faglige diskussioner og påtager sig tillidshverv. Det vil man også kunne komme til at mærke i DLF, mente han.