»De ændringer, der lægges op til, er ganske alvorlige«.

Sådan indledte Dorte Lange, formand for hovedstyrelsens skole- og uddannelsespolitiske udvalg, da hun gennemgik et forslag til høringssvar om undervisningsministerens forslag til ny bekendtgørelse om meritlæreruddannelsen.

Og det er artige sager, der diskes op med fra Slotsholmen. Eller rettere sagt uartige! For hvor ideen med en meritlæreruddannelse - som der står i fremmedordbogen - var, at man fik »overført dokumenteret kompetence fra én uddannelse til en anden«, så foreslår Bertel Haarder nu at indføre en kortere og ringere læreruddannelse ad bagvejen. Adgangskravene og aldersgrænsen sænkes med fem år, og indholdet bliver ren discount, hvis bekendtgørelsen gennemføres, som ministeren foreslår. Man kan komme ind på uddannelsen, blot man er 25 år, har erhvervserfaring i et eller andet og har fået 7 i visse fag til studentereksamen.

»Man får ikke merit for noget særligt, og ifølge forslaget er man stort set kvalificeret, bare man er over 25. Dertil kommer, at uddannelsesstedet kan give yderligere dispensation«, sagde Dorte Lange.

»Meritbegrebet udvandes helt. Det er reelt en alternativ til læreruddannelse i stedet for den styrkelse af uddannelsen, som skolen har brug for. Og det kommer fra en regering, der taler om mere faglighed«, sagde Anders Bondo Christensen.

De lærerstuderendes formand, Kresten Bang Heinfelt, gjorde opmærksom på, at paragraffen om studieegnethed er fjernet i forslaget, og Niels Munkholm Rasmussen tilføjede et økonomisk aspekt, som også trækker i den forkerte retning.

»Når en professionshøjskole trækkes med dårlig økonomi, kan den nemt føle sig fristet til at optage flest muligt på merituddannelsen, fordi det betyder penge i de slunkne kasser«, lød hans vurdering.

Astrid Schjødt Pedersen sammenlignede med manglen på præster for nogle år siden.

»Hvis forslaget er tænkt som akut nødhjælpsforanstaltning, så kald det dog det. En ordentlig læreruddannelse er det i hvert fald ikke«, sagde hun.

Niels Christian Sauers kommentar var blot et enkelt spørgsmål:

»Det her virke så langt ude. Er der nogen, der kan forklare mig, hvordan de kan finde på det her?«

Projekt Fremtidens Skole

Hovedstyrelsen fortsatte afklaringen om det udspil, som medlemmerne og foreningens kongres skal præsenteres for (se referatet fra majmødet i Folkeskolen nummer 14, »Projekt Fremtidens Skole«).

»Vi interesserer os for fremtiden, fordi vi skal leve i den resten af vores liv«, sagde Gordon Ørskov Madsen, og Lotte Lange foreslog, at projektet kommer til at hedde »Fremtidens Skole - nutidens udfordringer«.

Anders Bondo Christensen understregede, at diskussionen er vigtig, fordi skolen risikerer at blive løbet over ende, ligesom det nu sker med sundhedsvæsenet, hvor man privatiserer, uden at der er taget en grundig debat og beslutning om det. Det samme må ikke ske på skoleområdet.

»Vi er ikke fremtidsforskere. Vi skal ikke gætte fremtiden, men sige, hvilket samfund vil vi have. Vi skal skabe afsæt til, at der bliver taget mere bevidste politiske valg om skolen«, sagde han.

Niels Christian Sauer var »utilbøjelig til at tage afsæt i en vision for fremtiden«. Men Gordon Ørskov Madsen mindede ham om, at der er andre - for eksempel partiet Venstre - som foreslår afvikling af store dele af de offentlige velfærdstilbud.

»Vi skal vise, hvad vi gerne vil med skolen og samfundet«, sagde han.