Dagbladet Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, vil forsøge at holde styr på politikerne, når DLF's valgdebat løber af stablen, midt i foreningens kongres på onsdag.
Pressebillede
DLF afholder valgdebat på kongressen
På onsdag, dagen før dagen, og førstedagen på DLF's kongres, bliver der helt ekstraordinært afholdt valgmøde. En række politikere kommer forbi kongressen til debat om folkeskolens fremtid. Debatten vil du også kunne følge live her på folkeskolen.dk.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Valgkampen ruller derudaf, og vi nærmer os hastigt valgdagen den 15. september. Og nok tog Løkke hensyn til VM i cykling, da han valgte valgdatoen, men samme hensyn viste han ikke Danmarks Lærerforening, der holder kongres 14-16. september.
Derfor har hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening ekstraordinært besluttet at suspendere kongressen om onsdagen den 14. september i to timer, så en række toppolitikere kan overtage showet for en stund og debattere om folkeskolens fremtid.
Panelet kommer til at bestå af følgende deltagere:
Johanne Schmidt Nielsen (EL), Nanna Westerby (SF), Christine Antorini (S), Margrethe Vestager (R), Rasmus Jarlov (K) og Steffen Kjær Johansen (V).
Alle paneldeltagere vil blandt andet få mulighed for at fremlægge sine visioner for folkeskolens fremtid. Politikens uddannelsesredaktør, Jakob Fuglsang, har sagt ja til at styre debatten.
Det er gratis adgang for interesserede. Debatten vil også blive transmitteret direkte via internettet her på folkeskolen.dk.