Den røde blok har vundet flertallet i Danmark, og det skal bruges til noget.

På kongressens valgmøde præsenterede Christine Antorini (Socialdemokraterne) og Nanna Westerby (Socialistisk Folkeparti), hvad der tegner til at blive den kommende regerings bud på et skolepolitisk projekt.

Christine Antorini er af mange blevet nævnt som Danmarks kommende undervisningsminister. Selv hvis det ikke bliver hende, der ender med at bestride den post, kan man i et politisk efterskrift til Lars Olsens »Uddannelse for de mange« se tegningen til en gennemgribende reform af den danske uddannelsesverden.

Reformen kalder de »Ny nordisk skole«.

I 2004 satte en række kokke sig sammen og skabte »Nyt nordisk køkken«. I 2011 blev Noma kåret til verdens bedste restaurant. Westerby og Antorini skriver:

»Visionen var enkel: Lad os forny det nordiske køkken. Med storforbrug af de traditionelle nordiske råvarer og med et mål om, at det nordiske køkken skal være et af de bedste i verden«.

Erfaringerne fra køkkenrevolutionen skal overføres på uddannelsesverdenen.

»Nøgleordene er tradition og fornyelse. Hold fast i det bedste fra den danske uddannelsestradition og forny, hvor det er nødvendigt, så uddannelse bliver for alle«.

Ny nordisk skole er altså et varsel om revolution af den danske skoleverden.

Blå betænkning. Indholdet er endnu ikke defineret til bunds. Reformen skal ske på baggrund af Blå betænkning II. Den blå betænkning er ikke et tilfældigt valgt forbillede.

»Betænkningen var et banebrydende værk, der tog det næste trin for folkeskolen. Enhedsskole, fællesskab, hvordan man arbejder med undervisningsdifferentiering. Alle de ting satte den blå betænkning på programmet. Og den gjorde det på baggrund af en lang debat. Man diskuterede i fire-fem år, før man sagde: Godt, her er det dokument, vi skal lave skole på«, fortalte Christine Antorini efter vælgemødet.

Hun ser den grundige debat som årsagen til den blå betænknings succes i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 60'erne.

»Folkeskolen skal reformeres. Ikke bare for den næste valgperiode, men for de næste 30 år«, siger Christine Antorini.

Tre principper. Selvom reformen ikke er defineret helt ned på detaljeniveau, udstikker Antorini og Westerby tre principper, der skal være bærende for Ny nordisk skole.

1. »Teori og virkelighed skal kobles sammen«.

Koblingen mellem teori og praksis er en af hjørnestenene i læreruddannelsen, men det skal indføres hele vejen igennem skolesystemet - fra 1. klasse. Det vil blandt andet give et løft til de praktiske fag. Der skal udvikles talent også iblandt dem, der ikke er naturligt bogligt orienterede. Og hjemkundskab skal være et fag, der præger eleverne hver dag.

»Brug kostens betydning i skolekøkkenerne, hvor eleverne i fremtiden bør være med til at lave det sunde måltid mad til alle midt på dagen«.

I den mere virkelighedsnære skole skal innovation og iværksætteri ikke være et selvstændigt fag, men det skal integreres i fagene. Og der åbnes op for andre faggrupper end dem, der i dag arbejder i skolen.

»Der skal være forskellige undervisere, der supplerer lærere og pædagoger, for eksempel håndværksuddannede fra erhvervsskolerne, ligesom undervisningsforløb kan gennemføres i virksomheder, på erhvervsskolers værksteder med videre«.

Der skal udpeges en række udviklingsskoler og laves forsøg med 100 helhedsskoler, hvor nye strømninger skal prøves af.

2. Fællesskabet i front.

Ny nordisk skole er for Antorini og Westerby en enhedsskole. Individualisering skal i baggrunden til fordel for fællesskabet. Derfor skal enhedsskolen udfordres - undervisningsmetoder og prøveformer udvikles. Der bør arbejdes mere systematisk med holddeling: På tværs af alder, i forhold til fagligt niveau, og der skal arbejdes i talentforløb. Og man skal have gruppeprøver og projektopgaver.

Inklusionsdagsordenen ændres ikke - der skal udskilles færre fra fællesskabet.

Partnerskab om skolen. Privatskolerne får flere forpligtigelser over for fællesskabet. Antorini og Westerby vil stille krav til, at de tager et større socialt ansvar, og ungdomsuddannelser skal have sociale taxametre.

3. Partnerskab om uddannelsesrevolutionen.

I det tredje princip inviterer Antorini og Westerby til partnerskab om skolen. Et partnerskab, som også DLF's kongres efterspurgte. Der vil blive områder, hvor parterne er uenige, men i formandens mundtlige beretning blev det gjort klart, at det er en del af forudsætningen for et partnerskab:

»I et forpligtende samarbejde - i et partnerskab - kan spillereglerne aldrig være, at enten støtter I betingelsesløst op, eller også er I ude«, sagde Anders Bondo.

Der er altså en vilje fra flere sider til at se på skolens praksis. Hvis Christine Antorini bliver den næste danske undervisningsminister, vil der blive arbejdet med tradition og fornyelse, og landets lærere kan komme til at arbejde i en Ny nordisk skole. |