DE NI CENTRALE ELEMENTER
- Skoleliv og barndom - Et folkeskoleideal måadressere barnets ret til en barndom, og at skolen er en heltafgørende tid i barndommen og ungdommen.
- Demokratisk deltagelse - et folkeskoleidealmå adressere og give et bud på skolens brede demokratiskebetydning.
- Forskellighed og overgang - Etfolkeskoleideal må adressere skolens funktion og være med til atsikre, at eleverne kommer videre i et uddannelsesforløb efterskolen.
- Social lighed - Et folkeskoleideal skaladressere, at folkeskolen er betydningsfuld for at modvirke dennegative sociale arv og sikre alle elever udfordringer og godundervisning.
- Fællesskab og kulturel deltagelse - Etfolkeskoleideal skal adressere skolens betydning for socialefællesskaber, kulturlivet og det kulturelle engagement.
- Verdensborgerskab og globalt udsyn - Etfolkeskoleideal skal adressere, at skolen peger ud mod en global oginternational verden og et ansvar for en fælles global fremtid.
- Skolens viden og faglighed - Etfolkeskoleideal skal adressere, at skolen formidler viden og dannergennem undervisning.
- Et mangfoldigt undervisningsbegreb - Etfolkeskoleideal skal adressere, at skolens undervisning foregår påmangfoldige måder - med forskellige organisationsformer.
- Profession og samarbejde - Etfolkeskoleideal skal adressere, at skolen løfter sit formål i tætsamarbejde med forskellige fagprofessioner.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det seneste år har budt på arbejdet med et folkeskoleideal for Danmarks Lærerforening. I år var der midtvejsdebat før en planlagt vedtagelse på kongressen i 2018.
Alexander von Oettingen, der er prorektor på UC Syd, doktor i pædagogik og tilknyttet folkeskoleidealet som "kritisk ven" og inspirator lagde op til debatten ved at fortælle om ni centrale områder for et folkeskoleideal.
Formand for lærerne i Rudersdal Marianne Toftegaard påpegede, at eleverne og det, de oplever i skolen, skal i centrum. Dernæst underviserne og sidst samfundets indvirkning på skolen.
Hvilket ideal bør gælde for folkeskolen?
Andreas Ravn Skovse, Århus Lærerforening, fremhævede folkeskolens særlige opgave:
"Folkeskolen er stedet, man lærer, at Danmark består af mere end mig og dem, der ligner mig - men af et os, der er forskellige. Det lærer børnene i frikvarterer, fødselsdage og hos klassekammerater. Man skal slå benhårdt på, at det er et folkeskoleideal", sagde han og pegede på, at der lige nu sker en højere grad af privatisering af grundskolen, og at et folkeskoleideal kan bruges i den kontekst.
Regitze Flannov, der er kredsformand i Frederikssund og medlem af hovedstyrelsen, vil tænke ligestillingen ind i et folkeskoleideal, for det står ikke så godt til med ligestilling mellem kønnene, "som vi går og tror":
"Vi har store problemer med vold mod kvinder, og kvinderne tager også den lange barsel, passer syge børn osv. Chef, direktions- og ledelsesgangene er hovedsagelig betrådt af mænd - også i uddannelsesverdenen. Det handler om tidlig indsats: En skole, der tager fat i mennesket før kønnet. Og en skole, hvor lærerne har viden om køn, så det ikke bliver synsninger og egne fordomme, hvis vi møder børn kønsstereotypt, så bliver de kønsstereotyper som voksne", fortalte Regitze Flannov.
"Vi skal kæmpe for os selv"
Skolederformand Claus Hjortdal tog ordet på vegne af sin næstformand Dorte Andreas, der er med i arbejdsgruppen om idealet. Han advarede imod, at det bliver "et lukket bryllup".
"Der er mange, der har syn på skolen, og vi skal ikke lukke os om vores egne forslag. Det skal stå sin styrke blandt elever, forældre og så videre", sagde Claus Hjortdal og pegede på, at Skolelederforeningens initiativ "Folkeskolen. Vores. Hele livet." passer som fod i hose til samtalen om et folkeskoleideal. For begge initiativer gælder, at:
"I stedet for at kæmpe mod friskolerne, skal vi kæmpe for os selv".
Kasper Mortensen, Ballerup Lærerkreds, mindede om, at behovet for et folkeskoleideal er opstået i slipstrømmen på Lov 409 og folkeskolereformen. Han påpegede desuden, at begrebet "kreativitet" er fraværende i det foreløbige materiale, og at kreativitet defineret bredt forstand let vil kunne tilføjes.
Professionens ideal
DLF-formand Anders Bondo, der selv er en del af folkeskoleidealarbejdet, præciserede hvordan idealet er tænkt:
"Vi lægger op til, at man formulerer professionens folkeskoleideal. Vi kan sagtens finde inspiration hos alle mulige andre for eksempel KL, 3F alle steder. Men vi skal ikke ende ud med et ideal, der skal rumme alt og alle. Det skal være vores ideal, ikke en midternormal. Andre kan have deres ideal, de må gerne inspirere os, men det er vores ideal", sagde lærerformanden.
Allan Nielsen, der er formand for Gribskov Lærerkreds, fortalte, at arbejdet med et folkeskoleideal har skabt engagement i de lokale faglige klubber.
"Vi har fat i noget her, der har medlemmernes interesse. Vi skal bare være opmærksomme på, at vi præsenterer det på den rigtige måde. Vi skal tænke over, hvordan vi ruller det ud. Gammeldags dialog er måden at gøre det på. Vi skal ud i de faglige klubber og tale om skoleideal", sagde Allan Nielsen.
Niels Munkholm, Odense, mente, at elever med særlige behov kunne fylde mere i et folkeskoleideal.
Johnny Nielsen, Aalborg, opfordrede til kun at involvere dem, der har "tid, lyst og overskud".
"Sats på kvalitet og ikke kvantitet. Det er vigtigt, at det ikke bliver en ekstra opgave", sagde han.
Fremtidssikre demokratiet
Rikke Jørgensen, Brøndby Lærerforening, mente, at folkeskoleidealet også skal være et bud på, hvordan demokratiet bliver fremtidssikret:
"Vi kan ikke være sikre på en dansk model eller en forhandlingspartner. Kan vi være lidt mere aktivistiske og ikke bare lave et folkeskoleideal", sagde hun.
Dorthe Ryom Fisker, næstformand i Århus Lærerforening, mener, at arbejdet med et folkeskoleideal kan bruges til skabe et fundament, som lærerne kan stå på, når de taler om skolen.
Inge Bro Sørensen fra Lærerstuderende Landskreds fortalte, at de lærerstuderende gerne ville bidrage til arbejdet med et folkeskoleideal:
"Vi vil også have ejerskab over det fremtidige ideal, ikke mindst hvis det skal med ud på læreruddannelserne", sagde hun.
Kongressen vedtog at fortsætte arbejdet med et folkeskoleideal. Sigtepunktet er en vedtagelsen på kongressen i 2018 - men med den kattelem, at forårets overenskomstforhandlinger kan ende med at kræve så meget energi, at vedtagelsen bliver udsat et år.
