Blokade mod VUC og sosu-skoler

Fra 16. januar må ingen DLF-medlemmer tage arbejde på voksenuddannelsescentre og social- og sundhedsskoler

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om regeringen har lovet, at kommunalreformen ikke er et spareprojekt, kræver finansministeren nu, at lærere ved social- og sundhedsskolerne og på voksenuddannelsescentre skal have ringere løn- og ansættelsesvilkår end dem, de havde i amterne.

»VUC- og sosu-underviserne skal lave det samme, som de gjorde i amterne, men man bruger kommunalreformen til at give dem dårligere vilkår. Det strider mod alle de løfter og forsikringer, der er givet«, sagde Anders Bondo Christensen, da han midt i december orienterede hovedstyrelsen om mislykkede forhandlinger med Personalestyrelsen. Et møde mellem Anders Bondo og finansminister Thor Pedersen havde ikke løst op på situationen, derfor var der kun én mulighed tilbage, nemlig at centralorganisationerne varslede konflikt. Hovedstyrelsen var enig.

Det betyder, at der fra 16. januar etableres blokade mod nyansættelse af lærere på social- og sundhedsskolerne og VUC. Ingen DLF-medlemmer må derfor søge job eller lade sig ansætte på de berørte skoler. |

Læs også side 20 og følg udviklingen på undervisere.dk, ernaeringogsundhed.dk, folkeskolen.dk eller specialpaedagogik.dk

Redaktionen