"I foråret blev hele Danmark vidne til, hvordan den unge kvinde Karina blev placeret på et plejehjem i stedet for at få det tilbud og den undervisning, der skulle til, for at hun kunne genvinde en ordentlig tilværelse. Det var Karinas held, at hun året inden var blevet kendt fra DR-udsendelsen "Pigen, der ikke ville dø". På grund af mediernes bevågenhed fik Karina et andet og bedre tilbud. Men mange er ikke så heldige. Børn, unge og voksne, der har brug for et specialtilbud, oplever gang på gang, at det er prisen, der er helt styrende for, hvilket tilbud de får. Specialskoler bliver presset på kvaliteten, fordi de skal kunne konkurrere på prisen. Mange, der har brug for højt kvalificeret specialundervisning, bliver spist af med et tilbud, der snarere har karakter af pasning", sagde Anders Bondo.

Karina er voksen, men Anders Bondo fortalte en tilsvarende beretning om et barn, der lige er startet i skole:

"Drengen har meget store sociale problemer, et svagt udviklet sprog og mange andre problemer at slås med. I denne specielle situation har skolen så fået at vide, at de helt ekstraordinært kan have drengen "på prøve". Det betyder, at skolen lige i dette tilfælde ikke skal betale penge for at henvise drengen til et kvalificeret specialtilbud inden for de første tre måneder. Helt ærligt - hvad er det for en tankegang, der gennemsyrer sådan et system? Om et halvt år oplever skolen måske, at de bliver nødt til at beholde drengen - af økonomiske grunde - og må på bedste beskub forsøge at strikke et tilbud sammen til drengen, selvom det langt fra dækker drengens behov. Og om ti år bliver skolen så kritiseret for, at de ikke lærte drengen at læse!", lød Anders Bondos kritik af, hvad han kaldte groteske og økonomfikserede styringsinstrumenter.