Laust Høgedahl, som forsker i arbejdsmarkedet ved Aalborg Universitet, var inviteret til at kvalificere samtalen om de unges fagforeningsadfærd. Han startede med at lukke en sejlivet forklaring ned på, hvorfor der er færre unge end ældre i fagforeningerne.

"At de unge er blevet så individualiserede, at de ikke gider være en del af de faglige fællesskaber, er en myte. Forskning fra både Danmark og udlandet viser, at denne forklaring ikke kan bruges", sagde han ud til de omkring 100 DLF-delegerde, som deltog i udviklingsforummet om de unge under 30.

Et flydende arbejdsliv

Men selv om Laust Høgedahl tog livtag med myten, viste han tal, der indikerer, at de unge har et andet forhold til fagforeningskontingentet end deres kollegaer af højere alder.

I 2015 lå organiseringsgraden for de 26- til 29-årige på 67 procent, mens 80 procent af de over 60-årige var organiseret i en fagforening.

Og selv om de ældre har haft et længere arbejdsliv end de unge, og derved flere år til at melde sig ind i en organisation, fremlagde Laust Høgedahl en pointe omkring en anderledes flydende berøring med arbejdsmarkedet blandt de unge sammenlignet med 'efterkrigstidsgenerationerne', som han kaldte dem.

De unge er nemlig mere mobile på arbejdsmarkedet, både når det handler om at søge nye job eller foretage et konkret jobskifte, hvilket Laust Høgedahl fremhævede som en af forklaringerne på, hvorfor det kan være svært at fastholde de unge i en organisation.

Han tilføjede, at de gule fagforeninger går efter de unge, hvilket kan udfordre rekrutteringen hos især de traditionelle LO-forbund.

Profilering af Danmarks Lærerforening udadtil

At udbrede kendskabet til Danmarks Lærerforening var en afgørende strategi for en sessionsdeltager, som hæftede sig ved, at de gule fagforeninger er i fremgang. Pointen blev affødt af Laust Høgedahls oplæg, der viste en liste over, hvilke fagforeningsnavne, der oftest popper op i de unges hoveder.

"Kan I fortælle mig, hvilke fagforeninger i kender?", havde Laust Høgedahl spurgt en fokusgruppe af unge om i en undersøgelse.

HK, FOA, 3F, Krifa, Codan og FDM havde de unge svaret i rangeret orden, selvom de sidste to foreninger er kendte for at tage sig af noget helt andet end løn og arbejdsforhold.

"Hvor er DLF på den liste?", spurgte deltageren fra før for at understrege sin pointe om, at Danmarks Lærerforening bør løfte fanen højere i mængden af alternative fagforeningstilbud.

Medlemsinvolvering: Fra nyt køleskab til bedre test af elever

Tillidsrepræsentanternes kamp om de unge

I debatten kom flere tillidsrepræsentanter på banen med, hvilke metoder de bruger til at gøre nyuddannede kollegaer opmærksomme på organisationen.

Blandt andet blev det nævnt, hvordan samtaler med nye, unge lærere med fordel kan tages i september, hvor den første lønseddel er tikket ind. Det kan kaste lys over, forholdet mellem udgifter til kontingent kontra de gevinster, som en stærk overenskomst er udtryk for, var argumentet.

Andre tillidsrepræsentanter kom med indspark til nogle mere uformelle berøringsflader med lærere, der ikke er organiseret endnu. Her blev der blandt andet berettet om en fodboldturnering, der havde været en god indgang til at snakke med de nyudklækkede lærere om vigtigheden af organisationen. En tillidsrepræsentant nævnte, at facebookvenskaber med de nye lærere kan supplere samtalerne om lønsedlen.

Til sidst blev der efterlyst materiale om det gode arbejdsliv, som kan rækkes ud til praktiklærerne, så rekrutteringen allerede kan starte der, hvor de studerende møder lærerlivet første gang.